Præsident Donald Trump siger at amerikanske selskaber skal tage sig sammen og sørge for 6G-internet.
5G-internettet er stadig ikke for alvor blevet til virkelighed, men det stopper ikke Trump fra at tale om 6G-internet.
På Twitter skriver Præsident Trump, at han vil have 5G- og 6G-internet så hurtigt som muligt i USA.
For Trump handler det om, at amerikanske tech-selskaber ikke skal halte bagud i forhold til konkurrerende nationer.
De amerikanske selskaber skal, ifølge Trump, dog ikke komme foran ved blokering af konkurrenternes teknologi, hvilket strider imod tidligere udmeldinger fra den amerikanske regering.
Den amerikanske regering har nemlig netop overvejet at blokere kinesiske selskaber som Huawei og ZTE fra at udrulle 5G-netværksudstyr i USA.
Samtidig har Trump også tidligere stoppet amerikanske Qualcomm i at blive solgt til et udenlandsk selskab, fordi man frygtede, at det ville føre til kinesisk dominans – læs mere her.