mboost-dp1

Microsoft

Storbritanniens regering afviser at opgradere væk fra IE6

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

Som svar på en underskriftsindsamling har den britiske regering officielt afvist at opgradere væk fra Internet Explorer 6, som stadig bruges i mange af deres afdelinger.

Som begrundelse nævnes det, at en sådan handling potentielt kunne resultere i betydelige omkostninger for skatteyderne, da det eventuelt kunne kræve ugers testning af de webapplikationer, som de benytter sig af.

I stedet vil den britiske regering beskytte sig ved hjælp af firewalls og antivirus-programmer. Samtidig mener de ikke, at der er beviser for, at en opgradering væk fra IE6, som næste august vil være 10 år gammel, til en anden browser resulterer i, at brugeren vil være mere sikker.

Underskriftsindsamlingen, som blev startet dagen efter, at Google stoppede deres IE6-understøttelse, fik over 6.000 underskrifter online.





Gå til bund
Gravatar #1 - GOOOD
1. aug. 2010 12:14
Med den logik burde de så ikke også bruge windows 3.11?

Kan IE8 ikke emulere sider, så de ser ud som i IE 6?

Men lad dem da endelig installere extra firewalls og antivirus. Så skal deres workstations nok komme til at yde mere og de kan få lavet endnu mere... NOT!
Gravatar #2 - Keeper32
1. aug. 2010 12:18
Vi nægter hermed at bruge papir of blyant da vi syntes stenplader og mejsel/hammer kombinationen virker fint.

...
Gravatar #3 - GoBBLeS666
1. aug. 2010 12:21
da det eventuelt kunne kræve ugers testning af de webapplikationer


Uhm, er det mig eller lyder det næsten som en joke at et par uger står i vejen for bedre sikkerhed og hvad det ellers kunne medføre?

Og burde det ikke være op til folk der faktisk ved hvad de snakker om, som for eksempel deres IT-ansatte eller lignende, at tage en sådan beslutning, og ikke de kontoransatte som alligevel fatter hat af hvad de laver(det er vel dem der har lavet en underskriftindsamling?)..?
Gravatar #4 - p1x3l
1. aug. 2010 12:33
nej for firewall og antivirus licenser koster jo ikke (opdatering gratis) og det jo så dejligt nemt administrativt at ha alle bag firewall -.- DOH
Gravatar #5 - luuuuu
1. aug. 2010 12:33
#3

IT afdelinger har aldrig noget at skulle have sagt.

Typisk vil der være én person der har noget at sige, og typisk vil han være en person der hverken lytter til andre eller har nogen personlig erfaring eller ekspertise.

Med andre ord, han er typisk et jakkesæt.


Enhver burde da efterhånden vide at det er sådan verden fungerer.
Gravatar #6 - RobseRob
1. aug. 2010 13:17
Suk.... flere noobs...

Gad vide om de overhovedet har testet om deres ting rent faktisk virker i IE8? (Bleh skift dog til chrome for satan <-<).

Jeg kan ærligt talt ikke se det store resource problem hvis de ikke har testet. En person downloader IE8 og tjekker hvordan det fungere. Fungere det, yay rollout!
Gravatar #7 - Wupday
1. aug. 2010 13:22
Sq da lige meget hvilken version af IE de bruger... de er jo alle sammen forkerte
Gravatar #8 - nielsbuus
1. aug. 2010 13:25
Så kunne man installere Chrome og så lade brugerne køre IE6 når de har behov for nogle interne "webapplikationer"
Gravatar #9 - webwarp
1. aug. 2010 13:26
Tja nu står der jo mildest talt ikke meget i kilden, men kunne jo tænkes, at det skyldtes, at de alligevel havde planer om at skifte til fx win7 eller linux om et halvt år, så er der jo ingen grund til at spilde tid og penge på et browser skifte nu..

#9 lyder lige så dyrt at skulle teste op mod chrome og ikke mindst uddanne brugerne til denne, så det er jo ikke rigtig nogen bedre løsning..
(ps: <3 chrome)
Gravatar #10 - spectual
1. aug. 2010 13:27
#6 Godt spørgsmål. En test koster vel ikke ekstra hvis tingene virker - så er det vel bare at nogle medarbejder prøver at bruge den i et tidsrum og melde tilbage hvis de støder på fejl.

Men det kan selvfølgelig være, at de allerede har prøvet siderne i ie8 og konstanteret at der er mange ting der ikke virker.
Gravatar #11 - briped
1. aug. 2010 13:49
#1
IE8 har mulighed for at køre i kompatibilitetstilstand, som altså ikke er det sammen som at emulere IE6. Det er, så vidt jeg kan forstå på det, en metode hvor man henter nogen regelsæt ned fra Microsoft der er udviklet til en specifik side, som så gør at den pågældende side vises korrekt i IE8, som den blev vist i IE7. Hvis et sådan regelsæt ikke er for en specifik side gør kompatibilitetstilstanden ingenting.. Jeg tager sikkert helt eller delvist fejl i måden det fungerer.

