mboost-dp1

No Thumbnail

Test: Safari hurtigere end Firefox 3

- Via Computerworld DK - , redigeret af MiniatureZeus

Den nyeste udgave af Apple-browseren Safari, der i beta-version går under navnet Webkit, tyder på at blive lynende hurtig. Målinger foretaget af uafhængige kilder bevidner om hastighedsforøgelser på helt op til det seksdobbelte, i forhold til den nyeste udgave af Firefox.

Running on a MacPro with twin 2.6GHz Intel Core 2 Duo processors, 4gb of RAM on a 2mb Cable connection, WebKit ran at between 2 to 6 times faster than the latest version of Firefox 3 on a couple of different tests. Computerworld notes that on average it’s 2.5 times faster than the current version of Safari.

En af udfordringerne for Safari bliver at tage kampen op imod den massive mængde af gratis plugins etc., der tilfører Firefox enormt stor værdi, hvilket er et område, som Safari er meget langt bagud i forhold til.





Gå til bund
Gravatar #1 - Baldie
11. feb. 2008 08:06
Se dét er noget der rykker. Jeg bruger Firefox på Ubuntu, og den er umådeligt sløv når der kommer en hvis mængde flash ind over. Jeg håber Firefox 3 bliver bedre.
Jeg glæder mig dog over at der er nogle browserproducenter der har fattet budskabet, og nu kan man jo bare satse på det smitter af.

For mig er det helt klart en af de vigtigste egenskaber ved en browser, altså at den er hurtig.
Gravatar #2 - Mulpacha
11. feb. 2008 08:06
"Safari gearet til fartbøder"? hehe, rimelig lame overskrift.

On Topic:
Jeg synes det er en hel del vigtigere at ens browser understoetter nye teknologier, og har et lavt antal sikkerhedshuller. Farten er af meget lavere prioritet.
Gravatar #3 - zin
11. feb. 2008 08:06
øh, Ok. Hvor hurtig er den så i forhold til den nuværende Firefox (FF 3 er jo i beta så hurtigere end den er vel næppe noget stort)?
Gravatar #4 - Mr.Weasel
11. feb. 2008 08:07
Nu er Webkit så ikke navnet på Safari beta'erne, men derimod en rendering engine, baseret på KDEs KHTML.

Men flot hastighed ellers.
Gravatar #5 - skooterkurt
11. feb. 2008 08:07
Jeg bruger selv firefox. Men tror da ikke den er blandt de hurtige... Synes de skulle prøve at sammenligne med Opera i stedet. Den virker noget hurtigere.
Gravatar #6 - Mulpacha
11. feb. 2008 08:08
#1 har du overvejet at det maaske er Flash plugin'et der tager sig af flash, og at det derfor er lige meget med en hurtig browser i den forbindelse?
Gravatar #7 - zin
11. feb. 2008 08:08
#5: Eller down and dirty browser #1; IE. :-P
Gravatar #8 - Mulpacha
11. feb. 2008 08:10
Jeg bruger en gang i mellem IE til visse sider i stedet for FireFox, og den er markant langsommere!
Hvis 70% af verdens internet-brugere kan noejes med IE saa er fart i en browser ikke vigtig.
Gravatar #9 - skooterkurt
11. feb. 2008 08:11
#7 Jeg har brugt meget IE, men synes den er utrolig langsom. Har jeg slet ikke tolmodighed til.
Gravatar #10 - Windcape
11. feb. 2008 08:24
Det giver jo så ikke mening at sammenligne , medmindre du sammenligner på samme operativ system.

At rendere ting er jo meget forskelligt fra MacOSX til Windows.
Desuden har jeg aldrig kunne mærke en forskel i hastighed (eller stabilitet for den sags skyld) mellem Firefox og Opera (IE er langt mere ustabil end de 2, hvis vi absolut skal nævne den).

