mboost-dp1

AMD

Så kraftig er AMD’s Zacate APU

- Via PC Perspective - , indsendt af Medallish

I sidste uge inviterede AMD en række techsites til at prøve deres kommende Brazo-platform, der p.t. består af APU’erne Ontario og Zacate, hvor sidstnævnte er den kraftigste tiltænkt laptops.

Ved den første gennemgang måtte hjemmesiderne ikke oplyse nogen tal for, hvor godt APU’erne klarede sig, men det har ændret sig, og hos blandt andet PC Perspective har man nu offentliggjort sine tal.

Ved testen var det Zacate APU’en, der arbejder ved en taktfrekvens på 1,6 GHz for CPU’en og 500 MHZ for GPU’en (Radeon 6310), som blev anvendt under navnet AMD E-350. I anmeldelsen har PC Persoective sammenlignet den med to løsninger fra Intel. Det drejer sig om en Celeron SU 2300 CULV med ION-chip samt en ATOM D510 processor.

Det umiddelbare resultat er, at AMD’s nye APU klarer sig godt. Sammenlignet med Celeron-løsningen fra Intel, så klarer den sig næsten lige så godt i de fleste test og nogle gange endda bedre. Ser man på Atom-løsning, så er Zacate foran i de fleste test, og nogle gange endda med en stor margin.

Det er især ved grafiktunge operationer, Zacate viser sin styrke, her overgår den sågar ION-chippen fra Nvidia. Ser man på ydelse per watt, så ser det endnu bedre ud for Zacate. Ved stilstand benytter den blot 9,3 watt, hvilket er under det halve af Celeron-løsningen, som forbruger 21,2 watt, og meget bedre end Atom N510, der bruger 16,4 watt. Ved fuld belastet CPU er Bocat-CPU’en i Zacate 30 % mere effektiv end Celeron-CPU’en, og én watt bedre end Atom-processoren med et effektforbrug på 19,1 watt mod 20,1 watt.

Er både CPU og GPU belastet, så stiger effektforbruget til 28,8 watt for Zacate mod 37,1 watt for Celeron og ION-chippen. Her klarer Atom sig bedst med 23,3 watt, men med en grafisk ydelse, der ikke kan bruges til noget i praksis.

Generelt ser tallene rigtig gode ud for AMD, og hos PC Perspective tror man, de kan blive endnu bedre, idet de gennemførte deres test på et beta-system.





Gå til bund
Gravatar #1 - cryo
17. nov. 2010 08:16
Intel skal vist en tur tilbage til tegnebordet hvis deres Atom-platform bruger 1645 watt i standby, som nævnt ovenfor :-p
Gravatar #2 - Kokken
17. nov. 2010 08:28
mon ikke han mente 16,45 watt?? :)
Gravatar #3 - drbravo
17. nov. 2010 08:32
#2
Nej, jeg tror nu det er 1645 watt.. Stoler du måske ikke på Pernicious?
Gravatar #4 - dwmc
17. nov. 2010 08:41
lol... men rart at der kommer et alternativ til atom platformen.
Gravatar #5 - Remmerboy
17. nov. 2010 09:17
weee, nu kommer der fornuftigt konkurrence på lavstrømsplatforme
Gravatar #6 - Mort
17. nov. 2010 09:33
Jeg kunne godt tænke mig at vide om der var Thermal protection indbygget i CPU'en i denne model, således at CPU'en ikke brænder af hvis den bliver for varm.

Jeg ved godt at AMDs CPU'er har haft thermal protection på i lang tid, men det var så vidt jeg ved altid været motherboardets ansvar at administrere dette - Hvilket på grund af dårlig motherboard implementation i flere tilfælde har betydet ødelagte processorer.
Gravatar #7 - røvskæg
17. nov. 2010 09:40
God udvikling.
- Men vi vil have mere preformance/watt.

Så længe der er behov for køling pasiv eller aktiv, er vi ikke i mål.
Gravatar #8 - Testa
17. nov. 2010 09:53
#7 Hvordan vil du undgå passiv køling ? Der vil altid blive lavet varme af chippen mens den køre, og det vil altid blive transporteret væk fra chippen til omgivelserne. Satser på at du mener at du ikke ønsker meget store passive køle blokke.

