mboost-dp1

Internet Week Denmark

Tre internet-pionerer hædret ved awardshow

-

Tre personer, der på hver deres måde har gjort en forskel for internettet, blev i sidste uge hædret ved Internet Pioneer Awards under årets Internet Week Denmark.

Tre priser blev uddelt inden for kategorierne ‘Services og applikationer’, ‘Teknologi’ samt ‘Rethink’.

Vinderen af Teknologi-prisen blev Bjarne Stoustrup, der som opfinder af programmeringssproget C++ har sat sit mærke på hver eneste computer, mobiltelefon, router etc. i hele verden.

‘C++ er jo ikke lige det første, man tænker på, når man siger ‘internettet’. Her er Google og Amazon osv. jo lidt mere eksotiske. C++ er lidt ligesom med rengøring – når man er færdig kan ikke se det, men det er helt nødvendigt. Derfor er det også dejligt at blive anerkendt for sit arbejde med sådan en pris,’ lød det fra Bjarne Stoustrup.

Prisen i kategorien Services og applikationer gik til Camilla Ley-Valentin og Martin Pronk, der er nogle af kræfterne bag Queue-it. Queue-it er den løsning, der forhindrer et website i at gå ned samt skaber en struktureret kø, når tusindvis på en gang f.eks. vil tjekke deres selvangivelse eller købe Justin Bieber-billetter.

I kategorien Rethink gik prisen til Kirsten Sydendal. Som initiativtager til Facebook-gruppen Lolland Falster Lovestorm var hun med til at vise, hvordan sociale medier og menneskeligt engagement kan vende en shitstorm til en lovestorm.





Gå til bund
Gravatar #1 - TwistedSage
18. maj 2016 13:01
Er det kun mig der syntes at Queue-it er en helt vildt ringe brandslukningsagtig ting? Hvad med automatisk opskalerbare cloudløsninger? I stedet for at tape på gamle løsninger? :)
Gravatar #2 - kvark
18. maj 2016 16:48
Jeg er vildt enig #1
Gravatar #3 - arne_v
18. maj 2016 17:30
#1 & 2

IT er nemt ikke?

:-)

Der kan være mange grunde til at løsningerne ikke bare kan skaleres op til 1000 instanser på AWS.

Det kan anses for et problem at have opbevare de pågældende data i skyen p.g.a. at det er sensitive data. (skat)

Der kan være et ældre system bagved som ikke kan køre i skyen og hvor en portering til mere sky-venlig teknologi vil tage mange år og koste rigtigt mange penge. (skat)

Det kan være et problem domæne som ikke egner sig til skalering p.g.a. delt tilstand. (billet reservation)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login