mboost-dp1

Sony

Sony fremviser ny forbedret LCD-teknologi

- Via Sony - , redigeret af OnkelDunkel

Selvom OLED-teknologien stadig forudses til at overtage LCD om nogle år, så bliver der stadig forsket i at forbedre LCD-teknologien. Hos Sony har man således netop fremvist en ny forbedring, der giver flere forskellige fordele på en gang.

I et LCD-panel er det de flydende krystaller, der bestemmer hvor meget lys som slipper igennem og danner billedet. Jo bedre disse kan styres jo mere kontrol har man over billedets egenskaber som lysstyrke og opdateringshastighed samt energiforbrug.

Kontrollen over de flydende krystaller har Sony tidligere forbedret ved at kontrollere hvordan de placerer sig i forhold til hinanden med en teknologi kaldet FPA (Field-induced Photo-reactive Alignment). Det er denne teknologi de nu har gjort endnu bedre.

Med introduktionen af Hybrid FPA er det muligt for Sony at få krystallerne til at stille sig vertikalt, hvilket gør det muligt at opnå en responstid på under 3 ms, højere kontrast og en simplere produktionsmetode.

Sony vil fremvise den nye teknik i dag til IDW ’10 (International Display Workshops), der afholdes i Japan i disse dage.





Gå til bund
Gravatar #1 - Lundt
2. dec. 2010 12:17
Nogen der ved om dette får hertz lidt højere op også ?
Gravatar #2 - Wreenz
2. dec. 2010 12:31
><.. hertz op ? Med hvilket formål?
Gravatar #3 - Remmerboy
2. dec. 2010 12:34
#2
600hz er den magiske sweetspot.
600hz går op med 24hz, 50hz og 60hz.

men jeg tror at denne ny paneltype giver mere flydende billedovergang og bedre sortniveau
Gravatar #4 - dman
2. dec. 2010 12:45
3# uhm`?

Snakker du nu om antal billede pr. sek. der skal bruges for at får det til at se levende ud, samt frekvensen på strømen i Europa og Amerika?

Eller hvorfor lige de tal?
Gravatar #5 - Bladtman242
2. dec. 2010 12:54
Enten forstår I ikke hinanden, eller også forstår jeg ikke jer :D

hz = skærmens opdateringsfrekvens.
fps = frames per second
responstid = tiden fra din skærm modtager et signal fra dit gfx, og til det nye billede står på skærmen :)
Gravatar #6 - Lundt
2. dec. 2010 13:04
#2 Nu er jeg mest interesseret i det pga. at jeg spiller Counter-Strike:Source på højt niveau og der er hz vigtigt for hvor flydende spillet kører. Men alligevel de 600hz som #3 snakker om er totalt overkill..
200hz er længe fint for mig.

Har længe tænkt på at købe en samsung 2233rz eller om jeg bare sku få fat på en gammel CRT.
Gravatar #7 - Thatguy
2. dec. 2010 13:05
#5 Korrekt. De 3ms i denne artikel er dog selve panelets responstid, mens skærmen/tvet godt kan være mere sløv i sin responstid pga. billedbehandling og whatnot, hvilket er det, der betyder noget i forhold til f.eks. gaming.
Gravatar #8 - Bladtman242
2. dec. 2010 13:11
#7: dvs. responstid fra tv til lcd panel? :)
Gravatar #9 - pbol01
2. dec. 2010 13:16
Responstiden er vel hvor lang tid det tager panelets felter at ændre status.
Gravatar #10 - Remmerboy
2. dec. 2010 13:50
denne artikel handler om tv paneler. ikke pc.

lige for at forklare mig lidt.
de 600hz er opdateringshastigheden. altså 600 gange i sekundet kan den refreshe billedet. dog ikke ensbetydet med, at den kan vise 600fps.

responstid er fra hvornår skærmen skifter fra hvid til sort til hvid.
Gravatar #11 - Thatguy
2. dec. 2010 14:04
#7 Som #9 nævner er det i denne forbindelse responstiden i panelets "felter" :)

#9 Helt klart, i denne forbindelse. Men når der tales om responstid kan det dog også være tv'et/skærmens responstid forstået (som #5 nævner) som den tid det tager fra skærmen modtager et signal på input til billedet vises (også kaldet input lagg). Deri vil ofte være en langt, langt højere responstid. Mange tv har ifølge deres specifikationer ned til 2-3ms responstid, hvilket som er panelets/cellernes evne til at generere et billede hurtigt, hvilket har indflydelse på hvor pixeleret tv-billeder/film osv. ser ud. Responstiden fra input til visning vil på mange tv være 20-50ms (eller højere), hvilket giver fornemmelsen af gaming-lag, hvis den ligger meget højere end de 50ms (grænsen er dog individuel.. jeg mærker f.eks. ikke meget til lag på mit tv (3ms panel) selvom jeg ved, at responstiden er mellem 40 og 50ms). Efter min mening burde de også skrive denne responstid i specifikationerne, da et 2ms (eller 0ms) panel sagtens kan være komplet umuligt at game på.

