mboost-dp1

Google

Skærmen på Pixel 4 kører kun med 90 Hz ved høj lysstyrke

- Via The Verge -

Det nye ‘Smooth Display’ i Googles Pixel 4 falder fra 90 til 60 Hz, når lysstyrken skrues ned under 75 procent.

Med de to nye Pixel 4-telefoner fra Google introducerede de deres ‘Smooth Display’, der kører med 90 Hz, ligesom OnePlus har fået ros for med deres 7 Pro- og for nyligt 7T-modeller.

Brugere på Reddit har nu opdaget, at man kun kan få fuldt udbytte af denne 90 Hz-skærm, hvis man har en høj lysstyrke på telefonen. Det vil sige, at telefonens refresh rate falder til 60 Hz, hvis man skruer lysstyrken ned under 75 procent. 

Dette er et problem, når mange bruger deres telefon mest inden for, hvor man typisk vil skrue ned for lysstyrken.

Det er dog muligt under udvikler-indstillingerne på telefonen at ændre det sådan, at telefonen kører med 90 Hz hele tiden, men dette vil formentlig påvirke batterilevetiden.

OnePlus-telefonerne med lignende OLED-skærme kører altid med 90 Hz – uanset lysstyrke.

Google har efter opdagelsen af problemet udtalt, at de har justeret ‘Smooth Display’-funktionen, så batterilevetiden og brugeroplevelsen er optimal. De er desuden på vej med en tidligere planlagt opdatering, der gør det muligt at bruge refresh raten på 90 Hz sammen med flere forskellige lysstyrke-niveauer.

Google har for nyligt også fået kritik for den nye Face Unlock-funktion på Pixel 4, der er mindre sikker end konkurrenters versioner af teknologien, fordi funktionen kan bruges, selvom ens øjne er lukkede.

Læs også Face Unlock på Google Pixel 4 er mindre sikker end Apples Face ID (opdateret).





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
26. okt. 2019 19:09
Så må man vel bare aktivere det i developer options hvis det er så vigtigt at bruge strøm på at opdatere skærmen så hurtigt
Gravatar #2 - Kawmic
29. okt. 2019 11:59
Pixel er totalt overvurderet, og har altid været det!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login