mboost-dp1

Swipp

Swipp droppes af alle banker – MobilePay vandt

- Via Computerworld DK -

Alternativet til MobilePay, Swipp, har kæmpet længe med at finde opbakning og nye brugere – men efter Nordea for noget tid siden meldte ud, at man nu skiftede platform til MobilePay, fulgte andre større banker hurtigt med; og nu er alle banker skiftet væk fra platformen.

Swipp prøvede ligesom MobilePay at komme ind i de fysiske butikker men med samme begrænsede success, jf. begge platforme er endt med at blive afvist af Coop. MobilePay har på det seneste også kunnet lancere en online betalingsplatform som alternativ til de eksisterende platforme.

Ved at alle bankerne nu er gået væk fra Swipp, kan dette også gøre det svære for det (længe ventede) digitale dankort fra Nets at komme ind på et marked, hvor der nu kun er en totalt-dominerende spiller; Mobilepay. Skiftet væk fra Swipp formodes at betyde platformens endeligt.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
14. nov. 2016 15:01
synd, da jeg mener at have læst at swipp var et bedre koncept end mobilepay.

Det digitale dankort kan jeg dog sagtens leve uden.

Det vil kun fryde mig hvis det forhindrer NETS i at tvinge endnu
en ting ned over hovedet på mig :

- Dankort/VISA mister billede
(det var jeg ret træt af, heldigvis havde jeg kørekort da det skete, men har elles tidligere brug dankort som billede ID)

- Dankort/VISA får CHIP
(den er jeg dog glad for hvis blot magnetstriben kunne nakkes)

- Dankort/VISA får NFC
(den var jeg helst fri for pga det ikke bruger PIN)

- eDankort m.m.
(vil jeg gerne være fri for, da jeg foretrækker et fysisk dankort plus vi har ALT for mange følsomme ting på mobilerne i forvejen)

Gravatar #2 - freesoft
14. nov. 2016 15:17
#1
Enig, men nu hvor "alle" er i MobilePay kommer det vel også til at køre konto til konto. Så kan Danske Bank m.m. spare en del gebyr til Nets..

Ang eDankort, så er det jo lige lukket fordi ingen brugte det. Det har i øvrigt heller ikke virket i min netbank meget længe.
Gravatar #3 - Useful
14. nov. 2016 16:38
CBM (1) skrev:
synd, da jeg mener at have læst at swipp var et bedre koncept end mobilepay.




Nåda?
Gravatar #4 - CBM
14. nov. 2016 17:27
Useful (3) skrev:
CBM (1) skrev:
synd, da jeg mener at have læst at swipp var et bedre koncept end mobilepay.




Nåda?


http://finans.borsen.dk/artikel/1/311021/kasseappa...

https://www.mybanker.dk/debat/privatoekonomi/7417-...

http://m.detailfolk.dk/detailnyheder/mobilepay_ove...
Gravatar #5 - Useful
14. nov. 2016 18:05
#4

Det mener du vel ikke alvorligt?



Gravatar #6 - CBM
14. nov. 2016 18:24
Useful (5) skrev:
#4

Det mener du vel ikke alvorligt?





http://www.business.dk/finans/saadan-vil-swipp-ban...

At detail handlen og flertallet af banker foretrak swipp? Jo, det tyder mine links ihvertfald på.

Det sidste link påstår også at swipp var en bedre teknisk løsning.

Det vil jeg undlade at afgøre.

Men der er om ikke andet en samling links med kilder som mener at swipp var bedre.

Hence min post i #1.

#2: gode nyheder IMHO :)


Gravatar #7 - freesoft
14. nov. 2016 18:36
CBM (6) skrev:
Det sidste link påstår også at swipp var en bedre teknisk løsning.


Omkostningerne pr. transaktion er præcis det våben, som Swipp-bankerne vil bruge til at baske MobilePay med. For på det punkt har bankerne bag Swipp en overlegen teknisk løsning. Det skyldes, at Swipp kører fra konto til konto, og det koster ikke gebyr til mellemmændene hos Dankort-ejeren Nets.


Det bliver vel så muligt nu...

Men ja deres største fejl var måske at det ikke også var sin egen app og Danske Bank kunder ikke kunne komme med på samme måde som andre fra starten.
Gravatar #8 - arne_v
14. nov. 2016 18:43
#0 + andre

Jeg kan ikke sige at jeg er bekymret, fordi det berører ikke mig.