Med andre ord.. hvis man kun vil bruge sit tv/skærm til gaming, så vil jeg ikke mene at denne sænkede responstid får nogen indflydelse overhovedet, da input lag i mange tilfælde er 10-20x højere.

Edit: Måske ville det i det hele taget være mindre forvirrende bare at holde sig til "Input lag" når der tales om tv-et og ikke panelet :) http://en.wikipedia.org/wiki/Input_lag
Gravatar #12 - cfe
2. dec. 2010 17:01
#3 Jeg tror du blander nogle teknologier sammen. 600 Hz Plasma TV eller det der hedder sub-field drive, er det antal gange i sekundet en pixel opdateres (blinker) på et plasma panel, hvilket i dag er 600 gange i sekundet på de fleste nye plasma paneler, de blinker så hurtigt for at undgå flimren. Det er lidt en storm i et glas vand for Plasma har altid kørt med så høje opdateringer, producenterne har bare ikke oplyst det i deres datablade tidligere, det er noget nyt efter Sony begyndte at bruge Hertz som salgs argument, men reelt set er det ikke et tal der kan bruges til noget som helst.

Men i artiklen er der dog tale om LCD teknologi, og den fungerer anderledes eftersom hver pixel ikke blinker, men blot skifter farve ved opdatering. Derfor er det responstiden der er vigtigst på LCD paneler, selvom nogle producenter øger Hertz på LCD er der tale om interne teknologier til at forbedre visningen af de 50 eller 60 Hz signaler et TV får ind, men du kan altså ikke sammenligne et 600Hz plasma med eksempelvis et 200Hz LCD, det er 2 meget forskellige teknologier.
Gravatar #13 - Rust
2. dec. 2010 17:10
Lige for at få nogle af tingene på det rene når vi snakker TV.

Hz = Antal billeder som sendes internt til panelet i sekundet. Dog er der mange mennesker som bliver forvirret over eksempelvis LCD skærmenes 100/200hz, da de ikke alle er "ægte" billeder/frames fra selve kilden. Største delen af fjernsyn på markedet modtager kun 50hz/60hz fra kilden, de resterende Hz er så noget nogle kredsløb i TVet "gætter" sig til.
Det vil sige hvis man f.eks. har et 120hz fjernsyn og modtager 60hz, så vil fjernsynet tage udgangspunkt i frame #1 og frame #2 og herefter generere en "kunstig" ekstra frame (frame #1.5?) og proppe den ind imellem. Dette får billedet til at se mere flydende ud, men kan også introducere en del fejl i billedet og afvigelser fra det originale kildemateriale.
(120hz gaming monitors modtager 120hz fra grafikkortet via eksempelvis DVI-D og her er alle 120 frames ægte)

responstid = Målt i ms. Dette er producentens eget måleresultat for hvor hurtigt LCD krystallerne kan vende sig, så en pixel kan skifte fra én nuance til en anden.
Der er ingen regler for denne opgivelse og tit vælger producenter at skifte fra én udefineret grå farve til en anden udefineret grå farve, som ikke behøver at lægge særligt langt fra hinanden på scalaen (grey-to-grey/g2g), for derved at kunne opgive en lav responstid.
Ergo kan man ikke bruge responstid til særlig meget med mindre der specifikt er opgivet de brugte nuancer (Hvid->Sort eksempelvis).

input lag = Som #11 beskriver ret fint. Ofte den vigtigste faktor for en gamer, da det er denne som definere hvor lang tid der går fra at en skærm modtager et billede fra kilde (BD, Antenne, grafikkort) til at skærmen har processeret billedet internt og sendt det videre til panelet. Først herefter er det så responstiden (læs ovenstående) som definere hvor lang tid det tager for pixels at skifte farve, så billedet bliver tegnet korrekt.
Input lag er meget sjællendt opgivet af producenten og er normalt noget man selv skal måle sig til.
Flere kredsløb (som f.eks. "kunstig" 200hz, farvekorrektion, sharpness/softness) er også med til at indføre større input lag og det anbefales at disse ting bliver slået helt fra hvis der skal games på et fjernsyn, eller hvis man vil opleve kildematerialet som det er tiltænkt fra instruktørens side.
Input lag på LCD fjernsyn er ofte højere (40-50ms) end selve responstiden (5-8ms), men de skal begge medregnes i den store lagpulje, hvor man nogle gange også finder ting som mouse-polling-lag, HDMI-handshake-lag, netværks-lag osv. osv. Alt sammen lige til at give pro-gameren grå hår.
Gravatar #14 - Remmerboy
3. dec. 2010 12:00
#12
jeg snakker ikke om plasma. jeg nævner heller ingen steder om plasma. jeg skriver faktisk at 24, 50 og 60hz signaler passer med 600hz (teknologi uafhængigt).
idag kører skærme med 100/120 hz for at passe med 24hz, 50hz og 60hz. de nyere kører vist 200/240hz for at passe de 3 nævnte hz.
for ikke at have differentede hz er 600hz det magiske tal, da som forklaret, passe med 24, 50 og 60hz.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login