mboost-dp1

Sony

Sony skærer 570 kroner af Tablet S

- Via Slashgear - , redigeret af Avenger-

Sony har netop skåret 100 dollars, eller 570 danske kroner, af firmaets Android-baserede Tablet S, således at den nu er billigere end Apples populære iPad.

Beslutningen kommer som et led i Sonys planer om at vinde frem på tabletmarkedet, der i øjeblikket domineres af Apple og deres iPad og iPad 2.

Dog er prisændringen ikke eneste lokkemiddel Sony har taget i brug, da de ved køb af en Tablet S giver 180 dages prøvetid på Music Unlimited, fem gratis PlayStation Store-downloads og fem gratis film over Video Unlimited.

Sony offentliggjorde ligeledes for nyligt, at firmaet har i sinde at opgradere tabletten til Android 4.0 Ice Cream Sandwich, og selvom en bestemt tidsramme ikke er fastsat, må den lovede opdatering dog tale betydeligt for Tablet S.





Gå til bund
Gravatar #1 - Xirg
3. jan. 2012 12:10
/rant
Og i næste opdatering fjerner de android fra maskinen af sikkerhedsmæssige grunde
/rant off
Gravatar #2 - jakobdam
3. jan. 2012 12:14
Til de der ikke kender Tablet S - lidt specs:

- Asymmetrisk design: 241,2 x 174,3mm -> Tykkelse er 20,6mm i toppen og 10,1mm i bunden
- 9,4" skærm
- 1280x800 pixels
- NVidia 1 GHz Tegra2 dualcore-processor
- 1 GB intern RAM
- 16/32 GB lagerplads

- Wifi 802.11 b/g/n
- Infrared
- Bluetooth v2.1

- Kan afvikle PSOne-spil!
- DLNA
- 5 MPixels kamera + 0,3 MPixels kamera

- Li-Ion 5.000 mAh
- 3,5mm minijack output (mono-mic input understøttet på denne port også)
- USB micro
- SD-kortslot


Det er ret hurtigt at se hvor iPad 2'eren kommer til kort, og hvor den vinder.

Hvad man foretrækker er jo en smagssag, men ingen tvivl om at den nemmere tilgang til forbindelser på Tablet S sikkert tiltaler mange - udover dette kommer jo så PSOne-understøttelsen, der næsten gør at Tablet S kan ses som en egen konkurrent til den nyligt udgivede PS Vita.

Mjaeh, og så måske alligevel ikke helt. Og så igen, måske alligevel trods alt.

iPad2 har en 9,7" 1024x768 skærm, så det giver Tablet S et synligt lavere dot pitch. Spørgsmålet er så om det nu også er nødvendigt - jeg har brugt iPad2'ere flere gange, og synes egentligt det bliver noget pjat at øge opløsningen derfra. Men det er måske bare mig.

Der hvor Tablet S bliver VILDT FED i mine øjne, er dens IR-port. ENDELIGT en enhed der uden indkøb af ekstra dimser, bare kan kontrollere mit anlæg og mit tv.

Hvis bare mine iPhone også havde IR-port! Og ja, jeg ved godt at man kan købe en wifi<->ir dims og sætte foran tv'et, men det er netop sådanne lappeløsninger som jeg er imod.

Ice Cream Sandwich ser ekstremt lovende ud på anmeldelser - den skal nok vinde hjerter, og jeg synes det ser ud til at Google endeligt er ved at indhente Apple på usability-siden i OS'et med denne version. Jeg ved godt mange sikkert ikke er enige - nogen vil mene at de er langt fra, og andre vil mene at de allerede har overhalet. Subjektiv vurdering.

