mboost-dp1

Telenor ASA

Telenor åbner 4G-net for samtaler

-

Telenors 4G-net har indtil i dag været forbeholdt mobilt internet, men nu åbner selskabet, som de første i landet, i dag for, at 4G-nettet også kan bruges til samtaler.

Samtaler på 4G-nettet kaldes også Voice over LTE (LTE er en anden betegnelse for 4G) eller bare VoLTE.

For kunderne er der ifølge Telenor flere fordele ved den nye teknologi, hvis begge ender af samtalen har VoLTE-parate smartphones og er i et 4G-dækningsområde:

Med VoLTE går der typisk kun omkring et sekund fra man trykker ?ring op?, til modtagerens telefon ringer. Uden VoLTE kan det tage 10 sekunder eller mere at etablere et opkald.

VoLTE kan give mobilsamtaler med HD-lyd med bedre stemmegengivelse og reduktion af baggrundsstøj.

Derudover er VoLTE et skridt på vejen mod ‘wifi calling’, der har potentiale til at forbedre indendørs taledækningen på adresser, hvor det kniber i dag. Telenor forventer at åbne for wifi calling inden for få måneder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mr.Smiley
30. nov. 2015 09:08
Uden VoLTE kan det tage 10 sekunder eller mere at etablere et opkald.


Det har jeg lige godt ikke oplevet i meget lang tid o.O

Dernæst, så er 4G dækning så elendig her (Nykøbing F. - trods den afmærkes som værende fuldt dækket og god), at når det er slået til, så modtager jeg ofte ikke beskeder eller opkald (spøjst nok, eftersom de siger de først nu slår det til for opkald, ifølge dette).
Testede det med Telenor Support, for 1-2 mdr. siden.
De sendte mig 10 SMS'er og lavede 10 opkald, med 3 forskellige telefoner i "test" (Note 2, Note 3 og Huawei P8).
Modtog 4-5 (på tværs af alle 3 enheder) ud af 10 SMS'er.
Modtog 2-4 (på tværs af alle 3 enheder) ud af 10 opkald.

Slog jeg den over på 3G, var der ingen problemer overhovedet og jeg modtog alle beskeder og opkald i den næste test på alle enheder.
Gravatar #2 - jingojester
1. dec. 2015 11:03
VoLTE kan give mobilsamtaler med HD-lyd med bedre stemmegengivelse og reduktion af baggrundsstøj.


Hvorfor giver det bedre reduktion af baggrundsstøj? Hvad har det med forbindelsen at gøre? Er det ikke telefonen skal sortere støj fra inden den sender lyden videre?
Gravatar #3 - Ronson ⅍
1. dec. 2015 15:55
Der er vel nogle nye codecs og whatnot der er endnu bedre til at separere tale og støj. Vil jeg gætte det.

Hvorfor skulle det ikke kunne give bedre lyd/mindre støj?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login