mboost-dp1

Samsung

Samsung Galaxy S og S II runder 50 millioner salg

- Via The Next Web - , redigeret af Pernicious

Tilbage i februar annoncerede Samsung, at firmaet netop havde passeret 20 millioner solgte Galaxy S II-enheder, og nogle uger inden fortalte statistikker, at Galaxy S II-salget var ved at overhale firmaets tidligere rekord fra Galaxy S I.

Nu er Samsung så ved at være klar med den næste model i Galaxy-serien, og forud for dens lancering har Samsung så for nyligt kunne annoncere, at firmaet har solgt mere end 50 millioner Galaxy-enheder siden seriens lancering.

Herudover skal det endvidere nævnes, at Galaxy Note har solgt mere end 7 millioner enheder, og at denne enhed fortsat oplever en stigende succes overalt i verden.

Med disse statistikker er der store forventninger til lanceringen af Galaxy S III, der efter sigende allerede inden dens egentlige lancering har modtaget en større interesse end Samsung forventede.





Gå til bund
Gravatar #1 - thimon
4. jun. 2012 13:25
Med disse statistikker er der store forventninger til lanceringen af Galaxy S III, der efter sigende allerede inden dens egentlige lancering har modtaget en større interesse end Samsung forventede.


Men er den ikke allerede lanceret, eller menes der salget efter lanceringen?
Gravatar #2 - kblood
4. jun. 2012 13:47
thimon (1) skrev:
Men er den ikke allerede lanceret, eller menes der salget efter lanceringen?


Ja, den undrede jeg mig også over. Men holder godt nok heller ikke specielt meget øje med hvor den er tilgængelig da jeg ikke selv køber den sådan lige. Men det kunne godt ske at jeg gør hvis jeg ikke kan finde en bedre mobil om et års tid.

Men Samsung står vidst også for langt de fleste solgte Android mobiler. Det er da nu også nogle dejlige telefoner de laver, og SGS3 tror jeg kunne overgå de to første. Men da prisen vidst er en del højere, så er det ikke sikkert.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login