Så vil Sony Tablet S med tiden kunne vinde over iPad2? Jeg tror ikke den kan i forhold til markedsandele - der står iPad'erne bare for stærkt. Men den gør helt sikkert, at Sony kommer med i løbet ordenligt, og får en fin bid af kagen - og det ser også ud til at være målet for Sony lige nu, som jeg læser det.
Gravatar #3 - jeldtoft
3. jan. 2012 12:40
#2 Jeg har selv en Galaxy tab 10.1. Men prøv at læse alle anmeldelser af tablets.. Alle bliver sat op mod iPad'en.. En tablet, som efterhånden er "gammel". Den bliver set som kongen i alle anmeldelser og så længe alle andre tablets bliver sat op mod den.. Ja hvad så? Alle folk spørger om jeg har købt en iPad når jeg sidder med den, da ingen normale folk kender alternativerne. Bliver spændende at følge markedet for tablets.
Gravatar #4 - jakobdam
3. jan. 2012 12:45
#3 >

Da iPad jo var hurtigt ude og lynhurtigt fik skabt markedet for tablets i det hele taget, så sidder iPads jo selvsagt også på tronen for størst udbreddelse.

Derfor er det også naturligt, at konkurrenter uanset platform, sammenlignes med iPads.

De fleste forbrugere vil ikke stå og tænke "hmmm, sony tablet s eller samsung galaxy tab... what to choose". De vil stå og tænke "orvs den der sony tablet s er da noget billigere end den der iPad 2, og så ligner den jo ret meget...".

Det er ikke tech-nørderne her på sitet, der repræsenterer størstedelen af køberne. Det er vores forældre og de venner som ringer til os når deres nye Samsung Galaxy ikke kan spille sammen med iTunes :D :D :D
Gravatar #5 - XorpiZ
3. jan. 2012 13:12
jakobdam (2) skrev:
Pad2 har en 9,7" 1024x768 skærm, så det giver Tablet S et synligt lavere dot pitch.


Når Tablet S har en mindre skærm og en højere opløsning, så forstår jeg ikke hvad du skriver.. Eller misforstår jeg dig helt nu?
Gravatar #6 - Pickles
3. jan. 2012 13:15
#5

http://en.wikipedia.org/wiki/Dot_pitch

Han skriver, at pixeltætheden er bedre på Tablet S, men at det efter hans mening ikke er vigtigt.
Gravatar #7 - jakobdam
3. jan. 2012 13:15
#5 >

Dot pitch; desto HØJERE dot pitch, desto LAVERE opløsning
Og omvendt; desto LAVERE dot pitch, desto HØJERE opløsning

:)

Så jeps, Tablet S har mindre skærm og højere opløsning (end iPad 2) hvilket giver Tablet S et lavere dot pitch; dvs. en højere opløsning i PPI (pixels per inch).

Iøvrigt sorry, det er mig der er fra de gamle analoge dage - så jeg kalder det dot pitch. I disse moderne tider kalder man det oftere for "pixel pitch". :)
Gravatar #8 - Skak2000
3. jan. 2012 13:23
Desværre var Sony lift for langsom til at få udgivet en tablet.

Jeg stod og skulle vælge mellem Asus Transformer og Galaxy tab 10,1. Forskellen lå i tykkelsen og en MicroSD kortlæser. Samt den ekstra højre pris Galaxy tab havde.
Hardwaren var den samme...

Modsat Samsung, så er Asus hurtig til at komme med nye produkter. De har allerede udgivet Tegra 3 produkter.
(Som er tynder end Galaxy Tab)

Jeg kunne gætte på at Sony har ligende planer, men før de udgiver den vil de lige have solgt ud af de gamle modeller. Hvilket kan være grunde pris nedsættelsen.
Gravatar #9 - 12V
3. jan. 2012 13:58
Jeg synes den største turn off er den tykke ende på 2 cm, smart hvis den ligger på bordet og skal pege IR porten mod tv'et. Men ikke fedt når den på det tykkeste sted fylder så meget som min bærbar, f.eks. hvis den skal pakkes ned når man er på farten.
Gravatar #10 - XorpiZ
3. jan. 2012 14:16
#6, 7

Sorry, det går ikke så hurtigt i dag. I har naturligvis ret :)
Gravatar #11 - Christopher_P
3. jan. 2012 16:15
#9 Jeg syntes ikke rigtigt den fylder i min rygsæk eller arbejdstaske når jeg har den med rundt. Den passer også let ned i "stoleposen" i de fly jeg har haft den med i. den tykke ende gør tilgengæld at jeg syntes den ligger meget bedre i hænderne, når jeg sidder med den.

