Normalt anbefaler jeg ikke bundkort, men vil denne gang gøre en undtagelse.
Efter at ahve brugt 4 dage på en helt ny maskine med et Soltek bundkort og en Duron 650 er jeg ikke et sekund i tvivl om hvilket bundkort der sidder i min maskine inden jul.
Soltek’s 75KV2 er et glimrende eksempel på hvordan en mindre producent nemt kan lave et bedre bundkort end de store A’er (Asus, Abit og Aopen). 75KV2 har alle de facetter der skal til for at tilfredsstille en rigtig nørd, du kan tweake alt i BIOS’en og for overclockerne er bundkortet klart det bedste valg da der foruden alle de nødvendige ting er en overclocknings ‘manual’ med.
Bundkortet koster kun 1195,- hos Midt-Data (set hos EDBPriser) og er derfor en hel del under sine konkurrenter.
Jeg har inkluderet et link til Hexus, der har anmeldt bundkortet, hvor det bl.a. vandt Editor Award’en.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund