mboost-dp1

USB Implementers Forum, Inc.

Trådløs USB er stadig aktuelt

- Via Elektronikbranchen - , redigeret af Pernicious

Det er efterhånden tre år siden, de første trådløse USB-produkter så dagens lys, men modsat USB-standarden, så har Wireless USB (WUSB) ikke vundet særlig stor udbredelse.

Nu er Wireless USB 1.1 standarden netop blevet frigivet, med større båndbredde og bedre muligheder for at forbinde enheder. Med denne udgivelse håber USB Implementers Forum (USB IF) at puste liv i en standard, mange ellers anså for at være et flop.

Den nye standard anvender Ultra Wide Band (UWB). UWB anvender frekvensområdet fra 3,1-10,6 GHz. Wireless USB har dog indtil nu kun anvendt det nedre frekvensområde op til 6,0 GHz. Med udvidelsen vil det være muligt at lave nye, bedre produkter.

Der er også blevet indført Near Field Communication (NFC), som fungerer over få cm og kan give automatisk association på denne afstand, så man ikke skal gøre det manuelt som ved f.eks. Bluetooth.

Samsung forventes at blive de første, som understøtter den nye standard, uden der dog er nævnt en dato for, hvornår de første produkter vil kunne købes.

Gå til bund
Gravatar #1 - BurningShadow
1. okt. 2010 09:54
Mus, webcam, printer, og den slags, har jeg ikke det store behov for, men USB MassStorage ville sgu være rart at få gjort trådløs, så jeg kan forbinde kamera, mobil, og eksterne harddiske, uden brug af kabler.
Gravatar #2 - HerrMansen
1. okt. 2010 10:01
#1: Har det så omvendt. Gider ikke 5m kabler til printer, men gider heller ikke langsomme USB forbindelser til kamera eller ekstern harddisk.

Men kom frisk WUSB.
Gravatar #3 - Hack4Crack
1. okt. 2010 10:22
i 2004 skrev jeg om USB i et projekt på H3, der kom jeg ind på WUSB, og skrev at det blev mere udbredt end det er nu.

men nej... min forudsigelse tog fejl.
Gravatar #4 - jakobdam
1. okt. 2010 10:45
Infrarød er yt nu om dage (undtagen i tv og lydanlæg hvor man stædigt holder fast på at line-of-sight ikke er noget skidt).

Dvs. nu har vi af gængse trådløse teknologier:
- BlueTooth
- WLAN/WiFi
- WUSB

WUSB er den der kom senest til. Hvad kan de som BT og WLAN ikke kan? Hvad gør WUSB så røvsmart at det må implementeres FREMFOR de andre teknologier? For folk gider altså ikke cykle rundt i flere forskellige overførselsteknologier end højest nødvendigt, ej heller hardwarefabrikanterne.

Det ville lidt svare til at lave lamper der krævede smallere stikafstand og 90V, fremfor vores standard 220/230V.
Gravatar #5 - myplacedk
1. okt. 2010 11:31
jakobdam (4) skrev:
Det ville lidt svare til at lave lamper der krævede smallere stikafstand og 90V, fremfor vores standard 220/230V.

Der har nu været meget tale om 12V-anlæg, så man ikke har små transformatorer spredt ud over hele huset, og gemt i kæmpe klumper bag sofaer og hvad ved jeg.

Men ... fair nok, god pointe alligevel. ;-)
Gravatar #6 - Scapegoat
1. okt. 2010 11:39
Jeg tror Wireless USB primært skulle promoveres som en slags sync-station til kameraer, mobiltelefoner osv. Og det er det jo egentlig smart nok til. Rækkevidden skulle ikke være så stor igen at det er brugbart som printer protokol. Medmindre printeren står ved siden af computeren. Og så kan man da lige så godt bruge et standard USB kabel. Nej hvis vi forestiller os af man har en ladeplade til at oplade sit kamera trådløst, (Det er også muligt jo, har set opladere til bærbare) så kan man smide en WUSB forbindelse ind i denne plade også, og konfigurere kameraet til automatisk at smide alle billeder i en mappe på din computer når de forbindes. Din mobiltelefon/MP3 afspiller kan opdatere din musikfolder. Der er mange gode muligheder. Vi skal bare have fjernet billedet omkring USB, nemlig at "det er noget man bruger til printere". Det er en standard som forbinder en enhed til din computer uden at du skal ind i en menu og tilføje og aktivere en enhed osv. Det skal sk*de på sikkerhed og bare køre.

Så er man selv ude om det hvis man var kæresten utro i weekenden og tog billeder, og kommer til at lægge telefonen på WUSB pladen ved hendes computer...