IR porten er lækker og fjernbetjeningen er utrolig let at sætte op. Købte "desværre" samsungs nye tv med den lille tablet (som har noget bedre fjernbetjening til det fjernsyn indbygget) efterfølgende, så bruger ikke rigtig fjernbetjeningfunktionen, men smart ligemeget hvad, og så kan fjernsynet i soveværelset styres uden at jeg skal jagte fjernbetjeningen.
Gravatar #12 - Skak2000
3. jan. 2012 19:20
#11
God point. Det er ikke altid et meget tyndt produkt er en god ting.
Hvis man ikke kan have et ordentligt greb i próduktet.

Gravatar #13 - nubus
3. jan. 2012 21:39
jeldtoft (3) skrev:
#2 Jeg har selv en Galaxy tab 10.1. Men prøv at læse alle anmeldelser af tablets.. Alle bliver sat op mod iPad'en.. En tablet, som efterhånden er "gammel".


Alder er intet problem :-D

Uagtet at iPad 2 er lidt ældre end 10.1 så er der den vigtigste forskel systemet. Det kan ikke ses af et datablad.

Mødte en Android-udvikler før jul der viste nogle 3D modeller på en 10.1'er - totalt hakkende. På hans iPad 2 (med samme framework) kørte de smoooth. Var virkelig overrasket men f.eks. at dreje modeller, eksplosionstegninger (hvor man kan se hver en møtrik i en maskine) og animationer - der var massiv forskel og 10.1'eren havde desuden problemer med omgående at reagere. De havde derfor droppet 10.1 og skulle nu bruge et par tusinde iPads.
Gravatar #14 - tommyhj
3. jan. 2012 22:50
hmm, jeg prøvede den i en Sony butik og gik straks over og prøvede en iPad2. Tablet S var mærkbar langsom, bare man skiftede vindue, eller ville zoome i google maps. Alle swipes og interaktion var ligesom lidt langsommere, og meget lidt snappy. iPad2 derimod er total crisp hvad det angår...

Og jeg begriber overhovedet ikke hvordan Tablet S IKKE kan være lige så snappy som iPad2 med en dual core 1ghz processor og alt muligt.
Gravatar #15 - Skak2000
4. jan. 2012 04:59
Kan skyldes den kører Androide 3.0 og ikke 3,2!
Gravatar #16 - jakobdam
4. jan. 2012 07:13
Generelt er i-devices jo mere optimeret fordi man helt præcist ved hvilken hardware man har med at gøre, når man laver os'et.

Android skal jo tage hensyn til at enhedernes soc kan være fra qualcomm, intel, nvidia osv. - i-enhederne ved at det enten er en Apple A4 eller A5, og kan således optimere alt herefter. Desuden kender de RAM-størrelsen helt præcist, og også RAM-hastigheden - ikke bare clockfrekvens, men ned til detaljer såsom ras2cas, cas latency osv...

Endeligt byder iOS heller ikke på forskellige temaer til brugerfladen, hvilket også gør at det er nemmere at optimere performance der, end hvis man skal have noget der kan skinnes (såsom Android).
Gravatar #17 - Brugernavn
4. jan. 2012 07:21
jakobdam (16) skrev:
Generelt er i-devices jo mere optimeret fordi man helt præcist ved hvilken hardware man har med at gøre, når man laver os'et.

Det er noget sludder. Android er Open Source, og Sony har præcist lige så gode muligheder for at optimere det, som Apple har for at optimere iOS. Og det er heller ikke noget vi kan genkende fra PC'en.
Gravatar #18 - XorpiZ
4. jan. 2012 07:37
Skak2000 (15) skrev:
Kan skyldes den kører Androide 3.0 og ikke 3,2!


DET HEDDER ANDROID OG IKKE ANDROIDE!!!

