mboost-dp1

Flickr - saschaaa

Tech-giganter vil lave ny netværksstandard

- Via HomeGrid Forum - , redigeret af Emil , indsendt af Jace

Nogle af de største firmaer inden for elektronikindustrien har valgt at gå sammen om at skabe en ny standard for netværksopkobling via kabler i hjemmet. Det drejer sig bl.a. om firmaerne Intel, Panasonic, Infineon og Texas Instruments, der har dannet HomeGrid Forum.

HomeGrid Forum vil arbejde på at skabe en standard for at sende multimedia over strøm, telefon og coaxialkabler. For at gøre dette har man oprettet tre arbejdsgrupper, der skal se på henholdsvis udvikling af teknologien, standarder for kompatibilitet, så enhederne kan arbejde sammen, og markedsføring af projektet.

Et af målene for HomeGrid Forum er at få færdiggjort specifikationerne for ITU-T G.hn, der er en International Telecommunications Union-standard baseret på PHY/MAC-teknologi, inden september 2009.





Gå til bund
Gravatar #1 - luuuuu
1. maj 2008 10:44
nej nej nej, hvorfor coax?? meningsløst! lav nu en fiber standard, om det så er plastic fiber eller glas fiber, det er jo ligemeget, det skal bare være fiber. det andet holder jo ikke mere end 2 år!?
Gravatar #2 - auchenberg
1. maj 2008 10:52
Syntes da det lyder som et rigtigt godt initativ, men hvordan er "multimedia" defineret, og hvad vil man opnå med "HomeGrid"?

Det giver da rigtig god mening, at lige meget hvilket kabel man smider i røven af sin router/htpc/comptuter/dvd osv, så anvendes der en fælles standard, som gør det muligt at udveksle information (video, lyd og billede) imellem enhederne.

Det kan godt være at det med HomeGrid bliver muligt at udveklse information, me hvordan skal det praktisk fungerre? Idag har vi MP3, MPEG2, MPEG4, x264, DVB-C, DVB-T, DVB-S, DAB, før kommuikationen skal fungere gnidningsløst, så skal samtlige enheder jo understøtte diverse forskellige formater?
Gravatar #3 - SpYkE112
1. maj 2008 11:20
Jeg kan ikke se noget formål med det her?? Derimod kan jeg se en hvis logik i forskellige ledninger til billede / lyd..
Gravatar #4 - El_Coyote
1. maj 2008 11:26
#1

ævæv, og jeg som for nyeligt har smidt mit 10-12 år gamle coax kabel og terminatorer ud :(
Gravatar #5 - briandanielsen
1. maj 2008 11:51
Syntes det lyder som en meget god.

Selvom de nuværende teknologier stadig fungerer upåklageligt det meste af tiden, har de nogle begrænsninger.

Jeg glæder mig til at jeg bare skal sætte et stik i stikkontakten og så spiller det hele bare. :)
Gravatar #6 - ghostface
1. maj 2008 12:07
#1 nu skal standarten jo netop være så bred den kan bruges på alle typer.

Jeg forstår den sådan at uanset hvad type kabel og stik du har så vil den her protokol kunne sende data over den. Klart det vil ske renere på moderne fiber kabler men coaxial og de kendte "lan" og telefon kabler vil fungere fint også.

Det er da smart.
Gravatar #7 - batbat4
1. maj 2008 12:37
vil bare lige sige at der allerede er et system som hedder homeplug, men det kører dog kun over elledninger, men google det
Gravatar #8 - angelenglen
1. maj 2008 17:29
#7: De skriver ikke HomePlug - de skriver HomeGrid.

Homeplugs er smarte, men desværre alt, alt for ustabile og det er #¤%#" irriterende at de kun virker med andre plugs der er på samme fase, og ofte ikke fra etage til etage.

Jeg har flere steder set HomePlugs miste forbindelsen så snart andre elektriske ting bliver tændt, eksempelvis en Nintendo Wii, En Lampe og en emhætte. Det var ekstra irriterende med Wii'en, da det var meningen den skulle have net igennem HomePlug'en, men når begge ikke kunne fungere samtidigt, såååå.....
Gravatar #9 - Sikots
2. maj 2008 05:57
sende multimedia over strøm, telefon og coaxialkabler.


Sådan fungerer det jo allerede...

Mon ikke der skulle stå "strøm-, telefon- og coaxialkabler" ?
Gravatar #10 - runeks
2. maj 2008 06:58
2 skrev:
Det kan godt være at det med HomeGrid bliver muligt at udveklse information, me hvordan skal det praktisk fungerre? Idag har vi MP3, MPEG2, MPEG4, x264, DVB-C, DVB-T, DVB-S, DAB, før kommuikationen skal fungere gnidningsløst, så skal samtlige enheder jo understøtte diverse forskellige formater?

Som jeg forstår det vil de vil lave en standard til overførsel af data. Det har ikke noget med video- eller lydkomprimeringsstandarder at gøre, eller standard for overførsel af bestemte typer data. Det er en standard for overførsel af data generealt, så det overføres ens uanset hvilket medium det overføres via (telefonkabel, strømkabel etc.).

I øvrigt er x264 ikke en standard. Det er en implementering af H.264-standarden. Dvs. et codec der producerer et H.264-kompatibelt output.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login