mboost-dp1

Samsung

Samsung fremviser 82″ Ultra Definition-skærm

- Via bit-tech - , redigeret af Emil

Har man meget vægplads og behov for at se fire film i full-HD på samme tid på samme skærm, så har Samsung løsningen.

Til SID (Society for Information Display) 2008-messen, der starter i morgen, fremviser Samsung en 82″ stor skærm, der har en opløsning på 3840 × 2160 pixels, eller fire gange så mange pixels som fuld HD.

Den høje opløsning går under navnet UD (Ultra Definition) og forventes på et tidspunkt at erstatte HD. Ved siden af den høje opløsning anvender skærmen RGB-lysdioder til baggrundsbelysning, hvilket giver den en helt uovertruffen farvemætning på 150 % over NTSC-standarden.





Gå til bund
Gravatar #1 - praktikant muffe AKA pewbe
19. maj 2008 12:16
men hvem har lige råd til sådan en skærm???
Gravatar #3 - crim2008
19. maj 2008 12:24
1 skrev:
men hvem har lige råd til sådan en skærm???

Det samme var der sikkert en der skrev for 5 år siden da de første store HD skærme blev vist frem. Se så hvad en HD skærm koster idag og med den udvikling der er, så kan det ikke vare mange år før vi ser de første billige UD skærme.
Gravatar #4 - Zombie Steve Jobs
19. maj 2008 12:38
Hvad gør de, når de har fundet på noget med en højere opløsning?


Ultra High Mega Kollosus Definition?
Gravatar #5 - Ju9or
19. maj 2008 12:44
#4: Hehe... Good one :o)


Det er nok den vej udviklingen går. Om få år sidder vi allesammen
foran en væg hvor det hele er EN stor skærm... ;)
Gravatar #6 - David Munch
19. maj 2008 12:44
Hehe... Indsæt obligatorisk "Wow!! Forestil dig Ron Jeremy's *** på den skærm!!"... ^_^
Gravatar #7 - TuxDK
19. maj 2008 12:45
Det er meningen at det skal erstatte HD på et tidspunkt..
Nå ja ok, må HD lige få fodfæste inden vi finder en afløser :)
Gravatar #8 - tr0lle
19. maj 2008 12:54
6 skrev:
Hehe... Indsæt obligatorisk "Wow!! Forestil dig Ron Jeremy's *** på den skærm!!"... ^_^


Synes det er skræmmende, at det er lige netop dét du tænker på som det første :o)
Gravatar #9 - praktikant muffe AKA pewbe
19. maj 2008 13:02
#3
selvfølgelig, du har helt ret:) men lige nu og her?
Gravatar #10 - Yd3
19. maj 2008 13:17
Den er krat-edme stor!

#4
- Hehe ja, det bliver sjovt når vi engang skal ud og købe et UHMKD-ready TV :-D
Gravatar #11 - DanaKaZ
19. maj 2008 13:18
Så er spørgsmålet vel om vi som mennesker overhovedet kan bruge en større opløsning end HD til noget.
Gravatar #12 - Kezzel
19. maj 2008 13:58
#11
Tjoo, hvis skærmen er stor nok. Så ville man snildt kunne smide et HD-tv op som et vindue i hjørnet af skærmen mens man kigger på sommerbilleder i midten og hele baggrunden af skærmen der fylder hele væggen i øvrigt viser en biblioteksvæg med indbygget kamin der stiller brænder:-) Fremtiden er SEJ!!!
Gravatar #13 - Remmerboy
19. maj 2008 13:59
sidde afstand, lejlighedsstørrelse, tv-rum og andre fysiske ting, har en afgørende faktor for, hvor stor et tv, og dermed også hvor højt en opløsning en tv behøver have.
har selv en 1080p 37" på ca 2½m sidde afstand. det er fint nok, men jeg ville nok ikke ligge mærke til opløsningen, selvom det var 720p.
størrere tv kræver højere opløsning ved samme siddeafstand.
here is a fact: tv kan godt blive for stor til stuen. bare se starten af dette tv afsnit http://www.imdb.com/title/tt1095845/

desuden sendes f.eks non-hd tv i opløsning på 720×576(pal standard). det kræves en god opskaleringsenhed, for at opskalerer til 3840 × 2160 realtime uden at få for grimme opskaleringsartifakter
Gravatar #14 - Mion
19. maj 2008 14:06
jeg må indrømme så en 1080p udgave af U571 på en early edition af 103" panasonic.

