mboost-dp1

TDC A/S

TDC’s prisstigninger gavner forbrugerne

- Via Computerworld DK -

Teleanalytiker John Strand har til Computerworld udtalt sig om, at TDC’s prisstigninger på fastnettelefoni kun vil komme forbrugerne til gavn, da der så vil være et større incitament til at skifte helt til mobilnetværket eller til en af TDC’s uafhængige konkurrenter på fastnettelefoni, f.eks. operatørerne af fibernettet. Dermed stiger incitamentet for at udvide den alternative infrastruktur også.

Da TDC i årene 1994-1997 blev privatiseret, bestemte en række partier samtidig, at priserne stadig skulle reguleres af staten, så forbrugerne ikke kom til at lide under, at TDC havde nær ved monopol på de danske kobberlinjer.

I 2003 blev denne regulering droppet af Videnskabsminister Helge Sander, der mente, at konkurrencen på markedet nu var tilstrækkelig, til at priserne ville regulere sig selv.

Ifølge en artikel i Jyllands-Posten i dag er priserne siden 2003 dog kun steget, og fra 1. april i år har TDC annonceret, at de stiger yderligere 8 %. TDC sidder fortsat på ca. 70% af alle fastnetkunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - DrHouseDK
5. mar. 2008 15:17
Yay, lad os da få noget fiber.

Ehm... I ca. 1% af landet.

Så ja, det ville nok være godt, hvis ikke fiber var et fremmedord i meget store dele af landet.
Gravatar #2 - DrHouseDK
5. mar. 2008 15:19
- det skal jo nok også tilføjes at der stadig er MANGE der sværger til TDC, som er så konservative at de ikke VIL bruge mobiltelefoner.

Der vil kun et gammeldags telefonapparat kunne tiltale dem.
Gravatar #3 - f-style
5. mar. 2008 15:27
Det gavner da kun forbrugeren såfremt denne skifter selskab!
Vælger man at bibeholde TDC som fastnet-udbyder så taber forbrugeren da penge.
Personligt er jeg gået over til et andet firma med både internet og fastnet-telefoni da jeg syns konkurrenterne havde mere fordelagtige priser og service. Dog var jeg i sin tid også en af dem der ikke skiftede tidligere pga. dovenskab.
Gravatar #4 - Louis
5. mar. 2008 15:29
Lad os få sat alle fastnet-antenner i frit udbud!
Gravatar #5 - vandfarve
5. mar. 2008 15:36
Og jeg ser morgendagens overskrift for mig:
DSB's prisstigninger gavner den kollektive trafik!

Færre og færre begynder at tage togene efter den seneste prisstigning, hvorfor der meget naturligt bliver mere plads til de tilbageværende kunder. De loyale pendlere roser dette initiativ, for...


>.<
Gravatar #6 - XERXES
5. mar. 2008 16:51
Fastnettelefoni er efterhånden også en død sild, så at TDC sætter priserne i vejret giver mening i den henseende, at de prøver at tvinge folk over på mobilnettet. Dette fordi det er billigere for TDC, at vedligeholde frem for kobbetnettet.
Gravatar #7 - mhartvig
5. mar. 2008 17:07
Spådom:

Se på de unge nu (12-20 år).. Hvad sker der ikke når de er den ældste generation. Hvis alle har prøvet at have/være ved fibernet, have mobil etc.. Er der ingen der gider bo et sted hvor der ikke er det.. (ja der er lige de 5% man ikke snakker om^^)

Ingen negative kommentarer til den påstand, hvis du ikke har haft fiber tak (10/10 min):D
Gravatar #8 - myplacedk
5. mar. 2008 17:09
7 skrev:
Se på de unge nu (12-20 år).. Hvad sker der ikke når de er den ældste generation.

Så er der sket det, at de ting de tager for givet i dag, kan tages for givet. ;-)
Gravatar #9 - BeLLe
5. mar. 2008 17:10
#7 har ikke fiber men har da 50/50mbit men jeg fatter stadig ikke hvad du mener.

hvorfor skulle man ikke kunne få fibernet og mobil når dem på 12-20år bliver ældre?
Gravatar #10 - Hůňděštějlě2
5. mar. 2008 17:43
9 skrev:


hvorfor skulle man ikke kunne få fibernet og mobil når dem på 12-20år bliver ældre?


Fordi det er forbudt ifølge sharia ;)
Gravatar #11 - Trogdor
5. mar. 2008 18:56
Det er rimelig tydeligt at de ikke gider have de der fastnet kunder mere.

Jeg fik et brev der spurgte mig om hvorfor jeg stadig havde en ISDN linie og så kunne man vælge et par ting. Underligt nok havde de ikke taget sig sammen til at lave et punkt der hed: "fordi jeg har en ISDN telefon".