#5 Du kan så vidt jeg ved, sagtens få 12v omformere idag som sidder ude i relæet. Så trækker du bare både 220v og 12v strøm ud til forskellige stikkontakter. Jeg har dog også set indbygningskontakter hvis der sidder USB stik ved siden af de almindelige stik. (Dog kun amerikanske standarder) Men det er løsninger du kan lave på eksisterende installationer, det med at trække 220v og 12v hver for sig er primært i nybyggerhuse, så man slipper for transformere overalt når man skal have diverse diodelamper osv. op i køkken, badeværelse mm.
Men det eksisterer. (Og har man alt for mange penge, kan man også tilkøbe sig at du kan styre det hele fra webinterface. Så kan du sidde ude på arbejdet og slukke for stikkontakten ved TV'et.)
Gravatar #7 - torben09
1. okt. 2010 12:05
Scapegoat (6) skrev:

Lyder interessant. En vigtig ting i det, er at man slipper for så mange ledninger som muligt. jeg ved så ikke ikke om hastigheden på WUSB, er fulgt med i fart, som f.eks. USB 2/USB 3, da ingen jo har lyst til at gå tilbage til f.eks. USB 1 hastighed. Men alt i alt, jo mere trådløst, jo bedre, og allerbedst, hvis man kunne lave alt, så der ikke behøves nogen ledninger overhovedet, istedet for den gigantstak, af ledninger og stik,man har under bordet. En anden ting ér, hvorfor kan man i det mindste ikke lave alle USB-forbindelser,som f.eks. eksterne harddiske, med strøm i USB'en selv, istedet for at hvér enhed, skal have sin egen,separate strømforsyning.. Jeg har lige talt mine strømforsyninger, under bordet. der er hele 20 lige i øjeblikket. Tænk hvor et mylder af stikkontakter og ledninger, man kunne blive fri for, hvis strømmen blot gik gennem USB-forbindelsen alene. Der ér nogle af mine enheder der har det, men det er kun nogle få stykker. Det burde være standard istedet for. Jeg ved ikke om det kunne lade sig gøre at køre WUSB med strøm også, da jeg jo hár hørt om udvikling af trådløs strømforsyning, selvom om min hjerne ikke er stor nok, til at forstå, hvordan dét egentlig kan lade sig gøre i praksis, men, som sagt, jeg hár da hørt, at der eksperimenteres med det. Det ville jo være fantastisk hvis man kunne få både WUSB og trådløs strøm, så der ville være renset helt op i ledningsdyngen :)
Gravatar #8 - BurningShadow
1. okt. 2010 12:10
#7

Eksterne 2,5" harddiske får typisk strøm fra USB porten. Det gør slimline DVD drev også. De "store" udgaver er for sultne, så de har egen strømforsyning.
Gravatar #9 - TrolleRolle
1. okt. 2010 12:24
#7 Med hele 20 strømforsyninger under bordet fristes jeg til at skrive "You're doing it wrong."

Jeg har nemlig kun TO og de er ikke sat til med mindre jeg skal lade mus eller telefon op.

Men det må da varme fødderne godt med så meget spildstrøm :-D
Gravatar #10 - torben09
1. okt. 2010 12:26
BurningShadow (8) skrev:
#7

Eksterne 2,5" harddiske får typisk strøm fra USB porten. Det gør slimline DVD drev også. De "store" udgaver er for sultne, så de har egen strømforsyning.

Ja, det er jo rigtigt, men hvorfor er der en øvre grænse for USB-forsyningen, hvor de bliver "for sultne" ? Hvorfor kan dette system ikke bruges til alle uanset styrke ?
Gravatar #11 - torben09
1. okt. 2010 12:31
TrolleRolle (9) skrev:
#7 Med hele 20 strømforsyninger under bordet fristes jeg til at skrive "You're doing it wrong."

Jeg har nemlig kun TO og de er ikke sat til med mindre jeg skal lade mus eller telefon op.

Men det må da varme fødderne godt med så meget spildstrøm :-D

Det er absolut ikke for sjov, jeg har så mange strømforsyninger, men det er jo svært at gøre det anderledes, når nu de apparater jeg har, KRÆVER en separat strømforsyning. Jeg ved ikke hvordan du kan klare dig med 2, da det kun rækker til din computer og en printer, men jeg har meget andet, bl.a. adskillige eksterne harddiske og eksterne DEVD-drev osv. Jeg har ikke én forsyning mere end nødvendigt, da jeg hader ledningsbunken, selvom du har helt ret i at det holder fødderne varme :-D
Gravatar #12 - Jakob Jakobsen
1. okt. 2010 12:36
torben09 (10) skrev:
Ja, det er jo rigtigt, men hvorfor er der en øvre grænse for USB-forsyningen, hvor de bliver "for sultne" ? Hvorfor kan dette system ikke bruges til alle uanset styrke ?

Fordi USB standarden af sikkerhedsgrunde er defineret til 500mA eller 2,5W.

Ved 5V er der også hurtigt stort spændingsfald over ledningerne og de fleste 2.5" eksterne drev kan ikke køre på kabler over 50cm.
Gravatar #13 - torben09
1. okt. 2010 12:37
Hvad med wireless strømforsyning, som jeg har hørt om, men ikke har hjerne nok til at forstå, hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Er der nogen der ved noget om dèt ? Det ville jo være dejligt hvis man en dag kunne få både wireless strømforsyning og WUSB, så alle ledninger kunne fjernes
Gravatar #14 - torben09
1. okt. 2010 12:43
Jakob Jakobsen (12) skrev:
Fordi USB standarden af sikkerhedsgrunde er defineret til 500mA eller 2,5W.