Jeg benytter Firefox hovedsageligt pga. mulighederne for addons, og debugging. Og så kan jeg bedre lide layoutet \o/
Gravatar #11 - iluka
11. feb. 2008 08:39
Som nogle påpeger så er Firefox måske ikke den bedste sammenligningsgrundlag, da den er notorisk langsom. Det er naturligvis flot at Safari er op til 6 gange hurtigere end FF, men det er der jo produkter på markedet der er i forvejen (Opera).

Browserhastighed er ikke et entydigt spørgsmål, der er mange forskellige faktorer: Opstart, html rendering, css rendering, script eksekvering mm. Hvis man kigger på tests får man også ofte forskellige resultater, f.eks. kan scripteksekvering give utroligt forskellige resultater på den samme browser alt efter hvad det er for et script.

Dog er der folk der gør en stor indsats med forsøg på at lave objektive tests. Her er en som med al tydelighed viser at Opera er vejen frem hvis man vil have hastighed: http://www.howtocreate.co.uk/browserSpeed.html. Men som han også selv skriver så er konklussionen op til dig selv, og hvis du er (fanatisk) tilhænger af en eller anden browser så kan du nok finde argumenter der passer i dit eget verdensbillede.
Gravatar #12 - Mulpacha
11. feb. 2008 08:45
Edit til min post (#2):
Tak til news crew'et for at i aendrede overskriften, den var da alt for iriterende :D

#11
Synes du FireFox er langsom?!?! Saa har du aldrig siddet foran Internet Explorer... Det eneste IE er hurtigere til end FireFox er at starte op, og det er enda snyd da IE bliver pre-loaded under opstart af Windows.

Anyways, tak for at du fik lidt nuance ind i hastigheds spoergsmaalet. Du har helt ret i at hastighed kan maales paa mange ting, og kommer helt an paa hvad browseren laver.
Gravatar #13 - Lobais
11. feb. 2008 08:48
Eh, nu nævner de jo slet ikke Firefox 3 i artiklen. Firefox 3 skifter jo helt rendering system, så ikke bare performance, men også udseendet af f.eks. skalerede billeder bliver flottere.

Mon ikke de har kombineret den nyeste version af Safari med Core Animation? I så fald får de i hvert fald en masse fart forærende.
Gravatar #14 - moulder666
11. feb. 2008 08:49
Jeg må også nok indrømme, at hastigheden ikke har det store at skulle have sagt i min verden...jeg er ret ligeglad om en side er fuldt loadet på 0,5 eller på 1,5 sekund...havde det nu været som de gode gamle dage med netscape, hvor loading-tiderne var liiidt anderledes, ville jeg nok have et lidt andet syn på det.

Men lige nu kører jeg Firefox, primært fordi de add-ons jeg synes om fungerer gnidningsløst - hvis jeg skulle overveje noget andet, ville det nok være *gisp* IE, da der jo er så pokkers mange sider, der er optimeret til lortet! :-)
Gravatar #15 - iluka
11. feb. 2008 08:50
Ok jeg kunne ikke dy mig for at komme med et partsindlæg i debatten :)

Opear 9.01 vs. FF 2.0
Coldstart: FF er ca 250 % langsommere end Opera
Warmstart: FF er ca 20 % langsommere end Opera
Rendering CSS: FF er ca 300 % langsommere end Opera
Rendering HTML tables: FF er ca 120 % langsommere end Opera
Scriptspeed: FF er ca 270 % langsommere end Opera
Multiple Images: FF er ca 45 % langsommere end Opera
History search: FF er ca. 700 % langsommere end Opera

Hvordan afgør man overall? Tjaa det afhænger af hvordan man bruger sin browser. Et råt gennemsnit siger ikke ret meget, jeg bruger f.eks. ikke history search særligt meget, men er da glad for Operas lynhurtige html og css rendering da det er det jeg bruger hele tiden.
Gravatar #16 - terracide
11. feb. 2008 08:55
Godt nyt for de 2-3% der bruger Safari?

