mboost-dp1

Ubuntu

Ubuntu Danmark nu som forening

- Via Ubuntu Danmark - , redigeret af Emil

Ubuntu Danmarks community har hidtil fungeret ligesom alle øvrige internationale Ubuntu LoCo Teams, men er nu dannet som officiel forening, med alle de fordele den unikke skandinaviske organisationsmodel nu en gang medfører.

Ubuntu er den mest udbredte Linux-distribution, og selvom Canonical, Ubuntus stifter og hovedsponsor, har mere end 130 fuldtidsansatte bag projektet, så er det stadigvæk de frivillige brugere, der er Ubuntus vigtigste og mest fundamentale grundlag.

Baggrunden for foreningsdannelsen, som kan man læse i mailinglist- og IRC-mødereferaterne, er en lettere genkendelig organisationsstruktur, som gør communityets struktur mere gennemskueligt.

Og ikke mindst skal foreningsdannelsen medvirke til, at antallet af Ubuntu-brugere bliver bedre synliggjort og derfor får mere opmærksomhed i det danske it-landskab.





Gå til bund
Gravatar #1 - tachylatus
12. sep. 2008 07:30
Hmm...
Kunne da være at man lige skulle tage sig sammen til at lave en PGP nøgle og smide de symbolske 100 kr efter en konto.

Nu er jeg godt nok selv skiftet til Arch Linux, men vil helt klart anbefale Ubuntu til alle der ikke synes det er sjovt at rode i en terminal for at sætte ting op.

Her er et link til deres hjemmeside: http://ubuntu-dk.org/
Gravatar #2 - coday
12. sep. 2008 13:29
Jeg vil helt sikkert også overveje at støtte dem selv om at jeg bruger Win XP/Arch Linux. Det de får udviklet hjælper os andre..

Edit: Deres side ser nu også ud til at være ret nystartet. Mangler en del indhold.
Gravatar #3 - on_dope
12. sep. 2008 14:19
ikke at forveksle med www.ubuntudanmark.dk som har samme navn :S
Gravatar #4 - blackthorne_dk
12. sep. 2008 14:42
#1: Det er nu kun 50 kr indtil nytår ;)
Gravatar #5 - Aslak
12. sep. 2008 16:34
http://ubuntudanmark.dk og http://ubuntu-dk.org er to domæner for samme community. I kildelinket er URL'en til wikisiden, hvor man kan læse meget mere om foreningen.
Gravatar #6 - lasg
12. sep. 2008 19:52
Det er synd de ikke pumper frisk energi i de eksisterende Linuxbrugergrupper i stedet. Hvorfor oprette en ny forening, hvis fokus bare er på een enkelt distribution? :S
Gravatar #7 - Aslak
15. sep. 2008 16:45
Release Party april '08 blev afholdt i Århus sammen med Øjlug, og så vidt jeg ved er/bliver sslug også involveret i forbindelse med release party november i københavn.

Det er da bedre, at der stiftes en selvstændig forening, som samarbejder med eksisterende linux-foreninger, end at ubuntu-entusiasterne går ind og dominerer de forholdsvis små foreninger (sslug undtaget).

Desuden er foreningsdannelsen også bare en formalisering af det eksisterende community, så på den front er der ikke noget, der forandres - udover måske til en bedre struktur. :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login