En tidligere NSA-ansat har erklæret sig skyldig efter at have stjålet 50 terabyte data igennem 20 år.
Harold Thomas Martin III arbejdede for NSA fra 1996 til 2016.
I den periode stod han bag det, som er blevet kaldt det største tyveri af fortroligt materiale i amerikansk historie.
Nu erklærer han sig også skyldig i at have stjålet den store mængde data i den 20-årige periode.
Der er tale om mindst 50 terabyte data.
Da han blev arresteret af FBI i 2016, fandt man seks fulde papkasser med fortrolige dokumenter i hans hjem og bil.
På det tidspunkt arbejdede Martin for Booz Allen Hamilton Holding Corp, der var den samme virksomhed, som Edward Snowden arbejdede for indtil 2013, hvor han stjal og lækkede materiale fra NSA.
Efter at Martin har erklæret sig skyldig, har den offentlige anklager droppet 19 ud af 20 tiltaler og anbefaler nu ni års fængsel.