mboost-dp1
Flickr - JSolomon
#198
Det aner jeg ikke om det gør.
De religiøse har ofte "gode" forklaringer, som forklarer det, f.eks. at dinosaurusknogler bare er plantet af Gud for at teste vores tro.
Jeg skriver gode i gåseøjne, for jeg ser ingen grund til at betvivle nutidens aldringsbestemmelsesmetoder fra et naturvidenskabeligt synspunkt. Men eksistensen af en Gud medfører ikke en modstrid i disse forklaringer.
Det er jeg helt med på og enig i - det er det, der ligger til grund for falsicismen.
Finder man julemanden, så er hans eksistens bevist. Leder man forgæves efter ham århundrede efter århundrede, kan man argumentere for, at han sandsynligvis ikke findes. Men alt dette er under forudsætning af, at vi ved hvordan vi skal finde ham.
#199
Interessant betragtning. Hvis en evt. Gud er hævet over de fysiske love strider det mod en af de fundamentale antagelser i fysikken, at de samme fysiske love gælder overalt i universet.
Som jeg læser hvad du skriver, så siger du at guder pr. definition er overnaturlige. Det må medføre, at guder også pr. definition er umålelige, og så er vi lige vidt.
Det er jeg helt enig i.
#200
Det gør man stadig. F.eks. med det hypotetiske mørke stof.
Det har du ret i. Ingen ved, om vi en dag finder ud af hvad Gud er og hvordan han måles.
Vi er altså enige om at han ikke gør nogen forskel om han er der eller ej?
Det aner jeg ikke om det gør.
Hvad taler for at der skulle være en gud? ikke meget der tåler nærmere undersøgelse.
Tværtimod, der er massere af ting der taler imod.
De religiøse har ofte "gode" forklaringer, som forklarer det, f.eks. at dinosaurusknogler bare er plantet af Gud for at teste vores tro.
Jeg skriver gode i gåseøjne, for jeg ser ingen grund til at betvivle nutidens aldringsbestemmelsesmetoder fra et naturvidenskabeligt synspunkt. Men eksistensen af en Gud medfører ikke en modstrid i disse forklaringer.
Jeg gentager: Du kan aldrig bevise at noget ikke eksistere, men Du kan godt bevise at noget eksistere
Det er jeg helt med på og enig i - det er det, der ligger til grund for falsicismen.
Finder man julemanden, så er hans eksistens bevist. Leder man forgæves efter ham århundrede efter århundrede, kan man argumentere for, at han sandsynligvis ikke findes. Men alt dette er under forudsætning af, at vi ved hvordan vi skal finde ham.
#199
(...) I fald en gud er målelig, vil den også være underlagt fysiske love, og så er der ikke længere tale om en guddommelighed, da sådanne per definition er overnaturlige (med mindre du mener, at vores indeterministiske verdensbillede kan forenes med egenskaber såsom almægtighed og alvidenhed?).
Interessant betragtning. Hvis en evt. Gud er hævet over de fysiske love strider det mod en af de fundamentale antagelser i fysikken, at de samme fysiske love gælder overalt i universet.
Som jeg læser hvad du skriver, så siger du at guder pr. definition er overnaturlige. Det må medføre, at guder også pr. definition er umålelige, og så er vi lige vidt.
En gud er altså en metafysisk størrelse og er således nødt til at blive betragtet som intet andet end en idé, hvis vi fortsat ønsker at bevare vores rationelle virkelighedsbegreb, jf. hvad jeg har skrevet tidligere.
Det er jeg helt enig i.
#200
Man har før i tiden kunne argumentere for eksistensen af objekter uden direkte at kunne måle på dem, men ved at måle på deres påvirkning af andre objekter, f.eks. Pluto...
Det gør man stadig. F.eks. med det hypotetiske mørke stof.
Jeg holder stadig på at vi ikke kan udtale os om hvorvidt det ville kunne lade sig gøre at måle gud..
Med mindre man udtaler sig på bagrund af vores nuværende videnstrin, og i så tilfælde ville argumenterne være ligegyldige når slipper diskussionen....
Det har du ret i. Ingen ved, om vi en dag finder ud af hvad Gud er og hvordan han måles.
Spiderboy skrev:
Som jeg læser hvad du skriver, så siger du at guder pr. definition er overnaturlige. Det må medføre, at guder også pr. definition er umålelige, og så er vi lige vidt.
Det, jeg prøver at udpege, er, at det er fejlagtig at påstå, at en gud kan være målelig. En målelig gud vil være underlagt de fysiske love. Guddommelige egenskaber såsom almægtighed og alvidenhed er dog uforligelige med indeterminismen i fysikken. Deraf drager jeg min konklusion, at guder må være overnaturlige og altså umålelige.
Spiderboy skrev:
Det har du ret i. Ingen ved, om vi en dag finder ud af hvad Gud er og hvordan han måles.
Problemet med det postulat er, at vi kan sige præcis det samme om de uendeligt mange andre fantasifostre, den menneskelige hjerne kan udtænke. Det giver derfor ingen mening at tillægge gudspørgsmålet nogen relevans. Vi beskæftiger os jo fx heller ikke med at Heisenbergs spøgelse hjemsøger en uendelig lille krog af mit klædeskab.
