mboost-dp1

Hulu LLC

Tidligere News Corp.-leder byder på Hulu

- Via Reuters - , redigeret af Pernicious

Det er efterhånden ved at være en måneds tid siden vi kunne fortælle, at Disney og News Corp. så på mulighederne for at sælge deres videotjeneste Hulu, og nu ser det så ud til, at deres anstrengelser har båret frugt.

Rygterne om et snarligt salg kommer som altid fra en anonym kilde, der dog mener at vide, at den tidligere News Corp.-præsident, Peter Chernin, har givet et bud på 500 millioner dollars for tjenesten, der har været i megen modvind gennem den seneste tid.

Peter Chernin var en af drivkræfterne bag lanceringen og udviklingen af Hulu i de tidligere år, og Peter Chernin har angiveligt været lun på tjenesten siden kort tid efter han forlod News Corp. i 2009 for at stifte The Chernin Group, der er en del af flere populære tjenester som eksempelvis Pandora.

Hverken Disney eller News Corp. har be- eller afkræftet disse rygter, men viser rygterne sig at være sande, kunne man sagtens forestille sig et salg, eftersom flere eksperter tidligere at antydet, at de to firmaer ledte efter en pris i netop denne prisklasse.





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
8. apr. 2013 10:55
Det ville da intet gøre hvis "folkene bag Pandora" også kom til at eje Hulu, da Pandora er super. Brugte det i et års tid før jeg var flink af mig og skiftede til Spotify Premium.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login