mboost-dp1

Flickr - Thomas Huston

Stor batterifabrik skal bygges i Tyskland eller et naboland

- Via Computerworld DK -

Det tyske konsortium Terra E Holding GmbH har planer om en ny stor lithium-ion-batterifabrik, der skal bygges i enten Tyskland eller et naboland.

Fabrikken vil være i samme størrelse som Teslas gigafactory i Nevada.

Projektet støttes af den tyske regering, og byggeriet skal efter planen begynde i fjerde kvartal af 2019 og være fuldt udbygget i 2028.

Næste skridt bliver udvælgelse af fem mulige placeringer i enten Tyskland eller et naboland.

Der er brug for omkring 400 hektar, og til sammenligning bliver Apples datacenter i Aabenraa bygget på en 200 hektar grund.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
5. aug. 2017 14:30
Jeg vil næsten mene, at det burde bygges i Tyskland, når nu det er støttet af den Tyske regering.
Gravatar #2 - CBM
7. aug. 2017 11:52
#1:
den burde vel blive bygget i Danmark, nu når vi danske skatteborgere forærer tyskerne en dyr bro?
Gravatar #3 - Springer
8. aug. 2017 08:40
Jeg tænker umiddelbart at det er en udfordring at få fragtet al den lithium til Europa, der er ingen naturlige kilder i nærheden?
Gravatar #4 - MarsontheRocks
9. aug. 2017 08:34
"Projektet støttes af den tyske regering, og byggeriet skal efter planen begynde i fjerde kvartal af 2019 og være fuldt udbygget i 2028."

Jo tak, det var da en meget stram tidsplan. I mellemtiden forventer Tesla at deres Gigafactory står fuldt operations- og produktionsdygtigt ved slutningen af næste år, altså 2018. Ti år før VW har sit oppe at køre 100%. Og dette er så kun første gigafactory hos Tesla, hvor de endvidere har annonceret at de vil påbegynde opbygningen af 3-4 nye lignende fabrikker, inden for 12 måneder eller sådan (kan ikke huske helt præcist), spredt ud over USA, Europa og Kina, ifølge kilder. Disse fabrikker skal heller ikke kun producere batterier til de mange batterisultne elbiler, men også producere selve bilerne, alt på samme sted.

Hvis dette er det store udspil fra VW som der har været snakket om, så kan I/vi lige så godt vinke farvel til VW som bilfrabrikant, for de vil ikke overleve overgangen til elbiler, når firmaer som Tesla og de utallige Kinesiske el-bil fabrikanter der tromler frem i deres hjemland, kan tilbyde laangt billigere og bedre elbiler end de gamle tunge spillere.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login