#202
Jeg skrev netop også, at det var en interessant betragtning, da jeg ikke har tænkt i lige de baner før. Jeg er for så vidt ikke uenig i din betragtning.
En lille sidebemærkning: faktisk så er fysikken på vej væk fra determinismeantagelsen pga. kvantemekanikkens indtog. ;-)
Jeg skrev netop også, at det var en interessant betragtning, da jeg ikke har tænkt i lige de baner før. Jeg er for så vidt ikke uenig i din betragtning.
En lille sidebemærkning: faktisk så er fysikken på vej væk fra determinismeantagelsen pga. kvantemekanikkens indtog. ;-)
#204
Lige præcis. Heisenberg og venner gjorde op med vores deterministiske verdensbillede i starten af forrige århundrede; heraf også min beskrivelse af virkeligheden som værende indeterministisk.
Spiderboy skrev:
En lille sidebemærkning: faktisk så er fysikken på vej væk fra determinismeantagelsen pga. kvantemekanikkens indtog. ;-)
Lige præcis. Heisenberg og venner gjorde op med vores deterministiske verdensbillede i starten af forrige århundrede; heraf også min beskrivelse af virkeligheden som værende indeterministisk.
#205
Så vidt jeg husker, så var det ikke Heisenberg. Det var primært Niels Bohr - grundlæggeren af Københavner-fortolkningen - som netop opgav determinismen. Bl.a. Einstein og Heiselberg havde store indvendinger mod denne fortolkning, da de ikke kunne acceptere et indeterministiskt verdensbillede (heraf Einsteins berømte citat "God does not play dice").
Einstein var bl.a. en af hovedophavsmændene til EPR-paradokset, der var et tankeeksperiment, som skulle demonstrere absurditeten i Københavner-fortolkningen.
Så vidt jeg husker, så var det ikke Heisenberg. Det var primært Niels Bohr - grundlæggeren af Københavner-fortolkningen - som netop opgav determinismen. Bl.a. Einstein og Heiselberg havde store indvendinger mod denne fortolkning, da de ikke kunne acceptere et indeterministiskt verdensbillede (heraf Einsteins berømte citat "God does not play dice").
Einstein var bl.a. en af hovedophavsmændene til EPR-paradokset, der var et tankeeksperiment, som skulle demonstrere absurditeten i Københavner-fortolkningen.
#198
Man kan da snildt bevise, at der ikke eksisterer en turingmaskine, der accepterer sproget halts. Det kan også vises, at der ikke eksisterer et reelt tal x, så x*x = -1.
#202
Hvorfor er en målelig gud underlagt de fysiske love? Hvordan kan du vide, om fysikkens "love" egentlig er love, og hvordan kan du vide, at fysikken er indeterministisk?
Jeg gentager: Du kan aldrig bevise at noget ikke eksistere, men Du kan godt bevise at noget eksistere
Man kan da snildt bevise, at der ikke eksisterer en turingmaskine, der accepterer sproget halts. Det kan også vises, at der ikke eksisterer et reelt tal x, så x*x = -1.
#202
Det, jeg prøver at udpege, er, at det er fejlagtig at påstå, at en gud kan være målelig. En målelig gud vil være underlagt de fysiske love. Guddommelige egenskaber såsom almægtighed og alvidenhed er dog uforligelige med indeterminismen i fysikken. Deraf drager jeg min konklusion, at guder må være overnaturlige og altså umålelige.
Hvorfor er en målelig gud underlagt de fysiske love? Hvordan kan du vide, om fysikkens "love" egentlig er love, og hvordan kan du vide, at fysikken er indeterministisk?
#206
Du tager fejl. Siger Heisenbergs ubestemthedsprincip dig noget? Heisenberg var helt og holdent på Bohrs side.
#207
Fordi det er den eneste rationelle synsvinkel. At afvise naturvidenskaben er at begive sig ind i den onde spiral, der er fundamentalistisk skepticisme. Når du opgiver fysik, opgiver du jo enhver idé om en sanselig virkelighed, hvilket ikke bare er meningsløst, men i mine øjne også et komplet forskruet syn på verden, for hvilken mening giver det så overhovedet at stille disse spørgsmål?
Fysikken er dynamisk, så jeg kan i øvrigt ikke vide, at vi altid vil opfatte fysikken som værende indeterministisk.
Spiderboy skrev:
Så vidt jeg husker, så var det ikke Heisenberg.
Du tager fejl. Siger Heisenbergs ubestemthedsprincip dig noget? Heisenberg var helt og holdent på Bohrs side.
#207
hjorth skrev:
Hvorfor er en målelig gud underlagt de fysiske love? Hvordan kan du vide, om fysikkens "love" egentlig er love, og hvordan kan du vide, at fysikken er indeterministisk?
Fordi det er den eneste rationelle synsvinkel. At afvise naturvidenskaben er at begive sig ind i den onde spiral, der er fundamentalistisk skepticisme. Når du opgiver fysik, opgiver du jo enhver idé om en sanselig virkelighed, hvilket ikke bare er meningsløst, men i mine øjne også et komplet forskruet syn på verden, for hvilken mening giver det så overhovedet at stille disse spørgsmål?
Fysikken er dynamisk, så jeg kan i øvrigt ikke vide, at vi altid vil opfatte fysikken som værende indeterministisk.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund