mboost-dp1

unknown

Sony Music dropper nu kopibeskyttelsen på CD’er

- , redigeret af tmathiasen

Efter at Sony for nylig annoncerede, at de ville understøtte MP3 formatet i deres bærbare musikafspillere, er de nu gået skridtet videre, og vil fra november droppe kopibeskyttelsen. I begyndelsen dog kun i Japan.

Deres grund er tilsyneladende, at de mener at forbrugerne er blevet mere opmærksomme på problematikken, og som det kan læses her, er der da også kunder, som har brokket sig over de problemer, kopi-sikringen medførte.





Gå til bund
Gravatar #1 - Coma
11. okt. 2004 10:20
endelig et godt tiltag.. har et par cdér med beskydelse på. og det er sku MØG trælst at man skal lave alt muligt fusk for at rippe det til ens mp3 afspiller!
Gravatar #2 - amokk
11. okt. 2004 10:25
#2 det værste er vel at man ikke en gang kan være sikker på at de kan spilles på anlægget eller i bilen...

men jo, rart at se at nogle af de store selskaber indser at man skaber flere problemer end man løser. uanset hvor meget beskyttelse man laver, vil man kun genere de lovlige brugere, da musikken altid kan kopieres og at man derved altid vil kunne hente mp3er med denne musik...
Gravatar #3 - eamonn
11. okt. 2004 10:29
Det er godt. Jeg har et par cd'er med kopibeskyttelse og det er ikke specielt behageligt at bruge dem på en PC. Jeg håber at kopibeskyttelsen også bliver fjernet i de cd'er som sælges i Danmark og resten af Europa. Desuden forhindrer kopibeskyttelsen ikke at musikken bliver lækket til internettet.
Gravatar #4 - mat
11. okt. 2004 10:41
Det er da positivt at de tilsyneladende er begyndt at lytte til deres forbrugere. Man kan håbe at nogle af de andre selskaber følger trop.

Derefter kan man så håbe at de, af erfaringen, lærer at lytte bedre efter generelt...
Gravatar #5 - Stois
11. okt. 2004 10:57
Sådan Sony, frem med fanen og vis de andre firmaer vejen :-).

Så er der alligevel håb forude. Måske kan vi en dag ser en DivX afspiller fra Sony *LOL*
Gravatar #6 - Jake_the_Snake
11. okt. 2004 11:15
Er helt enig. Hader det bøvl der er med at spille en cd på min computer. Har kopieret de "kopi-sikrede" cd´er for at få glæde af dem - hvor ironisk.
Gravatar #7 - Deternal
11. okt. 2004 11:15
#5: Det er meget sandsynligt at man vil se det - Sony manufacturing er jo mest interesseret i deres egen omsætning og ikke nødvendigvis i sony entertainments omsætning. Sony manufacturing har da også været ude og sige at kopi beskyttelse er en tåbelig ide samt sagt at koda afgifter er noget fanden har skabt (ikke i præcis de termer :D). Sony entertainment har så haft en anden holdning :P
Gravatar #8 - sKIDROw
11. okt. 2004 12:13
SÅDAN!!!!
Så er der i det mindste snart et selskab, man trygt kan købe musik fra.... :)
Jeg nægter nemlig at købe fake cd'er!
Gravatar #9 - eamonn
11. okt. 2004 12:40
#8 Du kan jo selv lave fake cd'er! :-)
Gravatar #10 - sKIDROw
11. okt. 2004 13:21
#9

De musik cd'er jeg selv kan brænde ud, kan modsat dem i butikkerne opfylde standarden, og må derfor gerne bære 'Compact Disc' logoet.. :P
Ved ikke hvordan man laver fake cd'er.
Gravatar #11 - Boggie
11. okt. 2004 14:04
"Sony Music Japan vil fjerne sit kopibeskyttelsessystem fra cd'er. Angiveligt fordi man nu mener, at de japanske forbrugere har fattet, at piratkopiering er dårligt. Resten af Sonys musik-selskaber er rystede over tiltaget."

http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&Artic...

