mboost-dp1

Samsung

Samsung lancerer officielt Galaxy A9 med fire kameraer på bagsiden

-

Samsung har bekræftet rygterne og har afsløret Galaxy A9 med hele fire bagkameraer.

‘4x fun’ lød det i en Samsung teaser, hvilket passede sammen med rygter om en telefon med fire bagkameraer. Denne telefon er nu virkelighed, og der er tale om ‘mid-range’-telefonen Galaxy A9.

De fire kameraer har alle forskellige funktioner. Telefonens primære kameralinse er på 24 MP og kan, ifølge Samsung, tage klare billeder selv i mørke omgivelser.

Dertil kommer en ‘Ultra Wide Lens’ med 8 MP, der er en vidvinkelslinse til at få mere med på billedet. Og så er der også en telefoto-linse, der kan levere 2X optisk zoom, og en ‘Depth lens’ på 5 MP, der kan give dybdeeffekt til billeder.

Samsung Galaxy A9 er en del af producentens strategiskifte, der handler om at bringe nye funktioner til ‘mid-range’-telefoner først.

Samsung Galaxy A9 kommer til Danmark i november til en vejledende pris på 4.499 kroner.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
12. okt. 2018 06:13
Man da i hvert fald sige at den får opmærksomhed pga de 4 kameraer bag på :)
Gravatar #2 - CBM
12. okt. 2018 06:48
1 kamera = fun, 2 kameraer = double fun, 3 kameraer = triple fun... 4 kameraer... 4x fun...

1000 kameraer... 1000x fun?

Gravatar #3 - ToFFo
12. okt. 2018 08:44
#2 - Du hører fra Samsungs rekrutterings afdeling en af dagene!
Gravatar #4 - CBM
12. okt. 2018 09:15
ToFFo (3) skrev:
#2 - Du hører fra Samsungs rekrutterings afdeling en af dagene!

ROTFLMAO!

De skal være velkomne... jeg skal være beskeden og nøjes med en tusse i timen samt et minimums time antal om måneden på 80 timer, deruder en kausul om ikke at være forpligtet til at være positiv omkring deres produkter :-D
Gravatar #5 - kENN1N
12. okt. 2018 23:10
CBM (2) skrev:
1 kamera = fun, 2 kameraer = double fun, 3 kameraer = triple fun... 4 kameraer... 4x fun...

1000 kameraer... 1000x fun?



Idéen med flere kamera er at de fokusere på hver deres del for at sammensætte et større billede i slutningen hvilket giver bedre billede kvalitet :D

Navnet er så en helt anden sag hehe.
Gravatar #6 - CBM
13. okt. 2018 04:53
#5: der er gået inflation i antallet af kameraer :-)

Men i det mindste er det denne gang ikke en trend hvor de fjerner funktionalitet
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login