mboost-dp1

Google Inc.

Screenshots lækket fra Googles kommende musikbutik

- Via PC Magazine - , redigeret af Pernicious

Som vi kunne fortælle i går, ventes Google i morgen at afsløre deres Google Music i en version, som endelig vil byde på blandt andet en musikbutik, der skal konkurrere med iTunes’ markedsdominans.

Læs også: Google Music ventes lanceret denne uge

Den spanske hjemmeside TecnoDroidVe har dog allerede fået fingrene i nogle billeder, der viser dele af en beta-udgave af musikbutikken på en HTC Inspire 4G. Blandt andet kan det ses, at Google har lavet en “Dagens gratis sang”-funktion og, at butikken kommer med forslag om kunstnere, der minder om den man har søgt efter eller købt musik med.

Billederne fortæller også lidt om priserne i butikken. To Green Day-sange viser priserne $1,29 og $0,99, mens to forskellige albums med en anden kunstner sælges for $8,49 og $9,49.

Alle billederne kan du se på TecnoDroidVe.

Eventen hvor Google ventes at præsentere Google Music begynder i morgen kl. 14:00 amerikansk tid (PST).





Gå til bund
Gravatar #1 - Nagash
15. nov. 2011 12:45
Man kan da ikke sige kl. 14 amerikansk tid. Hvilken amerikansk tid? Der er jo mere end en tidszone i Amerika.

Ellers lyder det rigtig spændende. Venter spændt på om os med en konto her i Danmark kan bruge de nye funktioner.
Gravatar #2 - thomasmorkeberg
15. nov. 2011 13:18
Nagash (1) skrev:
Man kan da ikke sige kl. 14 amerikansk tid. Hvilken amerikansk tid? Der er jo mere end en tidszone i Amerika.

Ellers lyder det rigtig spændende. Venter spændt på om os med en konto her i Danmark kan bruge de nye funktioner.


Hvis den bliver blokkeret er det nok nærmere på vores betalingskort der er knyttet til checkout.
Gravatar #3 - -N-
15. nov. 2011 14:23
Kunne være cool, hvis de fandt på at differentiere prisen i forhold til kvalitet. Ville gerne give lidt ekstra for en god kvalitet i en del af min musik. Tilgengæld vil jeg også gerne kunne spare på kvaliteten, hvor jeg ikke synes det betyder noget alligevel.
Gravatar #4 - Jonas_
15. nov. 2011 21:30
Nagash (1) skrev:
Man kan da ikke sige kl. 14 amerikansk tid. Hvilken amerikansk tid? Der er jo mere end en tidszone i Amerika.

Det kan man da sagtens sige.. du ved at det sker på et tidspunkt hvor klokken er 14 i en af Amerikas tidszoner..

Hvor er din bil fra?? Europa..
Jamen er den ikke tysk??.....Jo
Gravatar #5 - mooboo
15. nov. 2011 21:39
http://www.pcmag.com/article2/0,2817,2396335,00.asp#fbid=gmrov5h6uEW skrev:
The Google Music event, meanwhile, will start at 2pm Pacific and be broadcast live via youtube.com/android


Pacific Time Zone
Gravatar #6 - Mnc
16. nov. 2011 08:24
Og på dansk: 9 timer bagud.
09:25 dansk vintertid = 00:25 PST (Los Angeles bl.a.)

Så i skulle have været klar kl 5 i morges. :D
Gravatar #9 - Nagash
16. nov. 2011 15:39
Jonas_ (4) skrev:
Det kan man da sagtens sige.. du ved at det sker på et tidspunkt hvor klokken er 14 i en af Amerikas tidszoner..

Hvor er din bil fra?? Europa..
Jamen er den ikke tysk??.....Jo


Hvis den skal holde, så må du jo sammenligne med tiden her også. Hvornår på døgnet er kl. 14 europæusk tid? Hvornår er kl. 14 amerikansk tid? Der er flere tidszoner i både Amerika og Europa. Når der bliver sagt kl. 14 amerikansk tid, er der ingen der har en jordisk chance for at vide hvornår.
Gravatar #10 - izym
16. nov. 2011 16:44
Jonas_ (4) skrev:
Det kan man da sagtens sige.. du ved at det sker på et tidspunkt hvor klokken er 14 i en af Amerikas tidszoner..

Hvor er din bil fra?? Europa..
Jamen er den ikke tysk??.....Jo

Der er ikke noget, der hedder amerikansk tid.
Gravatar #11 - Lowkey
16. nov. 2011 17:20
Jonas_ (4) skrev:
Det kan man da sagtens sige.. du ved at det sker på et tidspunkt hvor klokken er 14 i en af Amerikas tidszoner..

Hvor er din bil fra?? Europa..
Jamen er den ikke tysk??.....Jo


Hvor lagde du bilnøglerne?
I Universet!
Er det ikke dem der ligger der på bordet?
Jo - bordet er i universet.


Ja, man kan godt sige det, men det er så idiotisk upræcist at man udelukkende siger det for at spille karl smart.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login