mboost-dp1

Sidebars

db siemens mireo plus h hydrogen tog / newz.dk

Siemens

Tysk statsbane eksperimenterer med hydrogen-tog

- Via cnbc -

Deutsche Bahn (DB) og Siemens Mobility vil sammen udvikle hydrogentog, der skal erstatte dieseldrevne lokomotiver.

Et samarbejde mellem DB og Simens skal udvikle og afprøve et hydrogentog.

Samarbejdet har til hensigt at afprøve, hvorvidt det er muligt for hydrogentog at erstatte dieseltog, som DB benytter 1,300 af i deres regionale togdrift.

Toget skal bruge hydrogen, der er produceret med en elektrolyseproces, hvor vand bliver splittet i oxygen og hydrogen.

Elektriciteten, der skal bruges under elektrolysen, skal komme fra vedvarende energi for at gøre hele processen CO2-neutral.

Togprototypen, der har fået navnet Mireo Plus H, vil blive udstyret med en brændselscelle og et litium-ion-batteri.

Sammenlagt vil toget kunne køre over 600 kilometer og have en topfart på 160 kilometer i timen.

Toget skal testes et helt år frem, når det bliver taget i brug i 2024.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
30. nov. 2020 13:01
Gode nyheder, jeg håber DSB og Arriva læser med
Gravatar #2 - T_A
30. nov. 2020 22:14
Ud over at man spilder ca. 50% af energien ved at køre på brint i stedet for el.

Kan da næsten ikke forestille mig at det ikke koster mere at få nye brinttog og opbygge brint produktion/optankning osv. end at bygge køreledninger over jernbanen og købe forholdsvis billige eltog i stedet.
Gravatar #3 - AppleSheep
1. dec. 2020 07:45
T_A (2) skrev:
Ud over at man spilder ca. 50% af energien ved at køre på brint i stedet for el.

Kan da næsten ikke forestille mig at det ikke koster mere at få nye brinttog og opbygge brint produktion/optankning osv. end at bygge køreledninger over jernbanen og købe forholdsvis billige eltog i stedet.


Ja. Eltog er fremtiden hvis energien bare er ren. Et el-lokomotiv er også drøn stærk i forhold til et diesel-lokomit. Hæng mig ikke op på det, men jeg mener at have læst at el-lokomotivet er tæt på tre gange stærkere en diesel-lokomotivet. Her sammenlignede jeg MZ og ME mod EA for nogle år siden.
Gravatar #4 - T_A
1. dec. 2020 09:32
#3
Nemlig El tog er stærke og energi økonomiske og meget få bevægelige dele.

Source: Wiki Electric locomotive
"Electric locomotives usually cost 20% less than diesel locomotives, their maintenance costs are 25-35% lower, and cost up to 50% less to run".

En anden fordel er at nyere eltog også har "regenerative braking" som nogle elbiler, så de kan genbruge den energi de mister hver gang de stopper ved en station.
Det er jo super smart for et tog.

Der er også helt skørt at vi ikke allerede har fået elektrificeret det danske tognet.
Gravatar #5 - arne_v
1. dec. 2020 14:24
#3

Hmmmm.

Et elektrisk tog fungerer som:

ledning--el motor--hjul

Et diesel-elektrisk tog som MX/MY/MZ fungerer som:

diesel motor som genererer strøm--el motor--hjul

Umiddelbart vil jeg tro at motor kraften i begge tilfælde afhænger af el-motoren og ikke kilden til strøm til el-motoren.
Gravatar #6 - arne_v
1. dec. 2020 14:26
T_A (4) skrev:

Der er også helt skørt at vi ikke allerede har fået elektrificeret det danske tognet.


Ja. Set i det lange perspektiv er det nok en af de største trafik-politiske fejltagelser.

Elektrificering og brug af samme typer tog som resten af Europa vil have store fordele.
Gravatar #7 - AppleSheep
1. dec. 2020 23:20
arne_v (5) skrev:
#3

Hmmmm.

Et elektrisk tog fungerer som:

ledning--el motor--hjul

Et diesel-elektrisk tog som MX/MY/MZ fungerer som:

diesel motor som genererer strøm--el motor--hjul

Umiddelbart vil jeg tro at motor kraften i begge tilfælde afhænger af el-motoren og ikke kilden til strøm til el-motoren.


Ja. Med mindre generatoren i diesellokomotivet ikke kan genere den samme strømstyrke som er i køreledningerne, hvilket jeg tror også kan være en årsag oven i det du skriver. Altså både svagere el-motorer som du skriver, og en svagere strømstyrke grundet generatoren i lokomotivet.
Gravatar #8 - T_A
2. dec. 2020 08:09
#7

Ja det er nok sådan noget der er brugt i den udregning.
I et rent El-tog har man selvfølgelig mere plads/vægt, når man slipper for Diesel motor + generator.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login