mboost-dp1
Siemens
Det lyder rigtig spændende! Men i private hjem er der som regel mere end en enkelt lyskilde i rummet. Jeg forestiller mig at lyset enten er så skarp at det kan overgå andre lyskilder (ubehageligt lyst i et privat hjem alt efter omstændighederne) eller også vil andre lyskilder skabe støj, da de er på niveau (hvis ikke selve lampen, så måske hvis en person skaber kortvarig skygge?).
Det lyder dog, som sagt, rigtig spændende!
Det lyder dog, som sagt, rigtig spændende!
"Ændringerne i lyset fra dioden sker så hurtigt, at et menneske blot ser et konstant lys."
Tja, så længe man er over ca. 15-20 skift i sekundet, ser det ret konstant ud. Multiplexing har været brugt i mange år (>30), til at drive f.eks. LED-displays i sportshaller, elektroniske måleinstrumenter og lign. fra en enkelt portkreds og/eller for at bruge så lidt strøm som muligt.
Selv en gammeldags glødepære bliver jo tændt/slukket 50 gange i sekundet, men pga. træghed i tråden, virker lyset konstant.
Mulighederne er iøvrigt klart størst i kontor-/fabriks-/lagerhaller samt butikker, hvor der generelt er tændt ovenlys i hele åbningstiden.
Tja, så længe man er over ca. 15-20 skift i sekundet, ser det ret konstant ud. Multiplexing har været brugt i mange år (>30), til at drive f.eks. LED-displays i sportshaller, elektroniske måleinstrumenter og lign. fra en enkelt portkreds og/eller for at bruge så lidt strøm som muligt.
Selv en gammeldags glødepære bliver jo tændt/slukket 50 gange i sekundet, men pga. træghed i tråden, virker lyset konstant.
Mulighederne er iøvrigt klart størst i kontor-/fabriks-/lagerhaller samt butikker, hvor der generelt er tændt ovenlys i hele åbningstiden.
Clauzii (8) skrev:
Selv en gammeldags glødepære bliver jo tændt/slukket 50 gange i sekundet, men pga. træghed i tråden, virker lyset konstant.
Det er nu 100 gange i sekundet, da 50Hz krydser nul 100 gange i sekundet. Pæren lyser jo både i den positive og negative del af fasen.
Det smarteste ved denne teknologi er at når naboens net forstyrrer så kan man bare trække gardinerne for :-D
Jeg har dog stadig svært ved at se hvorfor man skulle vælge det over normalt wireless.
Jeg har dog stadig svært ved at se hvorfor man skulle vælge det over normalt wireless.
nyheden skrev:Resultatet kom i hus ved at benytte en Ostar LED fra søsterfirmaet Osram, der er en af de lysstærkeste lysdioder på markedet i dag.
hvis man har lysdæmper, skruer man så ned for hastigheden?
isåfald, kan man overclocke hastigheden ved at give den ekstra lys?
TrolleRolle (11) skrev:Det smarteste ved denne teknologi er at når naboens net forstyrrer så kan man bare trække gardinerne for :-D
Jeg har dog stadig svært ved at se hvorfor man skulle vælge det over normalt wireless.
Kunne være det skulle ses som et alternativ til de gamle IRdA porte.. hvor bluetooth så overtog.. men med de overførselshastigheder.. og den rækkevidde ville det være et lækkert alternativ til IRdA i laptops..
TrolleRolle (11) skrev:Det smarteste ved denne teknologi er at når naboens net forstyrrer så kan man bare trække gardinerne for :-D
Jeg har dog stadig svært ved at se hvorfor man skulle vælge det over normalt wireless.
Din nabo ville ikke kunne se det.
Et reelt produkt ville være en lille diode, ligesom irda, som #13 også er inde på.
Smart, hvis man da bare kunne gøre noget ved al det energi spild og den gene det er at sende lyset i alle retninger.
Jeg forestiller mig man kunne lave en slags leder imellem afsender og modtager, evt. af et transparent materiale med et stort brydningsindeks i forhold til omgivelserne, så lyset bliver kanaliseret og stort set intet går tabt. Nu brainstormer jeg bare, så hold nu fast, men man kunne f.eks. bruge plastik.
Navnet skulle være catchy. Noget der ligesom fortæller hvad der er tale om.. lys.. lysleder!
Jeg forestiller mig man kunne lave en slags leder imellem afsender og modtager, evt. af et transparent materiale med et stort brydningsindeks i forhold til omgivelserne, så lyset bliver kanaliseret og stort set intet går tabt. Nu brainstormer jeg bare, så hold nu fast, men man kunne f.eks. bruge plastik.