Og alt er ikke kun browseren. Eksempelvis vil noget funktionalitet i Outlook Web Access 2003 ikke virke uanset IE version under Vista og 7.

#6
Nu ved 1 person nok næppe alt hvad der er at vide om alle organisationens web applikationer og en uges test kommer nok heller ikke til at gennemteste alle situationer og scenarier.

#9
Nu skriver #8 jo netop at de så kan beholde IE6 til deres eksisterende web applikationer og Chrome til almindelig web surfing, så test mæssigt vil det jo ikke give den store udgift, supportmæssigt er et helt andet punkt, da brugere jo er vant til IE6 og ikke Chrome, og dermed vil skabe en del flere support kald til organisationens helpdesk.

Gravatar #12 - slcc
1. aug. 2010 13:50
de har sikker også commendor 64 på nogen kontorer, som er fuld funktionsdygtige, og bliver brugt dagligt
Gravatar #13 - bodhiBit
1. aug. 2010 13:58
hvorfor bruger de ikke bare Google Chrome Frame hvis de så gerne vil beholde deres IE6..?
Gravatar #15 - Niversen
1. aug. 2010 14:14
GOOOD (1) skrev:
Kan IE8 ikke emulere sider, så de ser ud som i IE 6?


javascript:(function(){var%20i=0,r=function(n){return%20Math.floor(Math.random()*n)},f=document.getElementsByTagName('body')[0].getElementsByTagName('*'),o=function(e){return%20typeof(e.style)=='object'&&e.tagName!='SCRIPT'},s=function(){while(!o(e=f[r(f.length)])){}return%20e.style};while(i++<5){s().display=r(2)?'block':'inline';s().position=r(2)?'absolute':'relative';s().margin=r(2)?'0':'1em';s().padding=r(2)?'0':'1em';s().width=r(2)?'':'auto';}})();


tast smid ind i url et par gange og du har det som du ville have det i gode gamle IE6...
Gravatar #16 - Ole
1. aug. 2010 14:59
Det firma jeg arbejder for (50.000+ ansatte) benytter også IE6 som standardbrowser.

Uanset hvilken alternativ browser vi prøver (også IE8 i kompatibilitetstilstand) virker indtil flere af vores interne webapplikationer ikke. Af den del der virker, er layoutet på en stor del af applikationerne helt eller delvist ødelagt når vi benytter en anden browser end IE6 (inkluderer også IE8 i kompatibilitetstilstand).

Vores hovedsæde i London har sidste år startet et projekt der skal opgrade vores interne webapplikationer, så de bliver i stand til at køre på IE8. Projektet er estimeret til 22 mandeår!


Ole
Gravatar #17 - ktg
1. aug. 2010 15:06
spectual (10) skrev:
En test koster vel ikke ekstra hvis tingene virker - så er det vel bare at nogle medarbejder prøver at bruge den i et tidsrum og melde tilbage hvis de støder på fejl.
At der skal tages medarbejdere ud er vel netop det der koster penge. At teste og finde ud af at det ikke virker koster vel hverken mere eller mindre. Det er først i tilfælde af at de skal opgradere systemerne det for alvor begynder at blive dyrt.
Gravatar #18 - slcc
1. aug. 2010 15:27
I mine firmaer har vi alle browsere minus opera installeret så man har en man kan vælge efter humør:)
Gravatar #19 - steyrs
1. aug. 2010 15:43
Som begrundelse nævnes det, at en sådan handling potentielt kunne resultere i betydelige omkostninger for skatteyderne, da det eventuelt kunne kræve ugers testning af de webapplikationer, som de benytter sig af.


Det kan godt være, at det umiddelbart vil betyde en del omkostninger i forbindelse med test af migrering til IE8 eller evt. en anden browser..
Men er det ikke småting i forhold til, hvad det kan koste hvis hele sikkerheden bliver (er!) kompromitteret og potentielt kunne betyde et tab af informationer som man ikke ønsker kommer i hænderne på de forkerte personer?

Og så på den anden side... ...måske er sikkerhed ikke det der ligger dem hårdest på sinde.
Tænker på de skandaler der har været de seneste år, hvor de har mistet f.eks. CD'er indeholdende personfølsomme oplysninger..

http://www.version2.dk/artikel/6873-briter-mister-...

Just my 2 cents...
Gravatar #20 - Ole
1. aug. 2010 15:45
slcc (18) skrev:
I mine firmaer har vi alle browsere minus opera installeret så man har en man kan vælge efter humør:)

Forestil dig et større firma med måske 50+ webapplikationer.