Terra - Min quad-core er kold overfor browser-hastigheder :P
Gravatar #17 - iluka
11. feb. 2008 08:56
#12
Synes du FireFox er langsom?!?! Saa har du aldrig siddet foran Internet Explorer...

Det svarer lidt til at sige: Syntes du at en skilpade er et langsomt dyr? Så har du aldrig set en lus, for den er fanme langsom. Det er også rigtigt at lusen er langsommere end skilpadden, men det gør jo ikke skilpaden til et hurtigt dyr i forhold til en leopard eller sådan noget. Ja du har ret, IE langsommere end FF, men det gør ikke FF hurtigere. Og FF er sløv som bare pokker sammenlignet med Opera og Safari.

Det skal retfærdigvis siges at jeg kun bruger dem (Opera, IE og til nød FF) på Windows. Det kan forholde sig omvendt på andre platforme.
Gravatar #18 - webwarp
11. feb. 2008 09:02
"Det kan forholde sig omvendt på andre platforme." præcis...

I øvrigt er det virkelig lidt irriterende, om end dog selvfølgelig relevant, at I bliver ved med at holde FF2 op imod en Safari Beta .. FF3 beta'en kører jo så meget bedre end FF2.. At gå fra FF1 til FF2 var jo forfærdeligt, men FF3 retter jo op på alt det der virkelig var irriterende i FF2... Slut med memory leaks, og den renderer jo som en drøm..

Jeg bruger FF3 i privaten og Opera på arbejde, og bevares, man kan sikkert måle sig ud af hvilken der er hurtigst.. Men som så meget andet, er det jo relevant at prøve at se hvordan praksis er og ikke bare teorien, og jeg vil påstå, at jeg ikke kan mærke nogen forskel - Jeg nægter ikke, at den ikke er der, men det er så lidt tid vi taler om, at min sløve hjerne i hvert fald ikke opfanger forskellen...
Gravatar #19 - Mulpacha
11. feb. 2008 09:04
#17
Ja du har ret, IE langsommere end FF, men det gør ikke FF hurtigere. Og FF er sløv som bare pokker sammenlignet med Opera og Safari.

Det skal retfærdigvis siges at jeg kun bruger dem (Opera, IE og til nød FF) på Windows. Det kan forholde sig omvendt på andre platforme.
Min pointe er nok mere at nogle gange har man ikke brug for hurtigere hastighed... om man venter 0.1sek eller 0.01sek har ikke den store betydning hvis man venter 2 eller 3 sek paa at hente hjemmesiden over nettet. Desuden vil jeg vaage at paastaa at hardware udvikler sig en del hurtigere end udregningerne kraevet til at rendere en hjemmeside.

Men hvis vi snakker browsere paa andet end en desktop, fx paa smartphones, saa vil jeg give dig ret i at hastigheden betyder en hel del.
Gravatar #20 - Cave
11. feb. 2008 09:06
Gnome 2.22.0 giver mulighed for at have WebKit som backend til browseren Epiphany frem for Mozilla's Gecko engine. Webkit er bygget på KHTML library, som de, der har kørt med Konqueror browser, kender til. Webkit som layout engine er så interessant, at den nok skal få en stor rolle på browser-markedet - hvis ikke på pc'er, så bestemt på andre platformer, såsom mobilenheder.

Jeg tilvælger så vidt muligt fuldkomne open source projekter og dermed ikke Firefox. Derudover er Firefox desværre(!) efterhånden så bloated, at den næsten tager den samme mængde ressourcer som mit letvægts-OS (overdrivelse), men så er det jo fint, at der fortsat er udviklingen på browser markedet.
Gravatar #21 - Geobob
11. feb. 2008 09:12
Jeg er tildels ligeglad med farten, jeg bruger FF hovedsagligt pga addons. Eneste Safari kan bruges til (for mit vedkommende pt) er at klippe sites i stykker og bruge dem som widgets :)
Gravatar #22 - lindysign
11. feb. 2008 09:23
Hmm...