Navnet skulle være catchy. Noget der ligesom fortæller hvad der er tale om.. lys.. lysleder!
100Hz lys fra en lysdiode er ikke sjovt at arbejde i. I skal huske at en glødepære har en træghed der gør at den næsten ikke ændrer lysstyrke, hvor en lysdiode når at slukke helt når spændingen når 0V de 100 gange i sekundet.
Hvis i kører bil, har i garanteret lagt mærke til de biler der har diodebaglygter. De fleste kører ved en frekvens på 100-200Hz og alligevel er det tydeligt at de blinker, specielt hvis man selv flytter punktet man kigger på.
De lysdæmpere jeg bruger til LED kører 350Hz og der er det næsten umuligt at se de blinker, undtagen hvis man kører ned på under 5% lys.
Med hensyn til andre lyskilder, så vil de sjældent kunne inteferere, både fordi en diode kører ved meget specielle frekvenser, desuden fordi det er rimeligt nemt at frasortere støj, da normalt lys ikke bliver tændt/slukket i frekvenser der kommer nær de frekvenser der bliver brugt til dataoverførsel.
Desuden burde der, hvis der ikke bliver brugt en koncentreret lysstråle, ikke være problemer hvis man går ind foran lyskilden. Lyset vil jo blive reflekteret fra loft, vægge og deslige.
Hvis i kører bil, har i garanteret lagt mærke til de biler der har diodebaglygter. De fleste kører ved en frekvens på 100-200Hz og alligevel er det tydeligt at de blinker, specielt hvis man selv flytter punktet man kigger på.
De lysdæmpere jeg bruger til LED kører 350Hz og der er det næsten umuligt at se de blinker, undtagen hvis man kører ned på under 5% lys.
Med hensyn til andre lyskilder, så vil de sjældent kunne inteferere, både fordi en diode kører ved meget specielle frekvenser, desuden fordi det er rimeligt nemt at frasortere støj, da normalt lys ikke bliver tændt/slukket i frekvenser der kommer nær de frekvenser der bliver brugt til dataoverførsel.
Desuden burde der, hvis der ikke bliver brugt en koncentreret lysstråle, ikke være problemer hvis man går ind foran lyskilden. Lyset vil jo blive reflekteret fra loft, vægge og deslige.
Hmmm... Det kan godt være at man ikke kan se pæren blinke, men hvad med epileptikere? Eller bare folk med svage øjne?
Jeg bor sammen med en hvis syn er så ødelagt at de fleste pærer giver man hovedpine.
Ellers lyder det som noget jeg skal have så snart jeg får råd :D
Jeg bor sammen med en hvis syn er så ødelagt at de fleste pærer giver man hovedpine.
Ellers lyder det som noget jeg skal have så snart jeg får råd :D
Jakob Jakobsen (18) skrev:100Hz lys fra en lysdiode er ikke sjovt at arbejde i. I skal huske at en glødepære har en træghed der gør at den næsten ikke ændrer lysstyrke, hvor en lysdiode når at slukke helt når spændingen når 0V de 100 gange i sekundet.
Hvis i kører bil, har i garanteret lagt mærke til de biler der har diodebaglygter. De fleste kører ved en frekvens på 100-200Hz og alligevel er det tydeligt at de blinker, specielt hvis man selv flytter punktet man kigger på.
De lysdæmpere jeg bruger til LED kører 350Hz og der er det næsten umuligt at se de blinker, undtagen hvis man kører ned på under 5% lys.
Med hensyn til andre lyskilder, så vil de sjældent kunne inteferere, både fordi en diode kører ved meget specielle frekvenser, desuden fordi det er rimeligt nemt at frasortere støj, da normalt lys ikke bliver tændt/slukket i frekvenser der kommer nær de frekvenser der bliver brugt til dataoverførsel.
Desuden burde der, hvis der ikke bliver brugt en koncentreret lysstråle, ikke være problemer hvis man går ind foran lyskilden. Lyset vil jo blive reflekteret fra loft, vægge og deslige.
Du vil stadig skulle arbejde med de fase/delay ændringer der måtte være ved, det lys som reflekteres på vægen eller andet object, så helt nemt er det ikke.
rma (23) skrev:Du vil stadig skulle arbejde med de fase/delay ændringer der måtte være ved, det lys som reflekteres på vægen eller andet object, så helt nemt er det ikke.
Nu foregår det jo ved lysets hastighed, så det delay der opstår, vil være ekstremt lidt. Desuden snakker vi jo ikke om datatransmission over flere kilometer.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund