mboost-dp1

newz.dk

Stor interesse i renoveringspuljen

- Via Boligforbedringer.dk - , redigeret af Pernicious

I dag er dagen, hvor man kan søge om penge til renovering af sit hus eller lejlighed, en ansøgning der kan ske online. Der er stor interesse for at få del i den 1,5 milliarder kroner store pulje af penge, så stor, at serverne p.t. har svært ved at følge med.

For at kunne søge om penge skal man oprettes som bruger, her oplever flere lange svartider på at få tilsendt sit login. Kommer man ind på siden, er det så tid til at uploade sit tilbud, der skal vurderes.

I denne del af processen er flere blevet mødt med beskeder som: “File upload failed” eller “Cannot load attachments list”, når man forsøger at uploade sine digitale tilbud.

Hos supporten er man klar over problemerne, men påpeger, at den store interesse fra de over 100.000 personer, som er inde i systemet, overbelaster det.





Gå til bund
Gravatar #1 - Paranut
14. apr. 2009 08:33
Det kan man da kalde ekspansiv finanspolitik.
Gravatar #2 - myplacedk
14. apr. 2009 08:36
Jeg bøvlede i en time med deres f*cking flash.

Avanceret flash (især fil-upload) arbejder ikke godt sammen med firmaets proxy. Og flash er meget lavt prioriteret her i firmaet, da det jo ikke er noget man bruger til noget seriøst.

Det her er så en af de få undtagelser. Jeg undrer mig stadig over hvorfor pokker de bruger flash til en simpel formular. De gør jo intet, som man ikke har kunnet siden HTML 2 (så vidt jeg husker) og Netscape 4.

Men selv om den aldrig sagde at jeg havde fået uplaodet min fil, så står der nu at den er der. Jeg fik nummer 15.1XX, så der er håb.
Gravatar #3 - fiskah
14. apr. 2009 08:47
Virkede upåklageligt her.
Gravatar #4 - Kous
14. apr. 2009 08:50
Haha! Bruger de samme udbyder som billetlugen.dk? :o)
Hørte ellers en politiker sige i går, at systemet SAGTENS kunne håndtere alle brugerne.
Gravatar #5 - tazly
14. apr. 2009 09:03
Virkede også for mig. Fik kvittering på email kl. 9.09 med nummer 19.499, så systemet har formentlig haft en kapacitet på over 50 ansøgninger/sekund, hvilket er ret godt når man tænker på, at alle skal uploade pdf eller lign. på op til 10MB.

10 minutter senere, da jeg ville gennemgå alle oplysningerne igen var sitet så langsomt om at svare at browseren timede ud og jeg kunne ikke se min vedæftede PDF fra håndværkeren.


EDIT: Nu kører det hurtigt igen og man kan se vedhæftede filer.
Gravatar #6 - Kjeldsen
14. apr. 2009 09:10
Upload applikationen æder ikke alle JPG typer eller filnavne.

Jeg havde en JPG fil som skulle et smut igennem irfanview før den funkede.
Gravatar #7 - tazly
14. apr. 2009 09:15
Ingen danske bogstaver i flash-applikationen under linux
Gravatar #8 - sg17a
14. apr. 2009 09:33
Der gik næste to timer før jeg fik password tilsendt. Nu har jeg indlagt en ansøgning med har endnu ikke fået en bekræftelse.

Det er nu 2 timer siden...
Gravatar #9 - Izaaq
14. apr. 2009 09:40
Hvorfor er det så vigtigt at være blandt de første X tusinde folk, der sender ind? Er det først til mølle?

På ministeriets side angiver de ikke hvornår og hvordan de udvælger, hvilke projekter der skal statsfinansieres. Hvis de nu havde været en smule snedige, så skulle de have meldt klart ud, at der kan ansøges i denne uge, og udvælgelsen sker i næste uge. Så behøver folk ikke vælte serverne kl 9:00 dut.

Btw: Hvem betaler for alle de tabte arbejdstimer, der er gået med at folk sidder på deres arbejde eller er blevet hjemme fra arbejde for at sidde og prøve at komme ind på siden?
Gravatar #10 - Kous
14. apr. 2009 09:44
Izaaq (9) skrev:
Hvorfor er det så vigtigt at være blandt de første X tusinde folk, der sender ind? Er det først til mølle?


Jep! :o)
Gravatar #11 - myplacedk
14. apr. 2009 10:11
Izaaq (9) skrev:
Hvorfor er det så vigtigt at være blandt de første X tusinde folk, der sender ind? Er det først til mølle?

Ja.

Måske husker jeg forkert, men jeg mener at have hørt disse tal: 150.000 forventes at søge, 15.000 forventes at få tilskud.

Izaaq (9) skrev:
Hvis de nu havde været en smule snedige, så skulle de have meldt klart ud, at der kan ansøges i denne uge, og udvælgelsen sker i næste uge.

Der kan søges resten af året, eller til puljen er væk.

Som sagt var jeg færdig omkring kl. 10, og fik ca. nummer 15.000. Så kan vi jo gætte på hvor langt hen på året (eller dagen) vi skal, før puljen er væk.

Jeg hørte noget om at de fleste afvisninger ville komme hurtigt, men et endeligt "ja" skulle man ikke forvente før juni. Jeg går stærkt ud fra at dette bliver langt hurtigere.