Forestil dig så hvilket pres der vil komme på IT Helpdesk, når en bruger vælger den "forkerte" browser til en given applikation

Ole
Gravatar #21 - TwoZero
1. aug. 2010 16:25
Ole (20) skrev:
Forestil dig så hvilket pres der vil komme på IT Helpdesk, når en bruger vælger den "forkerte" browser til en given applikation


Hvis nu udviklerne havde gjort deres arbejde godt nok, da disse applikationer blev til, så havde vi ikke haft denne debat i dag..
Gravatar #22 - Ole
1. aug. 2010 16:38
TwoZero (21) skrev:
Hvis nu udviklerne havde gjort deres arbejde godt nok, da disse applikationer blev til, så havde vi ikke haft denne debat i dag..


Du er vist ikke webudvikler?

Da disse webapplikationer blev udviklet, blev de udviklet til den daværende defacto-standard, hvilket var IE6. Da IE6 på daværende tidspunkt ikke fulgte reglerne udstukket af W3C, var det tæt på en umulighed at "lave sit arbejde godt nok", specielt når man udviklede avancerede applikationer.

Ole
Gravatar #23 - MFRaver
1. aug. 2010 19:11
Jeg er fuldstændig med #22


Til #21: Enten er du meget ny udvikler, eller også aner du ikke hvad du snakker om. Da IE6 kom frem var den uden tvivl den browser der understøttede flest standarder på det tidspunkt!
I dag ønsker vi allesammen, at IE6 forsvinder, men den er altså også 9 år gammel og hvilke andre IT programmer der er 9 år gamle har vi stadig lyst til at bruge?
Gravatar #24 - Magten
1. aug. 2010 19:32
p1x3l (4) skrev:
nej for firewall og antivirus licenser koster jo ikke (opdatering gratis) og det jo så dejligt nemt administrativt at ha alle bag firewall -.- DOH
Du mener forhåbentlig ikke at man skal lade sine brugere side på nettet uden firewall vel?
Gravatar #25 - thorm
1. aug. 2010 19:58
Well, UK.. You fail at life.
Gravatar #26 - webwarp
1. aug. 2010 20:02
#24 hva skulle risikoen dog være ved at undlade ? UK har en lang stolt tradition for at have styr på deres data indenfor staten, det er jo ikke et it-uland, hvor man mister hemmelige data på cd'er i metroen osv osv... :p

<< fjern selv evt. sarkasme >>
Gravatar #27 - slcc
1. aug. 2010 20:49
webwarp (26) skrev:
#24 hva skulle risikoen dog være ved at undlade ? UK har en lang stolt tradition for at have styr på deres data indenfor staten, det er jo ikke et it-uland, hvor man mister hemmelige data på cd'er i metroen osv osv... :p

<< fjern selv evt. sarkasme >>


Ja, eller sender bank data fra 200.000 personers kontoer og cpr med posten, hvor det så forsvinder
Gravatar #28 - The_Menace
1. aug. 2010 21:10
Der er faktisk flere store danske firmaer, regioner, hospitaler der benytter applikationer som benytter dele af eller hele IE6.0 som man ikke bare smide en IE 8, firefox eller chrome på hvor det så virker

Og vi snakker ikke om 2-3 stykker, men mange 100


Jeg kan sagtens forstå regeringen i UK, det er rigtigt mange mandetimer vi snakker om, bare i DK.
Gravatar #29 - RobseRob
2. aug. 2010 01:37
KarmicMind (13) skrev:
hvorfor bruger de ikke bare Google Chrome Frame hvis de så gerne vil beholde deres IE6..?


Pointen i det hele er jo netop at IE6's måde at rendere sider er så fucked up at de nye render engines nok slet ikke ville fungere ordenligt med deres web apps.
Gravatar #30 - el_senator
2. aug. 2010 07:50
HAHAHAHAHA!!!! HAAAAAAAAAAAHAHAHAHAHAAA!!


.. *trækker vejret ind*

BWAAAAHAHAHAAAHA!! HAAAAHAA!!!

.. *falder ned af stolen*

av...

Gravatar #31 - Emil Melgaard
2. aug. 2010 08:09
#23: Windows XP?
Gravatar #32 - Systran
2. aug. 2010 17:54
webwarp (26) skrev:
#24 hva skulle risikoen dog være ved at undlade ? UK har en lang stolt tradition for at have styr på deres data indenfor staten, det er jo ikke et it-uland, hvor man mister hemmelige data på cd'er i metroen osv osv... :p

<< fjern selv evt. sarkasme >>


Sarkasme fjernet
Gravatar #33 - bodhiBit
4. aug. 2010 09:40
RobseRob (29) skrev:
Pointen i det hele er jo netop at IE6's måde at rendere sider er så fucked up at de nye render engines nok slet ikke ville fungere ordenligt med deres web apps.

Google Chrome Frame slår kun til på websiter, der specifikt beder om det med et metatag, så gamle webapps, der stadig kræver IE6 vil stadig fungere..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login