Sociale medier truer viden

man kunne overveje at se på hvordan der laves ændringer til wikipedia artikler og om disse ændringer fakta tjekkes...

jeg ville udvide en artikel omkring ørsted og oersted, da der er ting som den engelske wiki side har med som den danske ikke har og omvendt... men midt i det hele valgte jeg at opgive at fortsætte med mit forehavende...

det er som om at den hygge der var ved at opdatere wikipedia artikler er forsvundet på en eller anden måde...

Ja, det lyder for mig til at det betyder at Wikipedia nu tager det mere seriøst hvilke ændringer der bliver lavet, ikke at der er mindre fokus på at holde det opdateret.

#1-2

Der kan være mange praktiske grunde.

Men jeg kan godt se visse tegn på artiklens påstand:

Dette hægtes i artiklen sammen med et skift fra bøger til fjernsyn og senere internet, hvor man som bruger er gået fra et fokus på rationale til følelser og underholdning gennem billeder frem for ord.

I stedet for at dele idéer og viden, deler man nu underholdning, lyder kritikken. Noget der i særdeleshed er tilfældet på sociale medier.

Vi får serveret mere af det, vi gerne vil se og reagere på, mens vi ikke bliver konfronteret eller delagtiggjort i rationel viden.

Og det er da skræmmende.

#3 Mjaa... jeg vil nu mene at det altid har været sådan. Jeg tror ikke dette er et tegn på at det er blevet værre.

Det lyder lidt som svadaen fra 90'erne, hvor det trykte leksikon måtte vige pladsen for Wiki.

Det giver god mening, at viden i fremtiden skal være interaktiv, den trend startede i 80'erne og er bare sjovere end tung læsning.

#5

Jeg tror ikke at det så meget er formatet. Twitter og Facebook bruger et mix af tekst og billeder ligesom Wikipedia.

Det er mere et spørgsmål om hvorvidt der er fokus på:
* korrekthed
* detaljer
* dokumentation
eller fokus på:
* følelser
* underholdning
* sjovt

Jeg tror at facts og viden i fremtiden vil være styret og præsenteret af software, dvs. AIs. De kan hurtigt overskue al informationen der eksisterer på nettet og sortere skidt fra kanel. Pt. er de ikke så gode til det, men det skal de nok blive gode til. Mennesker er heller ikke ligefrem gode til at adskille fup og fakta, så en AI vil sikkert kunne blive meget bedre til. Spørgsmålet er så om en neutral AI overhovedet får lov til at leve, eller om de hurtigt vil dø i stilhed. 'Fakta' er jo generelt mere underholdende hvis der er pyntet lidt på det..

#5 Jeg tror du er inde på noget, for der er godt nok kommet en hel del gode Youtube kanaler hvor man er rigtigt gode til at tage emner op og gå godt i detaljer med at forklare disse emner på en måde som er nemmere at forstå end bare rent tekst.

Jeg vil mene at vi ikke kan komme udenom det relevante i en blanding af det hele men nu hvor der er denne mulighed bliver den selvfølgelig også brugt.

Om det har skiftet fokus på at det skal være mere baseret på følelser og underholdning, det tror jeg nu ikke, for der vil jeg mene det mest er personligheden der bestemmer det.

#8

Jeg tror at der er flere problemer i det:

1) Manglende vurdering af afsenders kvalifikationer.

Traditionelle medier: der vælges anerkendt eksperter indenfor et område til at producere

Wikipedia: alle kan skrive uanset kompetance, men alle kan også rette, erfaringen har vist at det meste sludder bliver rettet

Youtube, FB, blogs etc.: alle kan skrive, ingen kan rette, som oftest kan der kommenteres men p.g.a. fragmentering er antal læsere langt mindre

I teorien kan folk inden de tror på en Youtube video you undersøge personen bagveds baggrund for at vurdere om det faktisk er en ekspert. Men det er nok utoligt sjældendt at det sker.

2) Valg af det man bedste kan lide frem for det man har bedst af.

Der er 1 Wikipedia, 1 Encyclopedia Britannica, en håndfuld nyhedeskanaler, et par håndfulde aviser og et antal relevante publikationer indenfor ethvert fagområde. Og de har i større eller mindre omfang et alsidigheds kriterie for udvælgelse af stof. Ved brug af disse er det derfor i praksis uundgåeligt at folk bliver præsenteret for alternative synspunkter til deres egen opfattelse.

Der er hundredetusider måske millioner af Youtube kanaler, FB large scale posters, blogs etc.. Det er særdeles nemt at ende med kun at se/læse dem som man er enige med. Det kan resultere i videns ghettoer, hvor forskellige grupper bekræftiger sig selv i at de har ret uden at blive konfronteret med alternativer.

3) Mediets form påvirker indholdet.

Der er nogle pædagogiske fordele ved de moderne kommunikationsformer, fordi det kan brede budskabet til folk som ikke orker at læse 10, 100 eller 1000 sider om et emne.