(Det tilbud jeg sendte ind gælder kun én måned.)
Gravatar #12 - exedra
14. apr. 2009 10:21
Boligforbedringer.dk skrev:
Du kan også opleve ventetid på modtagelse af oprettelsesmails som bruger. Det skyldes procedurer hos den udbyder, hvor du har din mailkonto, der betyder, at store mængder mail bliver stillet i kø. Det kan altså tage lidt tid, inden du modtager mailen.


Hvis jeres mail ikke er dukket op endnu kan i ikke rigtig skyde skylden på Boligforbedringer.dk da det er hotmail/gmail eller hvad i nu bruger, som har en form for ratecontrol som ikke vil tage imod så mange mails fra mailserveren på 1 gang :)
Gravatar #13 - brix
14. apr. 2009 10:53
Ud af de 1.500.000.000 kan man max. få 25000 kr. tildelt fordelt på 40% af arbejdslønnen og 20% på energirigtige materialer.

Hvis alle har søgt og får tildelt de 25.000 kr. er der vel 60.000 som kan forvente noget fra puljen.

Realistisk vil der nok være lidt flere som kan få glæde af puljen, da man skal have ansøgt for ca. 87.000 kroner for lige at ramme de max. 25.000
Gravatar #14 - sg17a
14. apr. 2009 12:05
endelig fik jeg en bekræftelse på ansøgningen og kunne hente en pdf version af denne.

Jeg måtte benytte Iexplorer til at se hjemmesiden og når jeg logger ind kan jeg også se at den attachment jeg oploaded hører til. Det kan man ikke i FIREFOX !!!

Desuden fremgår det ikke på ens kvittering om man har vedlagt et bilag.

Jeg synes det virker lidt for amatøragtigt.
Gravatar #15 - tazly
14. apr. 2009 13:13
sg17a (14) skrev:
Jeg måtte benytte Iexplorer til at se hjemmesiden

Siden virker fint i FF.

sg17a (14) skrev:
og når jeg logger ind kan jeg også se at den attachment jeg oploaded hører til. Det kan man ikke i FIREFOX !!!


Jo, man kan.
sg17a (14) skrev:
Jeg synes det virker lidt for amatøragtigt.

Med den tid der har været til at få det op, og den store belastning, synes jeg faktisk de har gjort et godt stykke arbejde.
Gravatar #16 - Rufo
14. apr. 2009 13:32
kunne være de i stedet skulle have brugt den 1,5 milliard til servere også først komme med tilbudet næste år :) ?
Gravatar #17 - sg17a
14. apr. 2009 13:52
#15

Det virkede ikke ved mig. Jeg fik en 'unable blah blah' error når jeg benyttede ff til at kontrollere min ansøgning, men ikke i iexplorer - og jeg havde slået diverse scripting fra.

Det ser desuden ud til at folk med øæå i deres navn ikke kunne bestille:

Politiken
Gravatar #18 - Vaya Con Dios
14. apr. 2009 14:47
Uheldigt for de folk der har haft problemer med at ansøge, men nok "brok", det er et KANON tiltag fra regeringens side, frem for at give dem til bankerne der bare bruger dem på højere lønninger :-)
Gravatar #19 - donoe
14. apr. 2009 16:18
#18: Kanont tiltag? Smag og behag må man vel sige.

Hvorfor fanden skulle politikere begynde at blande sig på det private marked?
Har man måske overvejet, at der i de sidste par år er skruet for vildt op for priserne fra håndværkernes side fordi der er nok at lave?
Har man overvejet, at de forpulede håndværkere måske bliver nødt til at gå noget ned i pris, som der er tilfældet for fx. ejendomspriser?
Har man overvejet at enhver idiot kan sætte sig ned som "håndværker" rimeligt enkelt - og at det måske derfor der er masser af stof til et program som Klamphuggerne, etc.? Travlhed gør at firmaerne ikke GIDER give tilbud - det er kun mærkelige/underlige nystartede enmandsforretninger man kan få fat i, sjovt nok.

Med denne såkaldte pulje sker der kun det, at priserne stiger igen en overgang - dem der har fået et tilbud nu kommer til at betale overpris, fordi samtlige håndværkere ved godt at de kan presse citronen nu. :-)
Det var fandme ærgeligt regeringen kom med den her ordning - det ville have været rart at få ryddet op i den branche (min menin selvfølgelig).

EDIT: Intet had overfor håndværkere overhovedet - men der er rigtigt mange folk inden for alle fag, der slet ikke er deres løn værd, som mange føler sig presset til at tage fordi de har tid til at give tilbud - og som rent faktisk har tid til at udføre opgaven inden for rimelig tid. Uden de kan udføre opgaven pænt og ordentligt (desværre).
Gravatar #20 - arne_v
14. apr. 2009 16:25
#4

Du har nok læst:

http://www.version2.dk/artikel/10566-renoveringspu...

»Vi ligger på nogle servere, som kan klare fantastisk store belastninger, og derudover har vi leaset ekstra serverkapacitet for at kunne klare spidsbelastningen, når der åbnes for ansøgningen online på tirsdag,« fortæller kommunikationschef Ulla Jacobsen.

Hun har ikke mulighed for at oplyse nærmere tekniske detaljer om systemet, da Version2 henvender sig.

»Men vi er gearet til at kunne klare ekstraordinære belastninger på serverne,« siger Ulla Jacobsen.


Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen er man udmærket klar over, at serverne får deres sag for tirsdag efter påske, men holder samtidig fast i, at serverne er dimensionerede til ikke at knække sammen under presset.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login