mboost-dp1

unknown

TDC klar med discount-ADSL

- Via TV2 it-nyheder - , redigeret af Pernicious

Er man ikke den store internetforbruger, så kan det være at TDC’s nye udspil er sagen. De introducerer nu en 512/128 kbit ADSL-forbindelse til 99 kroner om måneden.

Oven i den månedlige abonnementspris skal man lægge prisen for den mængde data, man henter og sender. TDC vil have 75 øre per megabyte, hvorfor de håber at produktet henvender sig til nuværende modem-brugere.

TDC har på deres hjemmeside lavet en lille oversigt over, hvad de mener forskellige online-aktiviteter giver af trafik.





Gå til bund
Gravatar #1 - Simm
31. maj 2005 14:19
Puha.. det er godt nok nogle pebrede priser, jeg ved pr. erfaring at jo større linje, jo større forbrug. Jeg tror folk er bedre stillet med TDC's mindste flatrate linje, hvis det er prisen der betyder noget.
Gravatar #2 - bjerh
31. maj 2005 14:21
Udemærket til personer der chatter og surfer efter artikler mm. Men til resten af os, er det til at lukke op i skide i!
Gravatar #3 - The-Lone-Gunman
31. maj 2005 14:25
Folk er da langt bedre stillet med det her, end med modem! Primært fordi man ikke betaler for tiden man er på, og derfor ikke skal betale for den tid man bruger på at læse indholdet af en side.

Det er jo bestemt ikke den gennemsnitlige læser af newz.dk den her løsning henvender sig til.
Gravatar #4 - xbeeps
31. maj 2005 14:26
Det er jo fuldstændigt tåbeligt, hvis man har mulighed for at vælge Stofanet Flexrate i stedet for
Gravatar #5 - TullejR
31. maj 2005 14:26
jeg har prøvet at tage priserne per MB eller GB og så se hvad det ville koste at hente en 700MB iso-fil om måneden.. skræmmende :|

dette tilbud kan kun betale sig hvis man bruger under 266 MB om måneden i forhold til flatrate prisen på samme hastighed, 299,-.
Gravatar #6 - Motter
31. maj 2005 14:28
Ja men nu er det jo ikke alle der kan få Stofanet og hvis man ikke kan få webspeed 64/64 til 139 kr., så er det jo et fint tilbud.
Gravatar #7 - Silentkill
31. maj 2005 14:30
Tror jeg bruger meget mere end 266 MB om måneden alene på at hente mail og surfe.
Gravatar #8 - The-Lone-Gunman
31. maj 2005 14:30
Btw. kan man virkelig spille WoW i en time, også kun sende/hente 3 MB?
Gravatar #9 - TullejR
31. maj 2005 14:33
Egentligt sjovt at de kun viser hvor meget 4 minutters p3 fylder :) de ville nok ikke skrive 30MB for en time, så hellere 4minutter og 2MB..
Gravatar #10 - Tesnjak
31. maj 2005 14:35
Jeg har Samruize med script i hvor meget jeg henter og sender. Skal lige siges at jeg har 2mbit og mit script bliver resetet hver uge. Hvis jeg havde den forbindelse så ville jeg komme af med på e uge hold fast : 2927,25 kr + 99 kr. Den sidste uge har jeg hentet 3,9 gb og det er med mail, spil osv.
Gravatar #11 - g0ld
31. maj 2005 14:36
Jeg synes ISP'erne ligger al for lidt vægt på hvor meget trafik spyware og virus skaber for inficerede computere og hvor meget det kan komme til at koste en evt. kunde af ovenstående tilbud.
Gravatar #12 - SilverWolf
31. maj 2005 14:39
#11 Meget god pointe

Det ville være et helvede... Sikke en regning man kunne få...
Gravatar #13 - Seth-Enoch
31. maj 2005 14:41
Hvad med Upload så, skal man også betale for det?
Gravatar #14 - The-Lone-Gunman
31. maj 2005 14:44
#13 - Læs nyheden.
Gravatar #15 - NFX
31. maj 2005 15:02
#8:
Når nu der står Warcraft kan det jo godt være det bare er alm. Warcraft 3 via Battlenet, kunne hvertfald forestille mig at det bruger mindre båndbredde end WoW.