Men det den fordel kommer også med en risiko. Det kan påvirke indholdet. Af flere årsager:
* de nye måder favoriserer dem som er gode til selve præsentationen over dem som ikke er det i højere grad end de mere traditionelle måder - så folk med lidt viden med god præsentationsteknik kan presse dem med meget videm og dårlig præsentationsteknik ud af mediebilledet
* de ny måder favoriserer de simple forklaringer over de komplekse forklaringer - 20 minutters Youtube video = 20 slides = 5 sider tekst, blog = 2 sider tekst, FB post = 1 afsnit tekst, tweet = 1 sætning, 1 bog = 200-1500 sider, 1 gammeldags avisartikel = flere sider tekst (avis sider er langt større end normale sider) - det er helt fint for problemer som har en simpel løsning, men det kan gå galt med problemer som har nogle meget komplekse løsninger (nogle meget komplekse korrekte løsninger og nogle meget simple forkerte løsninger)

#9 Ja, helt klart. Folk har samlet sig i grupper hvor de er enige om at være direkte anti-videnskab. F.eks. mene at Jorden er flad, vacciner er skyld i autisme eller hvad det ellers kan være og de har så en række kilder som f.eks. bloggere og Youtuberer som kommer med begrundelser for hvorfor det stadigt er relevant og tro på det de tror på.

Men det er jo netop et valg i dag. Jeg vil mene at vidensghettoer altid har været et problem, det har bare før i tiden været langt mere frakteret.

Ja, hvis folk så TV eller læste avis var der nok en mulighed for at de ville blive konfronteret med ting der modsagde det som de tror på, men jeg ved at siden 60erne og sikkert også længere tilbage har der været dem der har valgt at undgå disse medier. Egentlig holder jeg mig også selv fra TV og læser ikke aviser da begge dele virker som forældede medier for mig, ligesom radio og telegrafen. Der er simpelthen bedre muligheder nu og det ved de jo godt og har derfor også gerne en online version nu.

Det har jo egentlig altid været vigtigt at være kildekritisk, men i dag har vi så også bedre mulighed for at være det, da det er nemmere at søge informationer end det nogensinde har været, men det kræver selvfølgelig at man vælger at ville undersøge det.

kblood (10) skrev:

Ja, helt klart. Folk har samlet sig i grupper hvor de er enige om at være direkte anti-videnskab. F.eks. mene at Jorden er flad, vacciner er skyld i autisme eller hvad det ellers kan være og de har så en række kilder som f.eks. bloggere og Youtuberer som kommer med begrundelser for hvorfor det stadigt er relevant og tro på det de tror på.

Men det er jo netop et valg i dag.

Absolut. Men måske skal man starte me dat identificere det som et problem. Det er formentlit hverken muligt eller hensigtsmæssigt at fjerne det valg. Men det er jo ikke det samme som at man ingenting skal gøre.

kblood (10) skrev:

Jeg vil mene at vidensghettoer altid har været et problem, det har bare før i tiden været langt mere frakteret.

Det er mit indtryk at det er blevet meget værre de sidste 20 år.

Sære ideer om hvad man skal spise, sære ideer om programmeringssprog XYZ, sære historier om politikere etc..

kblood (10) skrev:

Ja, hvis folk så TV eller læste avis var der nok en mulighed for at de ville blive konfronteret med ting der modsagde det som de tror på, men jeg ved at siden 60erne og sikkert også længere tilbage har der været dem der har valgt at undgå disse medier. Egentlig holder jeg mig også selv fra TV og læser ikke aviser da begge dele virker som forældede medier for mig, ligesom radio og telegrafen. Der er simpelthen bedre muligheder nu og det ved de jo godt og har derfor også gerne en online version nu.

Om folk ser TV avisen og læser en papir avis eller læser dr.dk og samme avisens online udgave gør næppe den store forskel.

Det er ikke det tekniske medie der er afgørende. Det er budskabets viden og alsidighed der er kritisk.

Med det lille problem at artikler på internettet er blevet markant kortere end avis artikler var i gamle dage.

Og jeg frygter (som beskrevet ovenfor at det påvirker indholdet).

kblood (10) skrev:

Det har jo egentlig altid været vigtigt at være kildekritisk, men i dag har vi så også bedre mulighed for at være det, da det er nemmere at søge informationer end det nogensinde har været, men det kræver selvfølgelig at man vælger at ville undersøge det.

Ja.

Og igen er det mit indtryk at det er blevet værre ikke bedre.

Det kan virke absurd at mere information til rådighed giver mindre indsigt.

Men i virkeligheden er det måske logisk nok. Det er blevet hævdet at det at erhverve viden er ikke at indsamle information men at at udvælge den rigtige information aka fravælge forkert og irrelevant information. Hvis det er rigtigt så giver det jo mening: mere information til rådighed => mere information som skal frasorteres => vanskelige at komme frem til viden.

#11 Jeg siger nu heller ikke det er blevet bedre, det er bare blevet endnu vigtigere at folk er kilde kritiske. Det har jo sådan set altid været vigtigt, men der er bare mange som er meget dårlige til at være det. Så er det egentlig lidt ligegyldigt om nettet eksistere eller ej. Det som nettet så gør er at dem som ikke er kildekritiske, har langt flere muligheder for at suge pseudovidenskab til sig. Muligheden for at suge videnskab til sig er samtidigt så også det større.

Så selvom det da er rigtigt at artikler på nettet er en del kortere end de var i aviser, så tror jeg nu ikke det nødvendigvis er så stort et problem, jeg vil mene at det der mest har ændret sig er at problemet er blevet langt mere tydeligt fordi det nu bliver delt på åbne medier.