Ffs. Nu har du fået det at vide 30 gange efterhånden tror jeg
Gravatar #19 - LayZee
4. jan. 2012 10:33
Jeg overvejede at købe Sony Tablet S, men blev slemt skuffet, da jeg prøvede den i butikken, eftersom den laggede i brugergrænsefladen (home screen), hvilket ingen af de andre Honeycomb-tablets, jeg prøvede, gjorde. Den var opdateret til enten 3.1 eller 3.2. Men den er ellers lækker at holde ved, men skærmen lever ikke op til forventningerne - her vinder Samsung Galaxy Tab 10.1.
Gravatar #20 - graynote
4. jan. 2012 19:49
12V (9) skrev:
Jeg synes den største turn off er den tykke ende på 2 cm, smart hvis den ligger på bordet og skal pege IR porten mod tv'et. Men ikke fedt når den på det tykkeste sted fylder så meget som min bærbar, f.eks. hvis den skal pakkes ned når man er på farten.


Jeg kan se din pointe, men jeg har det lige modsat med formen:

Den lille hældning gør en UFATTELIG forskel, når den ligger på bordet; den bliver en langt bedre som fjernbetjening, som "infoskærm" eller som hvad som helst andet, hvor funktionen primær er passiv (altså ikke kræver input og derfor ikke, at man sidder med den i hænderne).

Desuden - og det her er vigtigt - så giver den for en tablet alternative form og deraf følgende vægtfordeling en overraskende god ergonomi.

Man tænker måske ikke umiddelbart over det, men det, at vægten i langt højere grad er centreret i "håndflade-enden", gør, at man kan holde den i overraskende meget længere tid, førend man bemærker (og på sigt belastes af) vægten.

Da jeg første gang stødte på Sonys tablet undrede jeg mig gevaldigt over designet, men for søren, hvor giver det mening, når man får den i brug!
Gravatar #21 - Skak2000
4. jan. 2012 20:59
#19
Vinderen er klart Asus Transformer, den har slot til MicroSD.
Den er god at holde ved og er solidt bygget...

Hvis Samsung Galaxy Tab 10,1 havde MicroSD slot var den en klar vinder. Men at begrænse en enhed til dens indbygget hukommelse holder simpelhen ikke.

Men husk næste generations tablet er lige om hjørnet, så kan nok bedst betale sig at vente med at købe.
Gravatar #22 - cyberdude
5. jan. 2012 00:13
/sony rant on
Og så skal man lige huske at læse det med småt.

§1. Sony har 100% kontrol over dit købte hardware
§1B. Under ingen omstændigheder skal du foranledes til at tro at du ejer dit købte produkt.

§2. Sony bestemmer hvad du skal bruge den til, og hvilke software du må/skal køre.

§3. Hvis du rooter enheden eller på anden vis bruger Tablet S (tm) på en af Sony ikke tilladte måde, skal du forvente der står 4 sortklædte agenter ude foran din dør efter ca. 2-4 dage.

§4. Sony kan på et hvilket som helst tidspunkt fjerne funktioner fra din hardware med en varsel på 6 måneder, det være sig Kamera, WiFi, afvikling af PSOne spil eller lign.

§5. For at lytte til musikken fra Music Unlimited skal du "frivilligt" installere et "rootkit" for at Sony kan kontrellere at andre personer ikke ved uheld kommer til at høre musikken fra din indkøbte Sony Tablet S (tm)
/sony rant off

Undskyld, men jeg tror lidt at Sony nok er den virksomhed jeg mindst ville købe en Tablet fra.
Jeg tror hellere jeg ville købe en Tablet produceret af Stein Bagger eller Låsby Svendsen.
Gravatar #23 - sand
5. jan. 2012 03:23
Skak2000 (21) skrev:
#19
Vinderen er klart Asus Transformer, den har slot til MicroSD.
Den er god at holde ved og er solidt bygget...

Hvis Samsung Galaxy Tab 10,1 havde MicroSD slot var den en klar vinder. Men at begrænse en enhed til dens indbygget hukommelse holder simpelhen ikke.

Men husk næste generations tablet er lige om hjørnet, så kan nok bedst betale sig at vente med at købe.