Men angående den liste - hvis man skal høre netradio, mon ikke man så hører lidt mere end 4 minutter? :P
Gravatar #16 - jakobjb_
31. maj 2005 15:14
Hvis man kun har haft modem før, har man nok heller ikke hørt så meget netradio før ;)

Jeg tror denne forbindelse er glimrende til modembrugere - jeg tror blot, at størstedelen af dem, der skifter, vil se en masse nye muligheder i internettet, og så vil denne forbindelse ikke længere være tilstrækkeligt.
Gravatar #17 - CableCat
31. maj 2005 15:20
#8
Blizzards spil bruger generalt meget lidt netværks-traffik, men de skriver ikke hvilken warcraft de mener.
Gravatar #18 - Fjolle
31. maj 2005 15:29
#11

Men så kan de sku lære at sikre deres computere!

de burde faktisk lægge en afgift på mindst 100% af abonnementet hvis der er spyware på pcen!
Gravatar #19 - hatten
31. maj 2005 16:41
#8 Nej, med Warcraft(Det første) kan du næsten komme ned på 1MB, men de tal de skriver er stærkt underdrevet.
Gravatar #20 - rackbox
31. maj 2005 16:49
Med andre ord: TDC har sat prisen ned og hastigheden op på deres eksisterende produkt. Eller.. Kun den faste pris.

Min far har TDC's løsning til kr. 169,- pr. md og 30 øre pr. MB på en 256/128 linie.

Det forekommer mig fuldstændigt absurd, at de, om ikke andet så i forretningsmæssig øjemed, sætte hastigheden op til MAX? På den led kan de stakkels forbrugere jo nemt komme til at hente en hel del flere MB's som de så skal betale for ;-)

EDIT: Ville faktisk også komme kunden til gode, når de skal lave en windows-update eller andet downloadtungt arbejde en gang imellem.

Sælger de et up-/download meter med løsningen?

Det har faktisk undret mig fra første gang jeg hørte om deres forbrugsafregnede system for år tilbage.
Gravatar #21 - Cisco
31. maj 2005 17:20
Jeg har lige testet forbrug i 20 minuter

Hørt netradio
Surfet forskellige sites
Hentet FF update
Mailet

22,36 Mb

Gør man det ca 5 gange om dagen hver dag
22,36x5x30 = 3354 Mb

3354Mb x 0,75 = 2515,5 Kr/Måned

Man skal sq ikke bruge nettet særlig meget hvis man vælger denne løsning :)

<edit>
bruger man det kun en gang pr dag er det stadig 500 knaster :)
</edit>
Gravatar #22 - bjerh
31. maj 2005 17:26
#6 Mener at det bliver lukket ned, til fordel for dette nye produkt.


Fra tdc intern hjemmeside

På mandag sætter TDC Privat en ny standard for, hvad bredbånd fra TDC skal koste. Det sker, når det nye forbrugstakserede bredbåndsprodukt 512/128 Kbit/s gennembryder 100 kr.-grænsen i månedligt abonnement.

- Hidtil har vi haft stor succes med at fortælle kunderne om vores forbrugstakserede bredbånd til kr. 139 pr. måned. Men det budskab er nu ved at blive udvandet. Derfor går vi nu i markedet med budskabet om bredbånd fra kr. 99 om måneden, fortæller markedschef René Brøchner fra Internet Acces i Marked, TDC Privat og fortsætter:
- For at nå vores ambitiøse strategiske mål om højere markedsandele har vi brug for at få flere kunder ind i butikken og til det formål har vi brug for at skabe opmærksomhed – og det mener vi, at abonnementet på under kr. 100 vil sikre.


Det nye produkt er et såkaldt ’indtrækker’-produkt – forstået sådan, at det skal trække nye bredbåndskunder til gerne med det formål, at de vil udvikle sig til fuldblods bredbåndskunder, der både har højere bredbåndshastighed og benytter sig af TDC’s indholdstjenester som f.eks. TDC Musik, Boomtown, TDC TV og TDC Foto.

Prisfølsomme modemkunder
Helt konkret retter det nye produkt sig mod dial-up-kunderne – altså kunder med traditionelt modem. Ifølge René Brøchner er den gruppe kunder generelt meget prisfølsomme, og dermed virker det nye produkt som skræddersyet til dem.

