mboost-dp1

Energistyrelsen

Tjekditnet.dk bukker under for premierepres

- Via Version2 -

Energistyrelsens opdaterede hjemmeside for visning af mobildækningen i Danmark har i dag – på lanceringsdagen – fået så meget trafik, at sitet tidligere på dagen ikke fungerede.

Hvis man ville se en kortoversigt over mobildækningen på tjekditnet.dk, blev der i stedet serveret et blankt kort, skriver Version2. Funktionen er dog oppe igen i skrivende stund.

Energistyrelsen vurderer, at siden vil fungere efter hendsigten, så snart den første interesse har lagt sig.

Sitet giver også mulighed for at få overblik over udbydere af bredbånd.

Energi-, forsynings-, og klimaministeriet oplyser i en pressemeddelelse:

– Tjekditnet.dk er udvidet med mobildækningen for både tale og data.

– På Tjekditnet.dk er det muligt at sammenligne dækningen for de fire mobilselskaber i Danmark (Telia, Telenor, 3 og TDC) med eget mobilnet på en enkel måde.

– Du kan se dækningen for hvert mobilnet for sig og for alle mobilnet samlet.

– Tjekditnet.dk giver mulighed for at se mobildækningen både på landsplan og på adresseniveau, så du kan få et overblik over dækningen i dit lokalområde.

– Tjekditnet.dk giver dig yderligere mulighed for at se dækningsprocenter for regioner og kommuner.

– Generelt er dækningen god i Danmark – på Tjekditnet.dk kan man se dækningen i detaljer.

– Det er første gang – også i international sammenhæng – der laves en så detaljeret kortlægning af mobildækningen.

Teknisk

– Tjekditnet.dk viser dækningen udendørs for tale og data på baggrund af mobilselskabernes egne dækningskort.

– Hastigheder for mobilt bredbånd kan vises for 3G, 4G eller for 3G og 4G samlet.

– Kortene opdateres fire gange om året, nuværende data på Tjekditnet.dk er fra september 2016.

– I mere end 98 procent af landet kan man bruge sin mobiltelefon til at tale i.

– For data viser kortet højeste forventede hastighed. Hos det selskab der dækker bedst er det f. eks. muligt at få 20 Mbit/s i 89 % af landet og 50 Mbit/s i 48 % af landet.

– Der er forskel på antennekvaliteten på mobiltelefoner. Det betyder, at dækningsoplevelsen kan påvirkes, afhængig af hvilken mobiltelefon man bruger. Beregningerne på kortene er foretaget for en teoretisk referencetelefon, der svarer til de mobiltelefoner med de bedste antenner på markedet i dag. På Energistyrelsens hjemmeside kan man finde en rapport om antennekvaliteten i mobiltelefoner.

– Mobilselskaberne er blevet enige om at bruge samme metode til beregning af mobildækningen, så mobilnettene kan sammenlignes på tværs.

– Der kan lokalt opleves en anden taledækning, end kortene viser. Det kan dels skyldes den mobil du bruger, hvordan du holder den, og om du befinder dig indendørs.

– Der kan lokalt opleves lavere eller højere datahastigheder, end kortene viser. Det afhænger f. eks. af, hvor mange andre mobiltelefoner, der benytter samme mobilmast.

– Der kan på Tjekditnet.dk rettes henvendelse til Energistyrelsen, hvis dækningen ikke kan genkendes, eller der er spørgsmål til selve kortlægningen.





Gå til bund
Gravatar #1 - gramps2
9. dec. 2016 12:50
Man kan også se målte hastigheder, udført af brugere/kunder/borgere. Smart.
Gravatar #2 - DrHouseDK
9. dec. 2016 13:08
Og så virker skidtet ikke. Jeg har fiber på min adresse (sammen med alle andre i opgangen) - men det er åbenbart ikke en mulighed iflg. tjekditnet.
Gravatar #3 - Nize
9. dec. 2016 13:59
Og retardo-målinger er også med; dvs. målinger over wifi af hurtige forbindelser osv.

Ubrugeligt; tegner et dårligere billede end sandheden er.
Gravatar #4 - Mr.Smiley
13. dec. 2016 05:42
Jeg er ret imponeret over, at websitet fortæller at jeg kan få utroligt mange forskellige forbindelser (deriblandt Fiber fra udbydere som slet ikke holder til i dette område) - men når man så vil tjekke det; er det sjovt nok ikke muligt.

Hvordan siden får denne info, aner jeg dog ikke - men der er fejl et eller andet sted :)
...men det er da et godt initiativ. Dog ikke noget jeg kan se meget ide i, men det er der nok andre der kan :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login