Jeg overvejede at få en analog base station til min b&o telefoner for at spare pengene til ISDN linien, men valgte så bare at nedlægge den helt i stedet for.
Gravatar #12 - coctail
5. mar. 2008 20:09
Er jeg den eneste der syntes at næsten hvergang man hørere noget fra "teleanalytiker Jahn Strand", så er det ævl og kævl, At påstå at det tjener forbrugerne, når fastnet priserne bliver hævet, er jo mod alt logik . især når det er 18. gang inden for 4 år!

Jo lavere priser, des bedre er det for forbrugerne - uanset hvem der har den laveste pris, (bare kvaliteten og stabiliteten er i orden).
Gravatar #13 - knekker1
5. mar. 2008 21:01
#6

Hvis de vil have folk til at anvende mobil nettet, skulle de måske i stedet stoppe med at tage overpris, frem for at øge prisen på fastnet.
Gravatar #14 - Disky
5. mar. 2008 21:35
#12
Ja han er ikke altid lige kløgtig.

Men du mener jo lavere en pris er jo bedre er det for forbrugeren. Men du forlanger stadigvæk kvalitet og stabilitet.

Pris vs. kvalitet/stabilitet er ofte 2 faktorer der modvirker hinanden når det gælder ting som telefoni/internet og lignende.

Der er en grund til erhvervslinjer af internet med garanteret service indenfor 2 timer, er noget dyrere end den 20/2 Mbit/s adsl linie din lokale adsl pusher tilbyder.

Det svære for udbyderne er at finde et balance punkt hvor folk mener det de får er godt nok, men samtidigt kan holde en lav pris, og stadigvæk tjene penge på det. ISP'erne gør det jo ikke bare for sjov skyld.
Gravatar #15 - iluka
5. mar. 2008 21:35
12 skrev:
Er jeg den eneste der syntes at næsten hvergang man hørere noget fra "teleanalytiker Jahn Strand", så er det ævl og kævl

Du har så evendeligt meget ret! Selvfølgeligt er det ikke en fordel for forbrugerne at priserne stiger. Især ikke for den store gruppe danskere for hvem fiber ikke er et alternativ. Min farmor på 85 år skal squ da ikke investere en mindre formue for at få gravet fiber ind i hendes lejlighed, når hun har et forbrug af telefon på 100 kroner om måneden og kun ser dr og tv2. Det samme billede gør sig gældende for rigtigt mange andre danskere.

Samtidig falder prisen på adsl forbindelser så hurtigt at den økonomiske fordel ved fiber efterhånden er tvivlsom. Der er naturligvis andre fordele, men igen er der mange danskere der ikke har noget videre ud af fiber. Tænk f.eks. på alle dem der har en telefon i sommerhuset. Måske ikke skide relevant at føre fiber til et sommerhus, hvor man sliker sol og ikke gider se TV.

Kurt Strand har en mening om mange ting i telebranchen. Nogle gange er det bare "stating the obvious" og andre gange elendige analyser der baserer sig på en opfattelse af at vi allesammen er teknik fantaster og dermed har et stort forbrug af taletid, sms'er, MMS'er, datatrafik osv. Det er bare et billede der ikke gælder for det store flertal af danskerne, der bare gerne vil have en rimelig billig telefon.
Gravatar #16 - David Munch
5. mar. 2008 21:35
Kun TDC som kan sige at prisstigninger gavner forbrugere... D:

Ja okay, og så lige DSB og DR...
Gravatar #17 - Emil Melgaard
5. mar. 2008 23:20
#16:
Og tilsyneladende også Post Danmark.

Ved årsskiftet forringede de systemet og forhøjede priserne og prøvede samtidig at få det til at lyde som noget positivt.

Jeg tror det ville have været smartere for de virksomheder hvis de bare havde holdt lav profil med det.
Gravatar #18 - moulder666
5. mar. 2008 23:50
#17 Njah...så havde Ekstrabladet bare kørt en eller anden "Afsløringskampagne" og så var de blevet busted og havde fået tre gange så meget negativ opmærksomhed...

Så hellere forsøge at sminke liget! :-)
Gravatar #19 - hplaursen
5. mar. 2008 23:52
når man ringer fra fastnet til mobil koster det en formue. mobil til mobil er billigere. Når flere og flere kun har mobil er det ergo billigere for fastnet kunder at skifte. En prisstigning på fastnet får trofaste TDC kunder til at overveje at skifte...

Fastnet er på vej ud - en prisstigning hælper denne process på vej, det super -længere er den vel ikke :-)

Post Danmark er noget s...
Gravatar #20 - Xill
6. mar. 2008 01:02
.. hvis der slet ikke skal være plads til en telefonsamtale på linjen, vil de så ikke kunne forhøje hastigheden på ADSL, og på den måde kunne forhindre at folk skifter til fiber ?
Gravatar #21 - krillo
6. mar. 2008 06:46
#12 - #14
Ud over at læse newz.dk er jeg også frekvent på mobil.nu - og de bruger ham Strand i et flæng - han er godt nok et interessant studie i retorik og antagelser - jeg syntes det sjovest han har udtalt var at den lovbestemte faste lav datatrafik pris i hele europa var dårlig for små udviklingsfirmaer i mobilbranchen - der ligger en logik for der jeg overhovedet ikke kan forstå - men det gør mig da fortrøstningfuld - jeg arbejder med mobiltelefoni i et lille mobilselskab - der skal åbenbart ikke meget til for at blive konsulent i den branche - han er lidt ny alliance inden for mobilbranchen (så i at der var 13 punkter de ville have gennemført til finanslovsforhandlingerne - hvor det 13 punkt var "play the game" wtf!) - dvs varm luft, ingen indhold
Gravatar #22 - KozmoNaut
6. mar. 2008 06:58
Hvis det stod til mig blev den gammeldags analoge telefon helt og aldeles afskaffet til fordel for flatrate IP-telefoni.