Men jeg tror at andre måske skulle være bekymret.

Bekymret for hcad den ændrede konkurrence situation vil betyde for forretningsmodellen for MobilePay.

Hvad skulle afholde Danske Bank fra at lægge et solidt gebyr på brugen nu?

Og om det bliver direkte til forbrugeren eller inddirekte til forbrugeren via butikken er en detalje.

Gravatar #9 - CBM
14. nov. 2016 18:51
#8: gebyrer er netop også min bekymring, nu de har "monopol".

Men jeg er heller ikke fan af hvis NETS tvinger os til at skrotte dankortet til fordel for en mobil baseret løsning, for at lave en konkurrent til mobile pay.

Gravatar #10 - silan
14. nov. 2016 18:54
#8

Hvis de havde en plan om at tjene penge på skidtet havde de nok lagt noget gebyr på allerede. Derudover har de nok ikke interesse i at smide alt det goodwill og brugere de har fået. Næppe noget at frygte. Ellers skifter folk bare til Swipp eller et andet alternativ igen - det er en mobilapp!
Gravatar #11 - arne_v
14. nov. 2016 19:09
silan (10) skrev:
Hvis de havde en plan om at tjene penge på skidtet havde de nok lagt noget gebyr på allerede.


Hvis de havde lagt gebyr på tidligere så var folk vel skiftet til Swipp.

silan (10) skrev:
Derudover har de nok ikke interesse i at smide alt det goodwill og brugere de har fået.


Hvis banken skal vælge mellem goodwill og profit, så forventer jeg at de vælger profit.

silan (10) skrev:
Ellers skifter folk bare til Swipp eller et andet alternativ igen - det er en mobilapp!


Swipp forsvinder vel nu, så de skifter næppe til Swipp.

Så er der muligheden for en ny tredie løsning.

Men jeg er bange for at det ikke vil være helt nemt at trænge ind på markedet.

Forbrugerne og butikkerne vil ligesom have indstillet sig på MobilePay.

Bankerne har en konkurrencemæssig fordel via de direkte overførsler uden NETS gebyr.

Det er ikke bare en tilfældig mobil app.

Det er muligt at NETS, Paypal, Apple eller Google kunne gøre noget men en mindre dansk bank eller en smart gymnasieelev i forældrenes garage vil ikke have en chance.

De skal naturligvis ikke provokere med et stort gebyr imorgen.

Men: vent på at Swipp er helt lagt i graven, så et 25 øres gebyr for at dække NETS gebyr introduceret i 2017, og en forhøjelse til 50 øre fordi NETS gebyret faktisk er højere i 2018, og i 2020 så op på 1 krone fordi bankerne jo også skal have deres IT udgifter dækket (og eventuelt lidt profit).
Gravatar #12 - Useful
14. nov. 2016 19:46
CBM (6) skrev:
At detail handlen og flertallet af banker foretrak swipp? Jo, det tyder mine links ihvertfald på.


Det var vist overhovedet ikke det du sagde.

Du siger at du mener at have læst, at swipp var et bedre koncept end mobilpay, hvilket er en lidt intetsigende kommentar hvis den står alene.

Du prøver så bagefter at underbygge det med nogen meget tvivlsomme kilder.

1. et link der beskriver hvordan et enkelt firma "kåre" den ene frem for den anden.
2. et link til et forum hvor folk sidder og diskutere fordele og ulemper
3. et link der fortæller at swipp var i flest butikker på et tidspunkt, og at det nok skyldes den gratise opstarts.

... Vi er vist tilbage til, nåda? Hvordan beskriver noget af det hvorfor swipp skulle være et bedre koncept?
Gravatar #13 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
14. nov. 2016 19:51
CBM (1) skrev:
- Dankort/VISA får NFC
(den var jeg helst fri for pga det ikke bruger PIN)


Nu ejer jeg godtnok ikke et VISA/Dankort, men går da ud fra at det er de samme "regler" som andre NFC-kort?

