Med lanceringen af Windows 8 har Microsoft valgt at sejle i nye vande, idet de nu også sælger hardware til at afvikle det på. Noget kunne tyde på, at den beslutning ikke var forhastet.
Ifølge Jeff Barney, vicedirektør for Toshibas pc-afdeling i USA, så er den første generation af hardware, som er kommet fra OEM-producenter ikke særlig god til at udnytte Windows 8.
Jeff Barney, Toshiba skrev:
To be frank, the OEM community will bring better form factors to market. This first generation is a rush to get there in the beginning. They are not as commercially viable as they are media viable. Over time you will see a lot more commercially viable products that take advantage of Windows 8.
Microsofts valg med selv at levere Surface, for at kunne vise hvad Windows 8 kan, ser dermed ud til at have været et godt træk, da deres OEM-partnere ikke har været klar.
Softwarekæmpen er tidligere blevet kritiseret for, især af Acer, at blande sig i et marked, som altid har været varetaget af partnere.