Hvorfor har folk så travlt? De flestes hastighed med browseren afhænger jo i højere grad af computerkraften bag, plus om folk kan finde ud af at optimere deres system/browser/netforbindelse en smule... Men selv der vil de fleste ikke mærke den store forskel.

Jeg bruger FF, fordi den er god, stabil, kan tilpasses til det jeg bruger på nettet OG sidst, men vigtigst for mig. Så er den uafhængig... Safari og IE er underlagt firmaer som har alle mulige økonomiske bagtanker og prøver på at dreje markedet til deres fordel, frem for brugernes fordel. FF har brugerens behov for øje. Det er altså langt vigtigere i mine øjne, end at en side måske bliver hentet ½ sekund hurtigere end ellers...

-

Det minder også lidt om MHz-kapløbet på processor-området, hvor det jo ikke har så meget at sige, og MP på digitalkamera-området, hvor det heller ikke har noget at sige længere. Det eneste man kan dømme efter er helheden af produktet, og så ens egen smag (som inkludere et ansvar for om man vil støtte monopol og folk som prøver på at begrænse ens frihed på nettet, som Apple og Sony og MS prøver), eller om man har højere værdier en det.
Gravatar #23 - K4emic
11. feb. 2008 09:33
Som webudvikler hælder jeg mest til FireFox, jeg ved at den overholder XHTML og CSS standarderne. Lad os nu se om Safari klarer acid testen før de får hænderne alt for højt op.
Gravatar #24 - henrikmk
11. feb. 2008 09:55
Hvorfor har folk så travlt? De flestes hastighed med browseren afhænger jo i højere grad af computerkraften bag, plus om folk kan finde ud af at optimere deres system/browser/netforbindelse en smule... Men selv der vil de fleste ikke mærke den store forskel.


Jo hurtigere browserens rendering engine er, desto mere kan man lave af animationer, effekter og tungere brugerflader. Kedelig udvikling synes jeg, da det hægter ældre maskiner af på moderne sites, og browser englnes er vitterligt ikke beregnet til den slags.

Safari's javascript engine får disse hastighedsforøgelser ved at lave native versioner af de mest almindeligt brugte funktioner til at tilgå DOM'en, og det kan ses:

http://images.appleinsider.com/safari31-080207-2.g...

Endelig er det også vigtigt for MacOSX's Dashboard, da den godt kan bruge nogle optimeringer.
Gravatar #25 - Cave
11. feb. 2008 09:56
#23 Det burde ellers ikke være et tvivlsspørgsmål (http://acid2.wikispaces.com)
Gravatar #26 - Newt
11. feb. 2008 10:19
#23

Safari var rent faktisk den første browser der bestod ACID 2 testen! ;-)

http://en.wikipedia.org/wiki/Acid2
Gravatar #27 - el_barto
11. feb. 2008 10:27
Man kunne så kun håbe på at den lorteversion af Safari der er lavet til Windows-platformen bliver påvirket af denne fine version til OSX ;)
Gravatar #28 - knasknaz
11. feb. 2008 12:18
Opera tager faktisk lang tid at starte op - både på linux og windows. Ja, faktisk er der ikke en eneste af de kendte browsere, der imponerer mig hastighedsmæssigt.
Gravatar #29 - MiniatureZeus
11. feb. 2008 12:21
#27 Er faktisk ganske glad for Safari på windows, og det er noget hurtigere end min FF, som dog er spækket med add-ons, hvilket nok bære noget af skylden.

