Nye 3D-renderinger giver et kvalificeret bud på, hvordan Samsungs foldbare telefon kan se ud.
En Hollandsk mobil-side har lavet 3D-renderinger af, hvordan Samsungs telefon med foldbar skærm angiveligt vil komme til at se ud – baseret på Samsung-patenter og skematiske tegninger.
Nylige rygter har peget på en lancering af telefonen til januar med navnet Galaxy X, hvor Nieuwe Mobiel i stedet mener, at telefonen vil blive navngivet Galaxy F – for ‘Foldable’.
Nogle overraskende detaljer ved deres renderinger er, at telefonen ikke kan foldes helt sammen, og at skærmen ikke er delt i to, der hvor den kan foldes.
Selvom det ikke er sten sikkert, at Galaxy F eller X kommer til at se ud som på billederne, så er det sikkert, at Samsung har en telefon med foldbar skærm på vej, og at de ønsker at være de første på markedet med sådan en telefon – læs mere her.