Men så når man jo aldrig dertil at man faktisk vil købe noget... der er altid et nyt produkt i støbeskeen hos enten Motorola, Samsung, Asus, Sony eller whoever... Det vil altid være en opvejning af fordele, ulemper og prisniveau der afgør hvornår man køber...
Gravatar #24 - jakobdam
5. jan. 2012 07:55
Erwin Mac Fagdroid (17) skrev:
Det er noget sludder. Android er Open Source, og Sony har præcist lige så gode muligheder for at optimere det, som Apple har for at optimere iOS. Og det er heller ikke noget vi kan genkende fra PC'en.


1) Open Source har intet at gøre med at det så automatisk optimeres så godt som det kan. Android kommer med legacy-lignende drivere for en række enheder og funktioner. Hvor mange vendors tror du gider lave deres egen hardware-specifikke og optimerede driver?

iOS behøver ikke en generisk support, men blot en support for de få soc-løsninger de har i deres håndholdte sortiment.


2) Nu ved jeg ikke lige hvor den sidste sætning omkring PC kommer ind henne, men jeg e uenig - vi kan NETOP godt kende scenariet omkring optimering fra PC! Hvor meget hurtigere ville Windows ikke være, hvis det KUN skulle understøtte Intel i3-i7 på ét givent chipsæt, der så også kun skulle understøtte én given generation af hd-controllers osv. osv. osv... tjek din windows 7 hvor meget skrammel der altid vil være præinstalleret af drivere, og hvor alt-omfavnende disse drivere så er. Naturligvis kan det optimeres.

Et mere lokaliseret eksempel er for visse grafikkort, både fra ATi/AMD og NVidia. Her er det et kendt problem at helt nye drivere der understøtter flere grafikkortmodeller, bliver en smule langsommere for de ældre grafikkort - end en ældre driver der understøtter færre grafikkort ville være for det aldrende grafikkort.

Generiske drivers er vældigt praktiske, men ikke særligt optimalt skrevne.
Gravatar #25 - Brugernavn
5. jan. 2012 08:32
jakobdam (24) skrev:
1) Open Source har intet at gøre med at det så automatisk optimeres så godt som det kan. Android kommer med legacy-lignende drivere for en række enheder og funktioner. Hvor mange vendors tror du gider lave deres egen hardware-specifikke og optimerede driver?

Det gør de fleste faktisk. Det er derfor der aldrig kommer ROM'er til nye android revisioner før producenten selv har lanceret en.
jakobdam (24) skrev:
iOS behøver ikke en generisk support, men blot en support for de få soc-løsninger de har i deres håndholdte sortiment.

Ja, altså 3 vidt forskellige revisioner og sub revisioner med små variationer i hardware. iOS 5 fungerer til iPhone 3GS, 4 og 4S. Vidt forkelligt hardware.
jakobdam (24) skrev:
Generiske drivers er vældigt praktiske, men ikke særligt optimalt skrevne.

Hvilke generiske drivere er det, du mener at Android bruger?
Gravatar #26 - Brugernavn
5. jan. 2012 09:19
jakobdam (24) skrev:
1) Open Source har intet at gøre med at det så automatisk optimeres så godt som det kan.

Hvornår har jeg påstået at noget var automatisk btw? Grunden til at jeg fremhævede Open Source er at Sony selv kan gå ind og pille, hvis det ikke fungerer godt nok. Det er vel sådan ca. det modsatte af automatisk.

Og angående drivere, er Apple jo også nødt til enten at lave dem eller rekvirere dem fra leverandøren på lige fod med alle andre.
Gravatar #27 - Skak2000
6. jan. 2012 22:49
#23
Sorry... Fik vist ikke helt skrevet det indlæg færdig. Man begynder at kunne købe Tegra 3 produkter fra næste måned.

Var mere pointen at der ikke er længe til. Hvorefter der går godt 1 år til næste Tegra chip kommer i handel :)
Gravatar #28 - jeldtoft
7. jan. 2012 23:36
#27 Transformer prime = Tegra3
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login