Jeg ved at for i hvert fald TDC's tilfælde bliver alting digitalt lige så snart det rammer backbone-nettet (der for øvrigt er fiber-baseret). Og her menes virkelig alting. Selv din gamle analoge telefon er kun analog fra dit hus til centralen alligevel, så lad os afskaffe lortet og benytte talefrekvenserne på kobberet til mere DSL. Det giver samtidigt også en længere frist hvor DSL er hurtigt nok til kunderne, altså en længere frist til at lægge fiber længere ud mod dem.

Alle der har et fastnet-abbonement skal så have en IP-telefoni-boks til låns som en del af abbonementet, så de stadig kan bruge deres gode gamle telefon.

Det er så enkelt og logisk at ingen gider gøre det, desværre.
Gravatar #23 - Spoof
6. mar. 2008 07:19
12 skrev:
Er jeg den eneste der syntes at næsten hvergang man hørere noget fra "teleanalytiker Jahn Strand", så er det ævl og kævl, At påstå at det tjener forbrugerne, når fastnet priserne bliver hævet, er jo mod alt logik . især når det er 18. gang inden for 4 år!

Jo lavere priser, des bedre er det for forbrugerne - uanset hvem der har den laveste pris, (bare kvaliteten og stabiliteten er i orden).


Her er et perfekt eksempel på "quotefucking" ... Det lyder som et grimt ord, og det er det vel egentlig osse, men det er det mest rammende. Du quoter halvdelen af beskeden, men undlader at tilføje det allervigtigste, nemlig følgende:

"da der så vil være et større incitament til at skifte helt til mobilnetværket eller til en af TDC's uafhængige konkurrenter på fastnettelefoni, f.eks. operatørerne af fibernettet. Dermed stiger incitamentet for at udvide den alternative infrastruktur også."

Hvis noget er rigtigt, er det da netop at det giver flere og flere brugere blod på tanden til at købe noget billigere. Når man så samtidig ved, at elselskaberne lægger fiber ned stort set overalt i disse dage, så er fremtiden jo ikke så forfærdeligt langt væk mere.

Og jo, det gør de - de udskifter de gamle luft-el-ledninger, og graver dem ned i stedet, og hvad er mere nærliggende, end at smide et fiberkabel ned ved siden af, når nu man alligevel er nede i jorden.

/spoof
Gravatar #24 - Hald
6. mar. 2008 07:48
jeg overvejer meget kraftigt at skifte til TDC, store selskaber er ikke altid dårligt, det eneste der kan blive lidt træls med det er hvem der ejer kobberet eller fiberen i jorden.. men hva skidt, det har kostet mange penge for dem at lave det dengang.. så fair nok.
Gravatar #25 - StaggerLee
6. mar. 2008 14:39
#19

Tumpelogik eller bare skjult sarkasme ?

Det billigste er da fast-fast så det at tvinge folk over på mobil-mobil er da ikke en fordel for gamle fru jensen der ikke har brug for de fordele en mobil ellers giver.
Gravatar #26 - myplacedk
6. mar. 2008 22:16
Hvis man nu har en fastnet telefon, og gerne vil blive ved med at have det (enten kobber eller ip-telefoni over den Internet-forbindelse man nu lige har for tiden), men man stort set aldrig bruger den...

Så er de 200 kr/md jeg giver ret meget! Hvad er der af gode alternativer?

Jeg har kun fundet Musimi, men der kan jeg ikke få mit nummer med, plus jeg skal have en adapter til 600 kr.
Gravatar #27 - Spoof
11. mar. 2008 06:44
26 skrev:
Hvis man nu har en fastnet telefon, og gerne vil blive ved med at have det (enten kobber eller ip-telefoni over den Internet-forbindelse man nu lige har for tiden), men man stort set aldrig bruger den...

Så er de 200 kr/md jeg giver ret meget! Hvad er der af gode alternativer?

Jeg har kun fundet Musimi, men der kan jeg ikke få mit nummer med, plus jeg skal have en adapter til 600 kr.


Uha, der er godt nok mange forskellige, men de fleste er IP Udbydere... jeg ved ikke om man må reklamere, men der er da Tellio eller Telsome, der er helt sikkert flere, men det er så de 2 jeg har hørt mest om..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login