Det så fandeme godt ud.. så den enorme opløsning er nok ikke nødvendig, for selvom afstanden kun var 3-4 meter hvor jeg stod, så var det skarpt..

Men ja, altid rart at folk skubber grænserne. og så med LED belysning.
Gravatar #15 - Wikzo
19. maj 2008 16:19
Wooooooooooooooooooooooooooooow ............. o.O
Gravatar #16 - assassin2007
19. maj 2008 17:20
Lad os så håbe at de i fremtiden vælger at benytte RGB dioder så man kan få perfekte farver og levetid, istedet for de satans forsforbaserede dioder de smed i deres F96 model.
Gravatar #17 - ejldk
19. maj 2008 17:26
<sjov kommentar="grin.htm">
Lyder super fedt... Tror i man kan få dem i fona, for jeg skal da ha et til hvert rum?
</sjov>
Gravatar #18 - reschat
19. maj 2008 18:32
Dejligt. Den vil passe godt på min væg på mit 12 m^2 kollegieværelse.
:D
Gravatar #19 - natterjack
19. maj 2008 18:32
#0 Til SID (Society for Information Display) 2008-messen, der starter i morgen, fremviser Samsung en 82" stor skærm, der har en opløsning på 3840 × 2160 pixels, eller fire gange så mange pixels som fuld HD.


Det er ikke helt rigtigt mere. Udtrykket 'Full HD' bliver fejlagtigt brugt til at beskrive fjernsyn med opløsning på 1080p, men pt. er Ultra High-Definition jo netop 'Full HD', eftersom det er den teknologi som kan vise High-Definition i den største opløsning og bedste kvalitet.
Gravatar #20 - ufomekaniker2
19. maj 2008 19:27
Så vidt jeg er orienteret så er idéen med større opløsninger til film beregnet til større skærme. 720x576 passer fint til et 25" / 28" TV. Kan i forestille jer at det vil se godt ud på et 100" TV? Nej vel? Derfor skubbes grænsen konsekvent. Jeg tror heller ikke at 720p vil se godt ud på en 100" TV. Der skal jo en vist andtal pixlels til pr centimeter for at det ser godt ud for det menneskelige øje. Dog er det jo osse smag og behag. Min far fx, har absolut intet sans for det, og kan flippe helt ud over den gode kvalitet et 28" CRT har med en DivX DVD-rip i 400x300 i 64 kbit/s mono har :D Så i sidste ende er det jo kunderne der afgør om det fortsæter ved om de køber det eller ej. Og for mit vedkommende følger størrelse af tv sammen med opløsningen af TV'en og filmen.
Gravatar #21 - DanaKaZ
19. maj 2008 19:50
#20 Det kommer jo så sandeligt an på om du har tænkt dig at stå 1 m fra din 100" skærm.

Man vil self altid kunne se forskel helt tæt på, men fra den rette siddeafstand og når musikken spiller, så bliver det straks svære.
Gravatar #22 - zuriel
19. maj 2008 20:08
Biograferne er nok dem der har mest at bruge 4k opløsningen til, og der vi først får det at se (aktuelt er digital cinema i DK max 1080p). Vi skal laaangt over nutidens sædvanlige 50" før det har nogen reel nytte i stuen. Hvis ikke det er menneskets øjnene og deres opløsningsevne der skal være flaskehalsen, skulle man nok ikke sidde over 1 meter fra en 50" 4k skærm ;-)
(Man skal i hvertfald holde sig under 2 meter fra en 50" 1080p før det er tilfældet)

....Meeen sådan en fætter som PC monitor ville nok ikke være det værste ;-) ....Selv om jeg er bange for at 3x8800 Ultra stadig vil være langt fra at levere duelig ydelse i forbindelse med spil i den opløsning.
Gravatar #23 - jakobdam
19. maj 2008 21:49
Jeg er ligeglad med skærmen.

