mboost-dp1

Sony

Søde batterier fra Sony

- Via Sony - , indsendt af tordenskiold

Der kan laves elektricitet på mange måder. Sony har for nyligt fremvist en prototype på et biobatteri, der gør det på den søde måde, nemlig ved at anvende sukker.

Batteriet er en brændselscelle, der virker ved at glukose (druesukker) nedbrydes af nogle enzymer, som er bundet til en anode. Ved hjælp af nogle andre enzymer, som er forbundet til en katode, omdannes det nedbrudte glukose til vand. Som i en alm. brændselscelle ligger der en membran mellem anoden og katoden, som elektroner ikke kan passere igennem, og da nedbrydningsprocessen ved anoden frigiver elektroner, og processen ved katoden kræver elektroner, kan man nu forbinde anoden og katoden igennem et kredsløb og få en strøm ud af det.

Hvert batteri på 39×39 mm producerer 50 mW, så der skal 4 i serie til at drive en flash-baseret mp3-afspiller. Sony fremviser desuden, at et enkelt batteri kan drive en lille motor ved påfyldning af en unavngiven sportsdrik.





Gå til bund
Gravatar #1 - zigma.dk
31. aug. 2007 22:14
Rimelig cool. Elsker når de finder disse lternative måder at frrembrige energi på. Må nok indrømme at jeg til trods for mit private høje forbrug, er bekymret for miljøet, så ser det da som et fantastisk skridt den rigtige retning.

Tror dog der skal aldeles meget sukker til at drive alt mit hardware - men det kommer nok en dag.
Gravatar #2 - technetium
31. aug. 2007 22:19
hmm jeg har kørt på cola i mange år... endelig kan min comp køre på cola også... men min psu kræver vel ca 620w... så det er pænt mange batterier :-)
Gravatar #3 - Onde Pik
1. sep. 2007 04:24
#1

bekymret for miljøet, så ser det da som et fantastisk skridt den rigtige retning.


Og dog. Fremstilling af sukker er i forvejen ret energikrævende så det hjælper ikke på energibudgetet, når effekten er så lille.
Gravatar #4 - Mukke
1. sep. 2007 09:01
Den grundlæggende fejl som næsten alle folk laver når snakken går på alternative energikilder er at glemme, at den alternative energikilde altså også skal "lades op". Uanset om vi bruger olie, gas eller saltstænger til at drive vores ting, så skal dette altså også produceres. Og der går altså også energi til at lave saltstænger.

Den alternative energikilde kan meget vel være bedre til at lagre/transportere energien, og med biobrændsel (som sukker vel også kan siges at være) er det også meget muligt at udnyttelsen er bedre, men det er altså stadig ikke en fuldstændig erstatning af traditionelle energikilder!
Gravatar #5 - lille hjælper
1. sep. 2007 09:21
meget smart, men er batterierne nu også sikret imod selvantændelse?
Gravatar #6 - T-A
1. sep. 2007 10:11
Dette er da meget fikst men inden for batterier er masse/ydelse alt.
At skulle have et batteri der er 4-5x så stor den MP3 afspiller den skal kunne afspille er helt hen i skoven.. og man kan være sikker på at de med vilje har sparet og levetid frem for størrelse når det er en prototype..
Den kræver foruden "sukker" min. 2 slags enzymer og da de ikke nævner hvorlænge dette batteri har "enzymer" til at kun virke ved til tilsættelse af sukker er det nok ikke særlig længe.

Så ud fra denne artikkel kan jeg ikke se at dette skulle være noget stort fremskridt indenfor batterier eller miljø.
Gravatar #7 - DusteD
1. sep. 2007 11:40
Nice, når vi får dem i vores bærbare kan vi ENDELIG begynde at hælde cola i tastatured med vilje :P
Gravatar #8 - BluepaiN
1. sep. 2007 12:47
Hvorfor ikke lave nogle der kan køre på vand? Der er jo opfundet en clockradio, der kører på vand, så det handler vel bare om at opskalere ideen og effektivisere den?

Man sparer jo en helvedes masse energi, og vand er der som bekendt nok af.
Gravatar #9 - T-A
1. sep. 2007 13:41
#8
Man kan ikke lave energi ud af bare vand ... Men dem du har set, kører på vand og en stof der reagerer med vand.

Der er ikke noget smart i dette ud over PR. da alle disse reaktioner, der er set indtil nu, ikke er særlige energi effektive.

Groft sagt er det lidt som at sige at et damp lokomotiv køre vand. Selv om det også bruger en del kul :)


Offtopic: Go Newz gi os en edit :)
Gravatar #10 - Cyberguyen
1. sep. 2007 15:20
Det som vi skal stræbe efter at finde er en nem og effektiv måde at lagre energi så man også kan transportere den.
Energi er der nok af i verden, men den er ofte de forskerte steder. Hvis man kunne bruge vind-, bølge-, sol-energi osv. til at blive gemt i en brintpille eller tilsvarende, til brug i bilen og andre mobile ting. Så ville vi virkelig være tæt på at løse vores energiproblemer med fossile brændstoffer og udledningen af CO2.
Gravatar #11 - Hundestejle
1. sep. 2007 18:16
Kald mig bare underlig, men da jeg læste overskriften tænkte jeg 'Søde? Har de nu opfundet Hello Kitty batterier?'
Gravatar #12 - coday
1. sep. 2007 20:04
#11 Jeg kunne ikke huske hvad brandet hed men fik også et billede af et batteri med en kat på.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login