:(
Gravatar #12 - carb
11. okt. 2004 14:20
Et andet selskab(www.k7.com) har efter SonyJapans udmelding gjort noget lignenede.
De vil også påklistre en label på cden der siger: "No copy protection, respect the music"

Selvom der er tale om lille spiller på musikmarkedet, så kan man da håbe at det er begyndelsen til lysere tider.

http://www.theregister.co.uk/2004/10/06/anti_lock-...
Gravatar #13 - mat
11. okt. 2004 14:34
#11 Så må de jo bare være "rystede" herfra og til bistandskontoret.

Gad vide hvor mange gange en gennemsnitsdansker skal købe en defekt "cd" før de helt holder op med at købe lortet?
Gravatar #14 - sKIDROw
11. okt. 2004 14:39
#11 Boogie

Det styrer de jo selv
Jeg nægter at røre deres fake cd'er.

#12

Hvor er det en smuk tanke.
Hvor ville jeg dog ønske jeg hørte sådan noget musik som de representere.
Man får næsten lyst til at købe et par af dem alligevel... :D
Gravatar #15 - raz0
11. okt. 2004 15:55
De vil også påklistre en label på cden der siger: "No copy protection, respect the music"

Egentlig ville jeg foretrække at der var mærkater på de CD'ere der _havde_ kopibeskyttelse, men man må jo starte i det små. En stor tommelfinger opad til Sony herfra. :)
Gravatar #16 - sKIDROw
11. okt. 2004 16:13
#15

Enten er der et copycontroll logo, eller også er der en tabel med systemkrav.
En RIGTIG cd har ingen systemkrav udover et cdromdrev.. :P
Gravatar #17 - Deternal
11. okt. 2004 17:07
Herunder C&P på den mail jeg har sendt i glæde over den positive nyhed - kunne være jeg skulle genoverveje køb af noget Ayumi Hamasaki når dette går igennem :)

------------
Kære Sony Music Entertainment A/S,

Jeg vil hermed lykønske jeres koncern på at 1 af jeres afdelinger igen har gjort det interessant at eje CD'er.

Det drejer sig specifikt om jeres japanske søster-selskab Sony Music Entertainment Japan Inc. og deres datterselskab Avax Trax planer om ikke længere at producere defekte CD[tm] plagiater, som det bl.a. kan læses her:
http://www.engadget.com/entry/3586262161659249/

Skulle Sony Music Entertainment A/S gøre det samme, vil undertegnede igen overveje at erhverve sig musikudgivelser, som er udgivet af jer.

På denne måde ville Sony igen kunne være foregangsfirma for andre producenter af musik og musik hardware, ved igen at sikre at musik kan gøres portable, som Sony pionerede med sin walkman[tm].

Skulle Sony Music Entertainment A/S være i tvivl om problemerne med defekte CD[tm] plagiater kan her læses en af mange beretninger:
http://www.webbesen.dk/articles/sonymusic/

Jeg vil afslutte med håbet om at den danske og europæiske ledelse vil opnå samme indsigt, som de har fået i jeres japanske søsterselskab.

Med venlig hilsen,

Navn
Tidligere [og måske fremtidig] epic og sony music kunde
Gravatar #18 - doggy82
11. okt. 2004 19:27
#17 cool :) godt gået.
Gravatar #19 - OPY
12. okt. 2004 10:39
Sjovt jeg har aldrog haft problemer med at spille kopi beskyttede CDer, hverken i Bil anlæg, pc eller stereo anlæg.
Backup af kopi sikrede cder har heller aldrig været et problem.
Enten har jeg noget heldigt hardware / software eller også virker lortet ikke :D

/OPY
Gravatar #20 - amokk
12. okt. 2004 10:48
#19 nu er der mange forskellige måder at ødelægge en CD på, ca lige så mange som er er pladeselskaber... og der er mange forskellige slags CD-afspillere... prøv fx. at læse det link som er nedest i nyheden...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login