Ved 5V er der også hurtigt stort spændingsfald over ledningerne og de fleste 2.5" eksterne drev kan ikke køre på kabler over 50cm.

Interessant. Men hvad er grunden til at der er en sikkerhedsgrund til, at man kun kan køre max 500mA, da det jo ville være rart, hvis man kunne 2000mA, som 3.5" harddiske jo kører på. Noget andet interessant for mig, er dét med spændingsfaldet over ledningerne. det var jeg ikke klar over, og har også undret mig over at ledningerne var irriterende korte, men nu forstår jeg da også det. tak for infoet :)
Gravatar #15 - myplacedk
1. okt. 2010 12:43
torben09 (10) skrev:
hvorfor er der en øvre grænse for USB-forsyningen, hvor de bliver "for sultne" ? Hvorfor kan dette system ikke bruges til alle uanset styrke ?

Fordi strømmen skal (kunne) trækkes fra et bundkort.

Bundkortet er ikke beregnet til at fungere som strømforsyning. Og computerens egen strømforsyning er ikke beregnet til at forsyne alt muligt i hele kontoret.

Derfor: Strøm kommer via et strøm-kabel. Man kan dog få en smule via USB'en, til de enheder som alligevel ikke skal bruge så meget.
Gravatar #16 - Jakob Jakobsen
1. okt. 2010 12:46
#13

Har du ikke været ude for at ved høje lyde, er der visse ting der kan begynde at "synge" med?
Det er på samme måde man vil overføre energien, ved at få en modtager i enheden til at gå i resonans med "strømsenderen"

Indtil videre er det ekstremt ineffektivt, så der er nok noget tid til vi ser det mere udbredt.

#14

2A er alt for meget til de tynde signalkabler som er i standard USB kabler. Desuden er USB fra starten ikke lavet til at drive større enheder.
Gravatar #17 - torben09
1. okt. 2010 12:48
Hack4Crack (3) skrev:
i 2004 skrev jeg om USB i et projekt på H3, der kom jeg ind på WUSB, og skrev at det blev mere udbredt end det er nu.

men nej... min forudsigelse tog fejl.

Jeg synes da også du burde have fået ret, da det da må være et fremskridt at udvikle WUSB istedet for kun USB
Gravatar #18 - torben09
1. okt. 2010 12:54
myplacedk (15) skrev:
Fordi strømmen skal (kunne) trækkes fra et bundkort.

Bundkortet er ikke beregnet til at fungere som strømforsyning. Og computerens egen strømforsyning er ikke beregnet til at forsyne alt muligt i hele kontoret.

Derfor: Strøm kommer via et strøm-kabel. Man kan dog få en smule via USB'en, til de enheder som alligevel ikke skal bruge så meget.

OK. Kunne det måske løses i længden ved at give computerne, som standard, meget kraftigere ? Det ville jo være smart, hvis det kunne lade sig gøre. Tak for infoet. Jeg bliver jo meget klogere hele tiden. dette med færre kabler, er virkelig noget der interesserer mig
Gravatar #19 - torben09
1. okt. 2010 13:00
Jakob Jakobsen (16) skrev:
#13

Har du ikke været ude for at ved høje lyde, er der visse ting der kan begynde at "synge" med?
Det er på samme måde man vil overføre energien, ved at få en modtager i enheden til at gå i resonans med "strømsenderen"

Indtil videre er det ekstremt ineffektivt, så der er nok noget tid til vi ser det mere udbredt.

#14

2A er alt for meget til de tynde signalkabler som er i standard USB kabler. Desuden er USB fra starten ikke lavet til at drive større enheder.

Jo det er rigtigt. det forstår jeg godt. Men man kan jo så kun håbe på at det er noget man virkelig interesserer sig for at effektivisere.

Nej, jeg forstår godt at der kan være praktiske problemer, og at USB fra starten af ikke var beregnet til det, men nu hvor man ér begyndt at bruge det, hvorfor udvikler man så ikke bundkort/strømforsyninger, til at bruge denne nye teknologi, når man nu har set, hvot smart det er, og at det fungerer godt, for mindre krævende enheder ?
Gravatar #20 - BlackFalcon
1. okt. 2010 16:34
#19
Fordi langt de fleste computere i dag er bærbare, og man ønsker at opretholde en lang batteri-levetid pr. opladning. Mere energikrævende enheder vil jo suge strømmen fra batteriet.
Gravatar #21 - martink
1. okt. 2010 23:44
#6 Jeg tror ordet du leder efter er IHC

#13 som nummer #16 siger kan man sende strøm ved hjælp af ressonans. Det ses blandt andet i Induktions-komfur samt oplader til elektriske tandbørster.
Dette virker ved at man i sender-delen har en elektromagnet hvor man kan skifte polaritet. Ved komfuret vil jernet i bunden af gryden blive varm på grund af det skiftende magnetfelt. I tandbørsten sidder der en spole som inducerer en strøm ved skiften magnetfelt.

/Martin
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login