mboost-dp1

Tesla Motors, Inc.

Tesla planlægger at udvide deres nye giga-fabrik

- Via cnbc - , indsendt af modgaard

Bilfabrikanten, der fokuserer på elbiler og batterier, investerer 350 millioner dollars i det nye projekt. Det sker bare få uger efter at fabrikken første gang blev taget i brug.

Fabrikken var i første omgang tiltænkt at skulle fremstille den store mængde lithium-ion-batterier der skal bruges til bilerne, men Tesla planlægger i stedet også at anvende fabrikken til fremstilling af bilkomponenter til deres nye Model 3. Model 3 serien er Teslas første bud på en billigere elbil, der er til at betale for den almindelige køber.

Med udvidelsen af fabrikken vil Tesla forøge deres kapacitet med 550 nye ansatte. Firmaet havde afgivet løfte om at fabrikken vil skaffe jobs til 6.500 mennesker, og den nye udvidelse tilføjer flere ansættelsesmuligheder end først forventet.

Elon Musk lægger stor vægt på effektiv bilfremstilling i sit firma, men Tesla skal bruge meget fysisk plads, hvis de skal nå deres mål om at fremstille 500.000 biler mod udgangen af 2018 og yderlige en million i 2020.





Gå til bund
Gravatar #1 - nwinther
20. jan. 2017 09:14
Til at betale for den almindelige køber...

430k+ DKK.

Jeg er åbenbart ualmindelig - men det er nok ikke noget nyt...
Gravatar #2 - ToFFo
20. jan. 2017 09:20
#1 - Jeg tænkte præcis det samme. Den er vanvittigt dyr....
Altså I Danmark...
Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt!
Regeringen vil have vi alle kører i elbiler, og reducerer derfor afgiften for dem.

Så kommer der en elbil man faktisk gider eje, så bliver den tæppebombet af afgifter.
Det duer jo ikke, at man mister indtægt på salg af biler!
Gravatar #3 - rauhe
20. jan. 2017 10:23
ToFFo (2) skrev:
Så kommer der en elbil man faktisk gider eje, så bliver den tæppebombet af afgifter.

Pengene fra bilafgifter er jo brugt på forhånd, og hvis de ikke kommer ind som bilafgifter, skal de jo komme et andet sted fra.
Gravatar #4 - ToFFo
20. jan. 2017 11:44
#3 - Men det er stadig ret dobbeltmoralsk at sige "ingen afgift på elbiler!" for at få folk til at købe dem. Dengang var der jo ikke pæne elbiler... Nu er der så kommet en elbil der er værd at eje, og SÅ skal der afgifter på.
Gravatar #5 - nwinther
25. jan. 2017 13:23
ToFFo (2) skrev:
#1 - Jeg tænkte præcis det samme. Den er vanvittigt dyr....
Altså I Danmark...


Også i udlandet. Der er ikke mange lande, hvor folk - jævne folk - bruger 230.000 kr. på at købe bil (bilen uden afgifter/moms)

Det er det samme, som en sprit-ny BMW 3'er eller Audi A4 koster i Tyskland (inkl. afgifter/moms!).

Pointen er vel, at såfremt vi skal have skiftet benzin-bilerne ud med elbiler, INDEN vi har brugt al verdens olie, skal priserne på elbiler altså voldsomt ned. Og Model 3 kommer slet ikke i nærheden. Det halve - måske.
Gravatar #6 - CBM
25. jan. 2017 13:34
#5: realistisk set,
så skal vi ned under 100.000 kr,
før os "jævne" folk overhovedet vil OVERVEJE,
at smide SÅ mange penge efter
en bil VS at købe et gammel brugt lig til 25.000 kr.

Og selv 90.000 kr er mere end jeg vil give for en bil.
Måske hvis der engang kommer en el bil på det danske marked som
har en pris de fleste har råd til at betale, og denne model har
været 10 år på markedet og derved er nået ned i pris til måske omkring 50.000 kr i god stand, SÅ vil jeg overveje om jeg skal have en el bil.

Jeg køber IKKE ny bil hvis det KAN undgåes... jeg vil ikke flås 300%+ i rene afgifter. Vi bliver flået mere end rigeligt i forvejen med skatter, afgifter og andet skidt og møj...

Selv en Tesla er i bund og grund, et køretøj, et transportmiddel, en glorificeret ellert.



Gravatar #7 - Claus Jørgensen
25. jan. 2017 21:38
nwinther (1) skrev:
Til at betale for den almindelige køber...

430k+ DKK.

Jeg er åbenbart ualmindelig - men det er nok ikke noget nyt...
Den starter på $35000 i USA, hvilket er 240k DKK. Og man skal ikke betale afgifter på den i en del stater i USA fordi det er en el-bil.

Det er da umiddelbart til at betale for den alm. køber. Den tidligere modeller startede på $70000 (Telsa har et mindre show-room tæt på mit arbejde når jeg er i USA)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login