- Max 200 kr pr. overførsel
- Max 4 transaktioner uden pinkode
- Umuligt at hæve samme beløb to gange inden for X-tid

Jeg ved ikke hvad grænsen er, men oplevede på mit arbejde (en kollega havde glemt sin pung) at terminalen nægtede mit kort (endda også med chip!) fordi at jeg prøvede at hæve et identisk beløb. Der var på det pågældende tidspunkt gået knap 20 minutter fra jeg havde betalt.
Gravatar #14 - CBM
14. nov. 2016 20:56
@TB: jovist har de da "begrænset" det. Jeg er bare ikke tryg ved at der kan hæves så meget som 1 kr uden pin kode uanset under hvilke omstændigheder.
Generelt har jeg også ringe tiltro til NETS.

@useful: jeg skrev :
"synd, da JEG MENER at have LÆST at swipp var et bedre koncept end mobilepay."

fx. PÅSTÅS det i det sidste link (det 4 link) at swipp er en bedre teknisk platform og de øvrige links viser at mange butikker foretrak swipp. UDEN at vide det 100% så MENER jeg at huske at Swipp var også den platform som havde flest banker bag sig.

Alt dette lagt sammen mener jeg godt kan tolkes som at JEG har LÆST at swipp var et bedre koncept.

Jeg har LÆST at....

JEG har OGSÅ ->> LÆST AT <<- Donald Trump er en Alien... her er linket:
http://www.huffingtonpost.com/paul-boorstin/ufo-al...

Det er ikke det samme som at sige at mobile pay stinker eller at
Donald Trump er en Alien.

FAKTISK siger det INTET om min egen holdning!!!
Jeg kan da også nævne at jeg er overbevist om at Trump IKKE er en alien!

Al respekt for hvis du foretrækker mobile pay fremfor swipp.
Men LÆS DOG hvad jeg skriver for pokker.

Jeg syntes jeg har underbygget min første post RET godt og skrevet det med store neon bogstaver.

Jeg orker ærlig talt ikke at banke denne hest længere. Den har været død i 1000 år nu.

Mener du stadig jeg ikke har underbygget min post i #1, så fred være med det, jeg kan leve med det.

Og får du noget andet ud af de links jeg skrev så fred være med det.
Gravatar #15 - Useful
14. nov. 2016 21:03
#14

Tab da lige sutten.

Du underbygge jo kun min anke mere. Du kom med en intetsigende kommentar for kommentarens skyld, det er dig vist ikke nyt.
Gravatar #16 - CBM
14. nov. 2016 21:12
@useful:
Næppe så intetsigende og ligegyldig som den lange unødvendige diskussion du startede.

Jeg beklager at jeg "tabte sutten", jeg bliver bare så træt hvis folk insisterer på at diskutere komplet ligegyldigt pladder for sportens skyld.

Hvis det kan give dig sjælefred så siger vi at min kommentar i #1 var ligegyldig og ikke underbygget. Det er mig fuldkommen ligegyldigt.

Gravatar #17 - Useful
14. nov. 2016 21:22
CBM (16) skrev:
@useful:

Jeg beklager at jeg "tabte sutten", jeg bliver bare så træt hvis folk insisterer på at diskutere komplet ligegyldigt pladder for sportens skyld.



jeg tror aldrig jeg har set, så elegant et kast af en sten i et glashus.
Kan du overhovedet ikke reflektere over dig egen gøren og laden? hold da helt kæft.

CBM (16) skrev:
Næppe så intetsigende og ligegyldig som den lange unødvendige diskussion du startede.


Rent nøgternt var det dig som startede diskussionen. Det kan der vist ingen tvivl herske om.

CBM (16) skrev:
Hvis det kan give dig sjælefred så siger vi at min kommentar i #1 var ligegyldig og ikke underbygget. Det er mig fuldkommen ligegyldigt.


Og lige der i kommer problemet. prøv at tage ærligheden frem og forklar, hvad ønskede du egentligt at opnå med den kommentar?
Gravatar #18 - CBM
15. nov. 2016 04:24
@useful:
Jeg har læst hvad du skriver og jeg respekterer din holdning.

Skulle det forholde sig sådan at du er ude på at trolle mig så vil jeg sige at du for længst har vundet. Du vandt da du fik mig til at "tabe sutten" i #14.

Well played.