- Vores analyser og vores mavefornemmelse siger os, at for at tiltrække den type kunder skal det månedlige abonnement være så lavt som muligt. For at få en forretning ud af det nye produkt, har vi til gengæld sat prisen op til 75 øre pr. sendt og hentet MB, siger René Brøchner og tilføjer, at det nye produkt samtidig tilgodeser de forbrugstakserede kunder, der som de eneste ikke fik mulighed for højere hastighed i forbindelse med ’Dobbelt Op’.

Det første sted danskerne støder på bredbånd til kr. 99 er i det nye katalog fra TDC Butik. To mio. eksemplarer havner i postkasserne hos de danske familier på lørdag. Dermed skulle der være en god chance for, at der bliver travlhed i både Kundeservice og på tdc.dk på mandag, når der bliver åbnet for bestilling.

Lanceringen af det nye produkt sætter samtidig punktum for salg af forbrugstakseret bredbånd til kr. 139. Eksisterende kunder på kr. 139-produktet kan dog fortsætte uændret.

Føler du, at du har hørt om det nye produkt før, så kan det være fordi, det er en del af både TDC Totalløsningers og TDC Privats strategi.
Gravatar #23 - Kadann
31. maj 2005 17:29
#21 -

Jeg tror så ikke lige at målgruppen for præcis dette produkt er folk som gør som du.

Målgruppen af den del af befolkningen som sidder med et analogt modem og måske sender meget få mails og surfer ganske lidt, vi taler måske max. 2-3 gange om ugen. Den del af befolkningen henter ikke opdateringer til diverse programmer, de hører ikke netradio og bruger generelt ikke nettet til frygteligt meget.

Men, det siger jo sig selv at produktet også er en slags lokkedue, fordi har man en gang prøvet de højere hastigheder og opdager man hvad nettet kan bruges til, så er der jo ikke så langt op til en forbindelse med fast forbrug.
Gravatar #24 - bjerh
31. maj 2005 17:38
#23 Men problemet ligger jo i, at folk som ham, ikke aner hvad de forskellige services, såsom radio mm., koster i brug. Det da de ikke har den ringeste anelse om hvormange MB der bliver sendt og modtaget.. ;)
Gravatar #25 - Kadann
31. maj 2005 18:16
#24 -

Min erfaring fra support af internetkunder siger mig at målgruppen for denne type produkt ikke engang aner hvad internetradio er, så jeg tvivler på at den slags information er specielt relevant for dem.

Vi taler altså om kunder som sætter sig ved computeren måske en halv times tid, kigger på 1-2 hjemmesider, sender og modtager et minimum af mails og så går der måske 2-3 dage før de gør det igen.

Men mindre at disse kunder gør noget helt forkert eller er uheldige, f.eks. får en virus eller lignende, så tvivler jeg meget stærkt på at deres forbrug kommer over de 200 kr. om måneden.. og tro det eller lad være, der er rent faktisk masser af folk derude som gerne vil nøjes med at betale for forbrug.

Desuden kan folk jo spørge andre til råds, evt. installere DUmeter som TDC foreslår, så de ikke får en ubehagelig overraskelse. Det har jo aldrig skadet at indrømme at man har brug for lidt hjælp.
Gravatar #26 - bjerh
31. maj 2005 18:34
#25, Ja okay.. men tænkte bare der lå en kæmpe fælde for visse personer. Min lille søster for eksempel. Hun ved hvad spil, radio, tv osv. over internettet er. Men aner ikke hvad det kræver, og hvad det indebærer.

Når hun engang flytter hjemmefra, og skal have internet i sin lejlighed, håber jeg da hun lige kommer og spørger til råds hos mig først. :)
Gravatar #27 - Zayin
31. maj 2005 20:30
Jeg syntes som udgangspunkt at det er et udemærket alternativ til modem abn. Men jeg savner meget en øvre grænse for hvad det kan komme til at koste i måneden, så man ikke pludselig sidder med en regning på 4000 kr, fordi man kun har slukket for P3 ved at tage strømmen fra højtalerne :)
Gravatar #28 - rackbox
31. maj 2005 20:38
#27 Det kunne faktisk være behageligt med en øvre prisgrænse som måske lå lidt højere end prisen for den samme forbindelse med frit forbrug.
Gravatar #29 - Zanoan
31. maj 2005 21:02
De 75 øre kunne nemt snyde...
Gravatar #30 - mELIeha
31. maj 2005 22:27
Det lyder da fint nok, om end ikke lidt pebret - Havde de nu smidt de første 100mb med i de 99kroner, så ville jeg kunne se lidt fornuft i det - For det er der sq nok folk der kan holde sig omkring.