Men hvem er hende pigen der sidder ved af? :)

(hurray I passed the geek test! Jeg så silden FØR jeg så den strømslugende dingenot!) :D


... on topic:
Whoa! De er nået langt... Husk - der gik jo kun 3-4 år fra de første prototype fullHD-TV blev vist frem på messerne, til entusiasterne begyndte at købe dem uden at forbløde økonomisk.

Spørgsmålet er måske så mere; hvem kan udnytte så høj en opløsning? Det nuværende dot pitch for fullHD er oftest mindre end hvad vi lige fatter at opfange alligevel - men ganske rigtigt; ved de her 82" som denne skærm arbejder ved, er 1920x1080 lige vel lidt.

Gad vide om visse danske TV-stationer stadigvæk sender i PAL når UltraHD-fjernsyn kommer hjem i stuerne... :)
Gravatar #24 - tachylatus
19. maj 2008 21:51
#19
What the ... o_O
Bor du også på 12 kvm?!

Jeg har så faktisk seriøst overvejet at købe en projektor, men det bliver nok lidt for dyrt og lidt for meget svineri med opsparingen.
Ender nok alligevel med et "mindre" fladskærms TV, men vil gerne trække det så langt som muligt for at få det så billigt og godt som muligt :P
På den anden side kan man jo blive ved at vente... indtil den dag hvor man bare spray-maler sin nye OLED skærm direkte på væggen.
Gravatar #25 - el_barto
20. maj 2008 06:31
#18 Det mener jeg nu der kan være delte meninger om... Full HD er et begreb man ikke bare laver om fordi der nu findes højere opløsning.

DVD-formatet blev jo heller ikke bare omdøbt til BluRay fordi der kom et format med højere kapacitet.

Forestil dig at både fjernsyn med 1080 linjer og fjernsyn med 2160 linjer kaldes for Full HD. Så bliver folk da for alvor forvirrede!

Mon ikke det vil hedde Ultra-Definition eller QFHD i fremtiden...

"Fox News, now broadcasting in High-Definition!"
Gravatar #26 - Scapegoat
20. maj 2008 07:00
Som #13 påpeger så skal man stå ret tæt på den skærm for overhovedet at have glæde af opløsningen. Det er noget med at det menneskelige øje ikke kan se forskel imellem 720p 1080p på et 37" med ~3m afstand.

Så skal man nok alligevel sidde ret tæt på for at have udbyttet af denne skærm. Og det bliver altså noget voldsomt når skærmen så er så stor.

Hvis vi snakkede om en skærm, lavet til en lille hjemmebiograf, altså en god ~100" så kunne jeg forstå opløsningen, men ellers ikke. Men for at få solgt nogle skal vi ned i pris på størrelsen, og så arbejde med opløsning. Men håber stadig på OLED.

go go fremtid!
Gravatar #27 - natterjack
20. maj 2008 10:15
25 skrev:
#18 Det mener jeg nu der kan være delte meninger om... Full HD er et begreb man ikke bare laver om fordi der nu findes højere opløsning.

DVD-formatet blev jo heller ikke bare omdøbt til BluRay fordi der kom et format med højere kapacitet.




Har intet med sagen at gøre eftersom Full HD ikke er navnet på et format, men en beskrivelse af et format.

25 skrev:
Forestil dig at både fjernsyn med 1080 linjer og fjernsyn med 2160 linjer kaldes for Full HD. Så bliver folk da for alvor forvirrede


Det er meget muligt folk bliver forvirrede, det ændrer dog ikke på at det ikke længere er korrekt at bruge udtrykket om 1080p.
Gravatar #28 - Norrah
20. maj 2008 10:44
#26 angående skærm størrelsen. Så kan du beregne afstanden her. Flatpanels
Gravatar #29 - Barkane
21. maj 2008 20:39
Har man meget vægplads og behov for at se fire film i full-HD på samme tid på samme skærm, så har Samsung løsningen.


Hvad så med der er 4 personer der ser 4 forskellige film, hvad gør de så med lyden?
Gravatar #30 - Ju9or
22. maj 2008 04:59
#29:
Hver sin hørebøf :)
De fåes jo også med surround og hvad har vi...hehe
Gravatar #31 - lnc12
22. maj 2008 06:51
Overvej lige at bruge den som computer skærme HEHE

jeg kunne godt brug sådan en den kan lige klemmes ind i stuen hvis jeg skrotter hjørne sofaen :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login