Det eneste der irreterre mig ved Safari@win er, at det stadig er lettere ustabilt og går ned jævnligt hvis man har mere end 7-8 tabs åbne (hvilket jeg altid har..)
Gravatar #30 - webwarp
11. feb. 2008 12:22
Tja jeg kan ikke mærke forskel i hastigheden på renderingen så længe det er de sider, man allerede har været inde på, men måske man kan det på sløvere inet forbindelser.. eller hvis man ikke lige blinker med øjnene ... Men så igen, virker safari dog hurtigere på nye sider, den aldrig har besøgt før (sker bare sjældent i min verden :p ). Jeg har prøvet at åbne en sider i begge browsere, udmiddelbart benytter lige meget cpu, hvor safari dog benytter lidt over 1/3 mere ram .. men hvor meget der er tilfældigheder af det heele er jo ikke til at vide .oO
Gravatar #31 - duppidat
11. feb. 2008 12:24
Er det ikke bare fordi at firefox fra standard er meget sløv? Det er bare nogle indstillinger...

Søg på google "make firefox faster" og så kan det første link hjælpe MEGA meget :)

Det er bare om at lade firefox få flere forbindelser til et site ad gangen, og at sætte load tiden på det den modtager ned til 0 ;)
Gravatar #32 - iluka
11. feb. 2008 12:52
#31
Og du mener ikke at det er et sidespor at skulle enable "make firefox faster" options rund omkring i en browser? Jeg er ret overbevist om at Microsoft ville modtage en ret voldsom omgang flaming hvis de udgav en guide til hvordan man gør IE hurtigere. Og så lyder det lidt som om der er en god grund til at de settings du nævner ikke er slået til som default. Jeg ved det ikke, men kunne det tænkes at det er af sikkerhedshensyn?
Gravatar #33 - el_barto
11. feb. 2008 13:37
#31, #32

Fx 2 er svjv sat til 4 requests pr. session. Fx1 var sat til 1. Det største problem ved at sætte det til f.eks. 30 er at du tæsker løs på de webservere du besøger. Ikke særligt venligt :(

Borset fra det er pipelining slået fra som default, det kan være en god ide at slå det til.

Og lige for at slå fast: Der er ikke noget sikkerhedsmæssigt problem i at ændre disse indstillinger.
Gravatar #34 - JesperGJensen
11. feb. 2008 14:37
Nu nævnte #12 at IE bliver Preloadet under windows start.
I en gammel version, tror det var Mozilla, blev browseren også preloadet. Det er en feature jeg mangler. Jeg ville gerne ofre 30-50 mb hukommelse for hurtigere brower-opstart.

Nogen der ved hvorfor den feature røg og om der er en måde at få den igen?
Gravatar #35 - Niklas H
11. feb. 2008 16:11
#34 ja det er faktisk en ganske fed feature. Jeg har alligevel så meget RAM jeg ikke bruger til noget på min bærbare, så jeg ville også klart have en preloader.

Dog skal det nok være et tilvalg i Options, da jeg fx ikke vil have det på min stationære, da det er den jeg gamer på.

---

Ellers bruger jeg Firefox. Ja, helt hvorfor ved jeg ikke. Jeg blev træt af Internet Explorer og indså hvor hullet den var/er. Fandt et godt alternativ på nettet, som jeg hentede og brugte siden da.

Jeg ved godt der er hurtigere alternativer derude. Fx prøvede jeg lige at sammenligne Opera og Firefox gennem en proxy, og der var Opera da hurtigst, ingen tvivl om det.
Nogen vil også synes at Opera er flottere og nemmere at finde ud af, men det er ikke tilstrækkelig for at få mig til at skifte.

Jeg elsker den måde man kan gøre Firefox til "sin egen" ved bestemte sammensætninger af addons, og man har mulighed for at hente kildekoden og ændre den.

Jeg elsker Firefox for at være så enkel, men alligevel have alle de ting jeg har brug for. Og FF3 gør det bestemt ikke ringere.

Skidt pyt med om FF2 kan klare Acid2 eller ej. Alt det webdesign jeg laver, kører fint på min Firefox. Jeg ved at når jeg koder efter W3C standarderne, så vises det fint i min Firefox, men det langt fra altid gør i min Opera eller Internet Explorer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login