mboost-dp1

Android Developers / YouTube

Understøttelse af telefoner med foldbare skærme på vej til Android

-

Google arbejder på, at Android skal understøtte de mange telefoner med foldbare skærme, der er på vej.

Samsung har lige afsløret en protype af deres længe ventede telefon med foldbar skærm. Denne telefon er gjort mulig af Googles Android-styresystem, der snart kan understøtte foldbare skærme.

Det er selvfølgelig ikke kun Samsung, der laver telefoner med foldbare skærme, hvorfor Android-udviklerne også har samarbejdet tæt med andre smartphone-producenter.

Huawei er blandt andre på vej med en telefon med foldbar skærm, ligesom det også angiveligt er tilfældet med LG.

Hovedfunktionen som Android kan tilbyde i denne sammenhæng er såkaldt ‘screen continuity’.

Ligesom når man vender en telefon fra lodret til vandret, og en app reagerer på det, så skal Android også kunne reagere på, at en telefon foldes ud og foldes sammen.

Android-udvikleren Dave Burke taler mere om understøttelse af foldbare skærme i videoen herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
8. nov. 2018 11:08
Jeg håber de har tænkt sig at alle android enheder får sikkerhedsopdateringer fremover uanset om det er Kina produkter eller "officielle" Google approved produkter

Jeg savner symbian

Gravatar #2 - Ufomekaniker
8. nov. 2018 12:50
Vil den flække midt over lige som med bip-bip spiller Donkey Kong?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login