mboost-dp1

No Thumbnail

Sådan bliver du bedre til at teste software [Sponsoreret]

-

Hvis der er noget, som enhver softwarevirksomhed frygter, så er det at lancere et længe ventet softwareprogram på markedet, og se, hvordan det hele går i vasken, fordi der ikke blev testet grundigt nok forud for lanceringen. Derfor er det så uhyre vigtigt at teste grundigt – ikke mindst, hvis du arbejder med software. Men hvordan tester man effektivt og grundigt, så man undgår ubehagelige overraskelser? Det vil vi her komme med en række tips og tricks til. (sponsoreret indhold)

Hvorfor overhovedet teste software?

Test og kvalitetssikring er en grundlæggende del af det, at udvikle software og arbejde med IT-projekter. Ved at teste grundigt og effektivt inden lancering, kan du spare både tid og penge samt opnå øget tilfredshed hos slutbrugeren, når produktet lanceres.

Start altid med at teste tidligt i forløbet

En af de fejl, som mange begår når det kommer til test af software, er, at de tester alt for sent i udviklingen. Mange laver den fejl, at de først begynder at lave omfattende tests i slutningen af produktudviklingsfasen og umiddelbart før den planlagte lancering. Det er en fejl. Faktisk bør man gøre det modsatte; nemlig teste tidligt. Ved at teste tidligt i processen, kommer man godt i gang og finder hurtigt og lettere den rette teststrategi. Eventuelle fejl eller mangler opdages også hurtigere og kan nemmere og billigere udbedres. 

Kombinér automatiserede og manuelle test

Der kan spares meget tid ved at automatisere de fleste test. Men du bør aldrig begå den fejl udelukkende at foretage automatiserede test. For selvom de automatiserede test kan være rigtig gode, effektive og tidsbesparende, så findes der også mange situationer hvor manuelle test er at foretrække. Det gælder ikke mindst udforskende test, hvor personen der tester går på opdagelse og har en mere undersøgende tilgang til at finde fejl og opspore mangler. Derfor anbefales det at gøre brug af en kombination af automatiserede og manuelle test. 

Uddan dig i at teste

At være en god tester er en kundskab og egenskab på lige fod med så mange andre færdigheder. Derfor kan det give rigtig god mening at tage et kursus, så du bliver en bedre og stærkere tester. Vælg et kursus, hvor du både får udviklet dine teoretiske og praktiske færdigheder. At videreuddanne sig er en oplagt måde at blive bedre til at teste software på. 

Få hjælp af en professionel

Hvis man ikke selv besidder de fornødne færdigheder in-house til at teste, kan man med fordel hyre et professionelt bureau til at teste ens produkt eller software. Fordelen ved at have en professionel tester til at bistå testprocessen er, at du er sikker på, at der bliver testet efter best practice og at den nyeste viden bliver anvendt.

Det smarte her er også, at du kan indkalde en tester til dit projekt, præcis når du har behov for det. Du kan enten gøre brug af testeren i starten eller i slutningen af dit projekt – eller begge dele. Det giver en stor grad af fleksibilitet, da du derved kun betaler for en enkeltstående testservice, hvis du ønsker det.







Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login