Trolling kan være ganske underholdende som denne tråd (måske) er et godt eksempel på :-)



Gravatar #19 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
15. nov. 2016 04:32
CBM (14) skrev:
@TB: jovist har de da "begrænset" det. Jeg er bare ikke tryg ved at der kan hæves så meget som 1 kr uden pin kode uanset under hvilke omstændigheder.
Generelt har jeg også ringe tiltro til NETS.


Touche. Men det er faktisk nemt at "spærre" sin NFC - før jeg fik sådan et kort, fik jeg en pung/kortholder til det. Købte den fordi jeg synes den var smart/funktionel, og ikke på grund af sølvpapirshatten.
Og det er faktisk også muligt at slippe for NETS, det koster bare lidt i gebyr. Nu ved jeg ikke hvor i landet du kommer fra, men en udenlandsk bank og dertilhørende VISA, så er du dækket ind. Tror endda du slipper for NFC samtidig. Tyskland i hvert fald er meget "bagud" på det punkt, og kører faktisk størstedelen med kontanter endnu.
Gravatar #20 - CBM
15. nov. 2016 05:10
@TB:
Udenlandske banker er en mulighed men alligevel lidt ekstremt.
Er der noget med at man skal bruge pin første gang man bruger NFC og at det derfor ikke bare lige kan bruges hvis man ikke laver den "initielle" pin kode indtastning?
Eller?
Kunne være rart hvis man kunne spærre brugen af NFC på sit kort inde ved NETS.
Men der er det så at holderne kan bruges.
Gravatar #21 - gramps2
15. nov. 2016 06:23
arne_v (8) skrev:
Hvad skulle afholde Danske Bank fra at lægge et solidt gebyr på brugen nu?

At Danske Bank ikke længere direkte ejer MobilePay: I udbredelsens navn dropper Danske Bank også sit 'by Danske Bank'-varemærke, ligesom MobilePay bliver lagt over i et selvstændigt datterselskab med egen bestyrelse. via http://www.computerworld.dk/art/238293/nordea-skro...

Jeg ved ikke om Nordea, Jyske Bank og bankfælleskabet nu her får pladser i bestyrelsen.
Gravatar #22 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
15. nov. 2016 06:30
CBM (20) skrev:
@TB:
Udenlandske banker er en mulighed men alligevel lidt ekstremt.
Er der noget med at man skal bruge pin første gang man bruger NFC og at det derfor ikke bare lige kan bruges hvis man ikke laver den "initielle" pin kode indtastning?
Eller?
Kunne være rart hvis man kunne spærre brugen af NFC på sit kort inde ved NETS.
Men der er det så at holderne kan bruges.


Tja, jeg har allerede en konto i en udenlandsk bank - men jeg bor også ved den tyske grænse.

Og jo, du skal "aktivere" det første gang (som du selv skriver skal pinkoden bruges første gang)
Derefter er det kun ved hver 5. transaktion (DOG bliver den nulstillet hvis du laver en "almindelig" transaktion, altså med chip og PIN)

Den føromtalte pung jeg bruger (ikke for at lave reklame, men den er jo pis' smart!)

Gravatar #23 - CBM
15. nov. 2016 07:30
@TB: Jeg bor desværre ikke tæt på en grænse, men kan godt se ideen i det hvis man som du, bor tæt på Tyskland.

Nice pung. Mon man også kan få NFC afskærmede telefon covers/tasker ?

NFC er dog ikke aktiv på min telefon pga jeg bruger et batteri uden NFC. Af en eller anden årsag syntes Samsung at NFC skal placeres i batteriet. Det er dog nok kun antennen gætter jeg på.

Jeg har så også et af de gamle dankort/VISA uden NFC indtil videre.

Dog dejligt at høre at man blot kan lade være med at aktivere NFC på de nye kort.



Gravatar #24 - Zalon
15. nov. 2016 07:48
arne_v (11) skrev:
Men: vent på at Swipp er helt lagt i graven, så et 25 øres gebyr for at dække NETS gebyr introduceret i 2017, og en forhøjelse til 50 øre fordi NETS gebyret faktisk er højere i 2018, og i 2020 så op på 1 krone fordi bankerne jo også skal have deres IT udgifter dækket (og eventuelt lidt profit).


Hvilket NETS gebyr snakker vi om? Idet at MobilePay nu har fået alle de andre banker med, så kan de ændre deres løsning til det som var Swipp's force. Nemlig at lave bank til bank overførsler istedet for en kort transaktion.

