Samsung teaser en afsløring i oktober, der peger i retning af en tidligere rygtet telefon med fire kameraer på bagsiden.
For lidt over en uge siden opstod der rygter om en kommende Samsung-telefon med fire bag-kameraer. Nu har Samsung frigivet en teaser med teksten ‘4X fun’, hvilket passer godt sammen med den rygtede telefon.
Samtidig fortæller kilder til Sam Mobile, at den kommende Samsung Galaxy A9 vil have fire kameraer på bagsiden.
Dette passer både passer med teaseren, men også med Samsungs nylige strategi-skifte, hvor selskabet vil teste nye funktioner på billigere ‘mid-range’-telefoner først. Samsung fortalte også i den sammenhæng, at Galaxy A-serien ville være den første, der følger den nye strategi.
Det er blevet lidt en trend med mange kameraer på en telefon, da Huawei P20 Pro fra tidligere i år havde tre kamera-linser på bagsiden, imens et nyligt Nokia-læk viste en telefon med hele fem kamera-linser.
Først den 11. oktober, når Samsung afholder deres online event, ved vi om der er tale om den nye Galaxy A9 eller noget helt andet.