mboost-dp1

Telia

Telia vil samarbejde med Dell om 3G

- Via Version2 -

Det skal være endnu lettere at komme på nettet fra sin bærbare, mener Telia, som har indledt et samarbejde med Dell, der går ud på at indbygge HSDPA-modemer i deres bærbare.

Derfor bliver det fremover muligt, når man konfigurerer sin bærbare på Dells hjemmeside, at tilvælge et abbonnement fra Telia, hvor det relevante SIM-kort bliver bygget med ind i computeren.

Telias 3G-net er dog endnu ikke fuldt udbygget, og derfor vil selskabet i første omgang også tilbyde kunderne trafik over deres EDGE-net.

Anders Monrad Rendtorff, kommunikationsdirektør, Telia skrev:
På vores EDGE-net har vi en garanteret kommunikationshastighed på 165 kb/s. Vi har haft EDGE i to år nu, og det er landsdækkende, så det er en velafprøvet teknologi, hvor vi godt kan være sikre på hastighederne.

Abonnementet, der følger med computerne, vil være et flatrate abonnement, men Anders Mondrad Rendtorff vil dog ikke ud med hvilken hastighed, man kan få på HSDPA-nettet, udover at der kommer en god hastighed.
Anders Monrad Rendtorff, kommunikationsdirektør, Telia skrev:
Jeg kan ikke sige præcist, hvad vi kommer op med. Der er altid en diskussion om, hvad der er den reelle hastighed, og hvad er den teoretiske. Men vi har indkøbt det bedste udstyr på markedet, der giver teoretiske hastigheder op til 7 Mbit/s, så jeg kan i hvert fald love, at det bliver hurtigt.





Gå til bund
Gravatar #1 - TuxDK
29. aug. 2007 11:44
Bare synd de ikke har en flatrate på deres EDGE net nu.
Kunne godt bruge det på min telefon, da jeg er ligeglad med super hastighed.
De 150kb/s er mere end rigeligt.


Hvad mener de med "bygget ind i"?
Håber da at det kan skiftes ud, da man jo har set SIM kort gå i stykker eller fejle.

Ellers en udmærket idé.
Og samtidig en bekræftelse på at de arbejder på at få deres 3G netværk op og køre.
Gravatar #2 - frostic
29. aug. 2007 11:48
150 kb/s er helt perfekt - ikke meget langsommere end min hjemmeforbindelse :)

De skal have lavet et system hvor man kan udskifte SIM-kortene, hvis man nu gerne vil opgradere.
Gravatar #3 - erialor
29. aug. 2007 12:07
Mener de virkelig 165kb/s eller snakker vi om 165kB/s - for synes bestemt ikke 165kb/s lyder særligt imponerende - så er det jo ikke meget mere end en trådløs ISDN (2x64kb/s).....
Gravatar #4 - klh
29. aug. 2007 12:21
#3 De mener 165 kbit/s. Altså svarende til en meget langsom "bredbånds"-forbindelse fra fx TDC. Men det er da absolut nok til let surfing og e-mails.
Gravatar #5 - mhartvig
29. aug. 2007 12:44
#1 -
"Abonnementet der følger med computerne vil være et flatrate abonnement"
- men du mener vel kun på din telefon:P

Godt intiativ, som nok skal få andre med på banen..
Gravatar #6 - klh
29. aug. 2007 12:57
#5, nej det bliver abonnementet til det SIM-kort der bruges i computeren.

Men ja, det er helt klart et godt initiativ. Må håbe at andre selskaber hopper med på vognen!
Gravatar #7 - ReVeR
29. aug. 2007 13:23
Helt sikkert et fedt idé.

Jeg tror primært det bliver på Dell's Business Line bælrbare som Latitude og Vostro (ny lanceret model).

Det bliver let for den enkelte forretningsmand og koble sig på nettet, rundt om i landet.
Jeg kører i dag rundt med et 3G kort fra vodaphone, hvis jeg skal på nettet rundt om i landet, og det ville jeg da gerne slippe for :)

Dog synes jeg ikke der er nogen udtalelser fra Dell endnu, eller er det bare mig?

/rever
Gravatar #8 - Lakrids
29. aug. 2007 13:54
Man kan allerede bestille en Dell Vostro med:


Trådløst WAN PC-kort:
Dell Wireless 5520 3G/HSDPA Built-in Mini-Card with Telia Flatrate Data (349 kr/mth) - Den [tilføj kr 2.540,00 eller 101,-/måned1]

Prisen er da lidt pebret for et pcmcia-replacement?
Gravatar #9 - Lord-Eamon
29. aug. 2007 16:37
Sidder i dag med salg af telia produkter og telia har længe været med på banen. faktisk har Telia i næsten et år kørt med flatrate, til en pris af 349,-

Hastigheden er ifølge de fleste kunde ganske tilfredsstillende, dog er der nogle folk som gerne vil have lidt mere... :D
Gravatar #10 - Simonth
29. aug. 2007 16:51
#9: Hvor henne kan man finde information om Telia's flatrate? Jeg kan ikke finde noget om det :/
Kan kun finde en pris på GPRS/EDGE som er 10 kroner pr MB.. Men ikke noget om flatrate..
Gravatar #11 - Plindstrup
29. aug. 2007 17:30
#10 > Se under deres erhvervsløsninger
Gravatar #12 - michael007dk
29. aug. 2007 19:34
Jeg købte min bærbar for over et år siden og allerede den gang fik jeg indbygget HSDPA-modem. Dog var det godt nok ikke en Dell, men en Fujitsu-Siemens. Og selv sætte sim-kortet i, er faktisk ikke det sværeste i verden.
Gravatar #13 - Chewy
29. aug. 2007 22:06
Det skal så lige nævnes at private også kan få flatrate som en Datapakke service. Der er dog en cap på 10 gigabyte (mener jeg), og derefter er det vist 0,60kr pr megabyte..

Der er også en "cap" på GPRS/EDGE trafik, så man ikke betaler for trafikken imellem 2 og 20 megabyte (igen er jeg ikke helt sikker på tallene), men kan lige tjekke op på det imorgen....
Gravatar #14 - LaLaDK
29. aug. 2007 23:48
#13 >

Dine priser er korrekte :-)

Denne "Cap" er mellem 2 og 20 megabyte, og når man overstiger denne, koster det igen alm. gprs takst..

Men hvis man er over de 20 megabyte hver dag, så kan det godt betale sig at have en datapakke..

//Nick
Gravatar #15 - Chewy
30. aug. 2007 10:52
@14

Skal først på arb kl 14, så har ikke kunne tjekke det endnu.
Men nu slipper jeg jo helt for det :-)

Og lige for at være helt sikker på at det ikke bliver misforstået så er det pr dag..
Dvs. på en dag er det gratis mellem 2 og 20 megabyte.
Dagen efter starter man "forfra".. Så det er ikke på månedsbasis...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login