Efter det kom frem, at Apple gør telefoner med ældre batterier langsommere med softwareopdateringer, så har det store firma siden undskyldt og tilbyder nu billigere batteriudskiftning. Nu står nogle af de største smartphone-producenter frem og fortæller, det ikke er en praksis, de har brugt eller vil tage i brug.
LG fortæller, at de aldrig har og aldrig vil gøre det, og at de går op i, hvad deres kunder synes. Samsung udtaler, at de ikke reducerer CPU-ydeevne gennem softwareopdateringer i løbet af en telefons levetid.
Motorola og HTC fortalte allerede det samme som Samsung kort efter Apple bekræftede rygterne.
Skal man tro disse udtalelser, så er Apples praksis med at reducere CPU-ydeevnen for at forhindre tilfældige shutdowns på ældre telefoner ikke standard inden for smartphone-industrien.