mboost-dp1

TDC A/S

TDC ændrer betingelser for tidligere DONG fibernet

- Via Computerworld DK - , indsendt af LordMike

For ca. to måneder siden opkøbte TDC den del af DONGs fibernet, som dækker København og det nordlige Sjælland. Nu har de valgt at ændre de betingelser, som tjenesteudbyderne på nettet skal følge, hvilket har ført til, at alle nuværende aftaler opsiges med udgangen af 2010.

Ændringerne kommer for at tilpasse de tidligere DONG-betingelser til de, som TDC selv benytter. Det betyder, at hvor DONG ville have slutkunden som kunde hos sig selv, så vil TDC lade alle kundeforhold ligge hos tjenesteudbyderen.

Hos Smile Content og Dansk Bredbaand, der er nuværende tjenesteudbydere på det tidligere DONG-fibernet, ønsker man ikke at uddybe, om det stiller dem bedre eller dårlige, men blot konstatere, at de har modtaget en opsigelse af den nuværende aftale.

Hos Jay.net er man dog ikke i tvivl, her mener direktør André Ditz Dommer, at den nye aftale vil være en fordel.





Gå til bund
Gravatar #1 - Thinq
6. jan. 2010 14:19
Jeg er forbløffet over at DONG ønskede micro-management på det niveau. Når der alligevel er en udbyder i mellemleddet, hvorfor så alt det bøvl? Var det for at kunne pushe energiløsninger til sine fiberkunder?

Nåh, men man må vel også konstatere at DONG ikke evnede det helt store når det kom til stykket. Sørgeligt at TDC fik resterne for en slik, men dette træk virker dog i det mindste helt rigtigt. Også af hensyn til fremtidige udbydere på fibernettet.
Gravatar #2 - JewleBewle
6. jan. 2010 15:05
Tror Dong's krav var fordi det krævede ca 79 kr om måneden i leje til dem selv... Derudover kunne man så købe tillægsprodukter som internet/tv etc.
Gravatar #3 - skiderik1337
6. jan. 2010 15:18
#2: Det var 179,- om måneden, men blev for nylig sat ned til 99,-. Derudover kostede oprettelsen vist 3-5.000,- plus et beløb for hver meter fiberkablerne skulle lægges fra vejen.
Sandsynligvis derfor det ikke blev den store succes.
Gravatar #4 - Thinq
6. jan. 2010 15:36
Som jeg ser det kunne de jo bare have afkrævet tilslutningsafgift og fast månedlig abonnement af udbyderen. Så kunne udbyderen lægge sin ydelsespris oveni dette og smidt videre til kunden. Minimum bøvl for kunden og Dong.

Udbyderen skulle så styre lidt mere, men mon ikke de i forvejen betalte Dong noget licens. Og udbyderen var i forvejen nødt til at holde øje med Dongs priser for at tilpasse deres egen pris, således at det samlet set kunne følge lidt med markedet (ok, her haltede det så en del).

Jeg synes stadig det virker som en idiotisk konstruktion af DONG, der lugter for meget af kontrolmani eller måske nærmere ønske om at få nye kunder til deres andre produkter.
Gravatar #5 - [email protected]
6. jan. 2010 18:04
Dong har jo valgt at køre deres ex fiber forretning, som de gør deres elektricitet forretning.

Når du modtager en regning for den elektricitet du har brugt, så får du en transport afregning og en el afregning. Transport afregningen afregnes med det selskab, som leverer kablerne til huset, mens el afregningen afregnes med den serviceudbyder, som du nu vil have el fra.
Nogle der kan se en sammenhæng?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login