Deres eksempler lyder nu i mine øjne ok, synes ikke de er vildt underdrevne i hvert fald.

Men ja, spyware osv. Kan sq hurtigt give et boost på prisen ;)
Gravatar #31 - _dRjAKE_
1. jun. 2005 08:11
He he bare for sjov har jeg regnet ud hvad det ville koste mig om månedden. Jeg har en 2 Mbit og bruger den cirka konstant..

Med et gennemsnit på 200-350 Gb upload og download om måneden.

Det vil sige at hvis det istedet var en 2Mbit, ville det koste

200 (Gb) * 1000 = (200.000Mb x o,75) + 99 150.100 Kr om måneden. LOL!

Men lad os tage et eksempel: Far køber sådan en forbindelse, og teenage sønnike får lyst til at hente nogle frække billeder og film fra usenet: Her kan han på en dag nå at hente cirkus 4 Gb på en dag, det vil sige 300Kr :)

Folk på denne linje skal ikke have et par teenage knægte til lan en weekend, det kunne jo blive dyrt!
Gravatar #32 - Kadann
1. jun. 2005 08:19
#31 -

Det er faktisk ikke helt uhørt at teenagebørn kører deres forældre på kanten af ruin pga. forbrugsafregnede internetforbindelser.

Men i lyset af at det netop er forbrugsafregnet, så burde forældrene måske holde øje med hvad ungerne laver, i stedet for at tørre problemet af på internetudbyderne.. uvidenhed burde ikke være en undskyldning i disse sammenhæng.
Gravatar #33 - NFX
1. jun. 2005 10:41
Lige en tilføjelse til TDCs liste:
Hente tråden "Hvad giver -2^2?" på newz.dk: 4 MB = 3 kr.

:(
Gravatar #34 - goodbytes
1. jun. 2005 14:26
useless, af med hovedet.
Gravatar #35 - modelo
1. jun. 2005 15:20
Det er sjovt at høre folk herinde agumentere for deres eget forbrug, men tænker ikke på at de fleste som vælger den her løsning, kun bruger deres internet til netbank, email, tjeke hvad der kommer i tv i ny og næ og ikke meget mere.

Den her løsning er ikke tiltænkt til folk som skal bruge den til at spille på, downloade/høre musik generalt, og surfe meget. Det er kun til folk som er trætte af at skulle vente 2 timer på deres netbank.
Og hvis i taler med folk fra tdc, vil de gøre dig opmærksom på det, hvis du skulle vælge den her løsning.

Samtidt har tdc sagt at det er gratis at skifte mellem deres forbindelser. hvor du ved ALLE konkurrenter får gratis opgradering, men skal betale for nedgradering. så f.eks. hvis du har en forbrugsafregnet adsl og du ved at du skal hente noget over en weekend, kan du jo bare skifte til frit forbrug og så når du ved du er færdig med at hente det du skal, kan du gå tilbage til forbrugsafregnet dagen efter.

Husk på, den her løsning er ikke tiltænkt til noget af jer som sidder på det her site.
Gravatar #36 - bjerh
2. jun. 2005 15:20
#33 har lige sidder på newz.dk i 6 minutter.. 11 mb.. :\
Gravatar #37 - ba67
4. jun. 2005 09:15
Jeg troede forbrugsafregnet internetopkobling var ved at uddø. Men tilsyneladende håber TDC på kunder, der ikke kan styre forbruget. Hvorfor skulle de ellers tilbyde et så tåbeligt produkt? der skal ikke ret meget forbrug til, før prisen på den mindste flatrate er overskredet. Derefter går der nok nogel måneder, inden kunden opdager det forkerte abonnementsvalg.

Nu vil kunden skifte til flatrate, men hov! Der er pludselig en masser gebyrer forbundet med det! Den "billige" løsning bliver pludselig en dyr løsning. Jeg tvivler også stærkt på at TDC giver den nødvendige rådgivning omkring dette, når en ny kunde vil have dette forbrugsafregnet abonnement.

TDC griner helt sikkert højlydt hver gang en kunde falder i fælden og abonnerer på denne forbrugsafregnet løsning. TD tjener jo fedt på internet-novicer. Men det er jo ikke noget nyt fra deres side!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login