Facebook får et nyt design, og Messenger bliver hurtigere og mere privacy-fokuseret.
Ved Facebooks årlige F8-konference afslørede Mark Zuckerberg, at Facebook er på vej til at få den største ændring i fem år med et nyt design, der fokuserer meget på grupper.
Samtidig har selskabet redesignet Messenger fra bunden, så den er hurtigere, fylder mindre og vil have ‘end-to-end’-kryptering.
Det nye Facebook – eller FB5, som er det officielle navn – har renere linjer, er mere hvidt, og så har man fjernet den velkende blå bar i toppen.
Udover at være hurtigere, så er grupper også blevet en større del af Facebook, hvilket betyder, at man vil se mere indhold fra grupper i ens news feed.
Samtidig vil den ny-designede gruppe-tab kunne vise dig alt indholdet fra de grupper, man er en del af, samtidig med, at man vil blive foreslået nye grupper, som man kunne være interesseret i.
Det nye Facebook er ved at blive udrullet i appen nu, imens desktop-versionen kommer i løbet af de næste par måneder.

Facebook Messenger er på vej til at få mindst lige så store ændringer.
Messenger-appen er blevet redesignet, så den kun vil fylde omkring 30 MB i stedet for 100 MB. Redesignet betyder også, at appen vil kunne starte på under to sekunder.
Denne nye version af appen kommer snart.
Lidt længere ude i fremtiden vil Messenger-brugere også kunne skrive sammen med WhatsApp og Instagram-brugere samtidig med, at beskederne vil være ‘end-to-end’-krypteret som default.
Derudover får Messenger en ‘Meet New Friends’-funktion, der vil hjælpe brugere med at finde nye venner, som de har noget til fælles med, hvad end det er nogle, som bor i nærheden eller går på samme skole som en.
I de kommende måneder vil Messenger også få en dedikeret desktop-app på Windows og Mac, så man kan skrive, video-samtale og så videre, uden at åbne Facebook i browseren.
Læs mere om de kommende Facebook-ændringer her.