mboost-dp1

Samsung

Samsung Galaxy S10 5G kommer snart til USA: Koster fra 1.300 dollars

- Via Tom's Guide - , indsendt af arne_v

Den første telefon i USA med indbygget 5G kan nu forudbestilles for hele 1.300 dollars.

Samsung Galaxy S10 5G kommer til USA den 16. maj, og den kan nu forudbestilles til en pris fra 1.300 dollars.

Der er tale om den første telefon i USA, som understøtter 5G fra start af. Moto Z3 har nemlig allerede 5G-understøttelse nu, men det kræver, at man køber den såkaldte 5G Moto Mod ved siden af. 

Galaxy S10 5G er heller ikke bare en Galaxy S10 med 5G.

Den har nemlig en større 6,7 tommers AMOLED-skærm, et stort 4.500 mAh-batteri til at klare 5G-forbindelsens ekstra strømforbrug og hele fire kameraer på bagsiden i stedet for de tre kameraer, som Galaxy S10 og S10+ har.

Det fjerde kamera er et ‘3D Depth’-kamera, som også er at finde på forsiden af telefonen.

Det er Verizon, som sælger 5G-telefonen i USA til at starte med sammen med et prøve-abonnement til deres ‘5G Ultra Wideband’.

Verizon tilbyder 5G i 20 amerikanske byer inklusiv Chicago, Boston, Detroit, Atlanta, San Diego og Washington DC.

Samsung Galaxy S10 5G koster 1.300 dollars for modellen med 256 GB lagerplads og 1.400 dollars for versionen med 512 GB – så forvent priser omkring eller over de 10.000 kroner, når telefonen engang kommer til Danmark.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
29. apr. 2019 04:20
2G should be enough for anybody :)
Gravatar #2 - Ufomekaniker
29. apr. 2019 10:43
Apple og Samsung er godt nok ikke kede af det med de priser. Men 1.300 USD er vel heller ikke alverden hvis man knækker regningen over i 24 dele og får lidt mobilrabat oven i? Vi er kommet i en tid hvor telefoner nogle gange er dyre end en PC’er. Det tror jeg hverken The Simpsons eller Back to the Future kunne have forudset :D
Gravatar #3 - CBM
29. apr. 2019 10:52
Ufomekaniker (2) skrev:
Apple og Samsung er godt nok ikke kede af det med de priser. Men 1.300 USD er vel heller ikke alverden hvis man knækker regningen over i 24 dele og får lidt mobilrabat oven i? Vi er kommet i en tid hvor telefoner nogle gange er dyre end en PC’er. Det tror jeg hverken The Simpsons eller Back to the Future kunne have forudset :D

om S10 5G så er 1300 USD værd er så en anden snak eller hva? :)
Gravatar #4 - arne_v
29. apr. 2019 12:03
#0

Dyrt.

Men:
* en S10+ 512 GB står til 1250.
* en XS 512 GB står til 1600

Så 1400 for en S10 5G 512 GB er vel ikke nogen stor overraskelse i sig selv.

Man kan generelt undre sig over at der et markede for så dyre telefoner, men ...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login