mboost-dp1

Samsung

Samsung afslører prototype-telefon med foldbar skærm

-

Se Samsungs telefon med foldbar skærm i aktion for første gang.

Som de også havde teaset, har Samsung nu afsløret en prototype af deres telefon med foldbar skærm, som de har arbejdet på i årevis.

Det skete ved Samsungs udviklerkonference. Samsung ville dog ikke vise for meget, hvorfor salens lys blev dæmpet, så man ikke kunne se telefonens design ordentligt – men kun skærmen.

Det såkaldte ‘Infinity Flex Display’ gør, at telefonen kan foldes sammen på midten, så den både kan bruges som en telefon med en smal, aflang skærm og en 7,3-tommers tablet efter behov.

Denne nye slags telefon er i stand til at køre tre apps samtidig, hvilket er en funktion, Samsung kalder ‘multi active window’.

Samsung siger selv, at vi taler måneder, før at de er klar til at begynde masseproduktion af enheden – og selskabet regner også med at telefonen er klar tidligt næste år.

Se selv den foldbare telefon i aktion ved 1:25 i nedenstående video.





Gå til bund
Gravatar #1 - tangloppen
8. nov. 2018 09:11
Ja det var ikke meget man fik lov at se...
Gravatar #2 - Ni
8. nov. 2018 10:14
#1 Men den gjorde, at jeg begyndte at glæde mig lidt... Jeg håber bare, at det betyder, at telefoner bliver mindre igen... Så man f.eks. kommer ned i en 4" infoskærm/smsskærm/tjekmail, der kan foldes ud til 8" - når der skal surfes pron.

Hvis det bliver en galaxy 9 i dobbelt størrelse, så hopper jeg af vognen
Gravatar #3 - ToFFo
8. nov. 2018 10:22
Gad vide hvorfor de viser den frem i total mørke...

Jeg gætter på det er fordi der er sindssygt meget glare i skærmen.
Den foldbare skærm kan jo ikke være med gorilla glass, eller glas i det hele taget, så det er en plastic-film der beskytter skærmen, ligesom gammeldags touchskærme. Det sidder ikke ordentligt fast og der er luft under som gør, at det er nemt at se refleksioner af lys. Ligesom på den foldbare telefon det andet firma lancerede for kort tid siden.
Gravatar #4 - Ni
8. nov. 2018 12:26
#3 Så er de ihvertfald stadig langt fra målet
Gravatar #5 - Nicoleet
8. nov. 2018 13:52
#3 og #4: Der blev meldt ud under præsentationen, at telefonen var gemt i den boks man ser for ikke at røbe designet. Jeg er sikker på at det også er derfor at lyset blev dæmpet, og at det ikke er for at gemme eventuelt glare.
Gravatar #6 - CBM
8. nov. 2018 14:13
Nicoleet (5) skrev:
#3 og #4: Der blev meldt ud under præsentationen, at telefonen var gemt i den boks man ser for ikke at røbe designet. Jeg er sikker på at det også er derfor at lyset blev dæmpet, og at det ikke er for at gemme eventuelt glare.

Bare ikke relevant da de ikke længere kan blive de første til at lave en foldbar telefon

Gravatar #7 - ToFFo
8. nov. 2018 14:16
Spoiler
Den er fed og grim!
/spoiler
Gravatar #8 - CBM
8. nov. 2018 14:23
ToFFo (7) skrev:
Spoiler
Den er fed og grim!
/spoiler

Ud fra billederne ser det ud til at kinesernes foldbare telefon (flexpai) er lysår foran Samsungs ufærdige produkt og ja...

Samsungs design ser hverken flot eller slankt ud

Samsung skulle have ventet og indset at de har tabt...

Det her er jo bare pinligt for dem...

Jeg fatter ikke at jeg engang har været Samsung fan


Gravatar #9 - Nicoleet
8. nov. 2018 14:32
#6 og #8: Naturligvis er det stadig relevant, da produktet ikke er endeligt lanceret endnu. Designet kan vi jo ikke se fordi at det er gemt væk i en boks. Flexpai er først, men måske Samsungs er anderledes - det ved vi ikke endnu.

Bare fordi man ikke er først, behøver man jo ikke stoppe. Skulle alle andre stoppe med at udvikle smartphones som vi kender dem, fordi Apple kom først?
Gravatar #10 - Dreadnought
12. nov. 2018 23:23
Man kan se et svagt fold i skærmen, lige inden han folder den sammen og ligger den tilbage i lommen for anden gang. Det vil jeg nok blive træt af når der swipes rundt med fingeren.
Gravatar #11 - CBM
13. nov. 2018 05:00
#9: Apple kom ikke først med smartphones....... ........

Samsung har tydeligvis ikke kunne hamle op
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login