Pt. har det været sådan at Danske Bank har betalt NETS et gebyr hver gang der er blevet kørt en transaktion på et dankort og Visa/MasterCard når det er blevet kørt på et ikke-dankort. NETS tager et fast gebyr, Visa/MasterCard tager en procentsats uden loft.

De gebyrer slipper de for nu, så der er masser af profit at hente på deres "1% max 5kr" gebyr som de allerede tager af forhandlerne.

Bank til bank overførslerne er jo teknisk set gratis.
Gravatar #25 - HenrikH
15. nov. 2016 08:22
Zalon (24) skrev:
Hvilket NETS gebyr snakker vi om? Idet at MobilePay nu har fået alle de andre banker med, så kan de ændre deres løsning til det som var Swipp's force. Nemlig at lave bank til bank overførsler istedet for en kort transaktion.

Dankort gebyret velsagtens.

Og ja, MobilePay kan indføre konto-konto - og det kan da også være at det kommer så det bliver en gangbar løsning, som ikke er låst på et kort.

Men det kommer nok ikke i morgen.
Gravatar #26 - Selas
15. nov. 2016 11:10
Skidt med de facto monopol. :(
Gravatar #27 - Adagio
15. nov. 2016 11:52
Øv, sørgeligt at Swipp taber kampen :(

Så bliver jeg vel nødt til at tage kampen op mod mobilepay supporten igen. Sidste gang jeg prøvede nægtede de at hjælpe mig til at kunne logge ind på min mobilepay konto
Gravatar #28 - arne_v
15. nov. 2016 13:39
gramps2 (21) skrev:
At Danske Bank ikke længere direkte ejer MobilePay: I udbredelsens navn dropper Danske Bank også sit 'by Danske Bank'-varemærke, ligesom MobilePay bliver lagt over i et selvstændigt datterselskab med egen bestyrelse. via http://www.computerworld.dk/art/238293/nordea-skro...

Jeg ved ikke om Nordea, Jyske Bank og bankfælleskabet nu her får pladser i bestyrelsen.


s/Danske Bank/ejerne/

Ejerskabet ændrer ikke ved at konkurrencesituationen har ændret sig til en situation hvor prisstigninger vil have mindre effekt på efterspørgslen.

Måske vil andre bankers involvering i MobilePay endda yderligere forværre konkurrrencesituationen, da de så næppe vil starte et samarbejde med en stor udenlandsk løsning.
Gravatar #29 - arne_v
15. nov. 2016 13:41
Zalon (24) skrev:
Hvilket NETS gebyr snakker vi om?


Kort gebyr.

Zalon (24) skrev:
Idet at MobilePay nu har fået alle de andre banker med, så kan de ændre deres løsning til det som var Swipp's force. Nemlig at lave bank til bank overførsler istedet for en kort transaktion.


De kan.

De vil formentligt også.

Men det er næppe implementeret i overmorgen.
Gravatar #30 - Jim Night
15. nov. 2016 17:05
CBM (23) skrev:
@TB: Jeg har så også et af de gamle dankort/VISA uden NFC indtil videre.

Dog dejligt at høre at man blot kan lade være med at aktivere NFC på de nye kort.




Så vidt jeg husker, bliver nfc aktiveret på kortet første gang man benytter chip og pinkode.
Gravatar #31 - CBM
16. nov. 2016 10:02
@Jim: Hmm.. så må jeg ud i at maltraktere NFC chippens antenne hvis jeg får et kort med NFC chip.
Gravatar #32 - gramps2
16. nov. 2016 10:37
#28
Af samme overvejelser har jeg brugt Swipp når muligt.
Gravatar #33 - Zalon
17. nov. 2016 16:20
HenrikH (25) skrev:
Dankort gebyret velsagtens.

Og ja, MobilePay kan indføre konto-konto - og det kan da også være at det kommer så det bliver en gangbar løsning, som ikke er låst på et kort.

Men det kommer nok ikke i morgen.


Men Swipp havde det jo igår? ;)
Tror også at det er en ret stor prioritet, da de pt. på dankort jo betaler et fast gebyr per transaktion til nets, også selvom transaktionen er lavere end gebyret.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login