OT: Meget spændende udvikling, så mangler vi bare lige at der kommer en udgave udtænkt til gamere og des lige, men altid godt at starte i de små, ville sku være rart at kunne købe flere netbooks og laptops med amd i så der kunne komme lidt mere konkurrence i gang på området.
Gravatar #9 - drenriza
17. nov. 2010 09:54
Testa (8) skrev:
#7 Hvordan vil du undgå passiv køling


Giv mig en PC der fungere med Lys/Laser!
Så går det også lidt hurtigere.
Gravatar #10 - mee
17. nov. 2010 11:22
bare et par små bemærkninger til nyheden.

AMD mener at strømforbruget vil være lidt lavere under idle i den hardware vi kommer til at kunne købe, da det devepment board anmelderne har leget med ikke er optimeret omkring strømforbrug.

pcper.com er nede lige nu :-/
Gravatar #11 - terracide
17. nov. 2010 11:48
Anandtech giver et liiidt andet billede:
http://www.anandtech.com/show/4023/the-brazos-perf...
Gravatar #12 - cordion
17. nov. 2010 12:06
drenriza (9) skrev:
Giv mig en PC der fungere med Lys/Laser!
Så går det også lidt hurtigere.

laser og lys frigiver ikke varme?
Gravatar #13 - mee
17. nov. 2010 12:07
terracide prøver på at trolde endnu en AMD tråd, er der nogen der er dumme nok til at falde for det?
Gravatar #14 - røvskæg
17. nov. 2010 12:46
Testa (8) skrev:
#7 Hvordan vil du undgå passiv køling ? Der vil altid blive lavet varme af chippen mens den køre


Og engang var jorden flad.

Opfind en superleder transistor.
Gravatar #15 - terracide
17. nov. 2010 13:55
Så at jeg har mere tiltro til Anand end PCper hvad CPU'er angår betyder at jeg troller?

Terra - Verden må satme være sørgelig i AMD land...
Gravatar #16 - Ludomania
17. nov. 2010 14:12

røvskæg (14) skrev:
Og engang var jorden flad.

Opfind en superleder transistor.


Well forskerne gør hvad de kan, men pt er det ikke muligt, pga. materialerne man kender til, at lave superledende komponenter ved stuetemperatur. Så med superledende komponenter kræver det en hel del køling, så det kan slet ikke svare sig når effekten der afsættes er så lille som det er tilfældet i en cpu.
Gravatar #17 - røvskæg
17. nov. 2010 14:33
Undskyld:
Opfind en superleder transistor, der fungere ved alle temperature under 500C.

Lad os bruge alle verdens penge på det.
Gravatar #18 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
17. nov. 2010 14:48
Hmm... Idéen med en APU lyder interessant ... Men kommer den kun til at være i bærbare? Eller er det også planen at APU'en skal finde vej til en stationær?

I så fald, betyder det så døden for det konventionelle grafikkort?
Gravatar #19 - vandfarve
17. nov. 2010 14:55
Thoroughbreed (18) skrev:
Hmm... Idéen med en APU lyder interessant ... Men kommer den kun til at være i bærbare? Eller er det også planen at APU'en skal finde vej til en stationær?


Læs kilden! :)

http://www.anandtech.com/show/4023/the-brazos-performance-preview-amd-e350-benchmarked/1 skrev:
Brazos systems will run the gamut of mainstream notebook, netbook and nettop segments ranging from $299 to around $500.


Thoroughbreed (18) skrev:
I så fald, betyder det så døden for det konventionelle grafikkort?


Ja og nej. Ja, fordi man sikkert vil kunne erstatte op til 90 % af alle solgte GPU/IGP-løsninger med en APU og/eller som en del af System on a Chip (SoC).

Nej, fordi diskrete GPU'er i min optik altid vil kunne yde mere end APU's og SoC's, hvorfor der altid vil være efterspørgsel på GPU'er.

Mit bedste bud er derfor, at APU'erne nemt vil kunne vende op og ned på verden om 10-20 år, men at GPU'en aldrig vil uddø helt.
Gravatar #20 - terracide
17. nov. 2010 15:25
APU er bare det ny "buzzword" for IGP's...siden dicrete GPU's også øger deres performance vil disse "APU's" altid lagge bagefter med samme faktor som IGP i dag...
Gravatar #21 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
17. nov. 2010 15:42
vandfarve (19) skrev:
Læs kilden! :)



Aarrrrj! Du forventer da vel ikke at jeg vil trykke på et link for at vide mere? xD
Gravatar #22 - vandfarve
17. nov. 2010 15:44
Thoroughbreed (21) skrev:
Aarrrrj! Du forventer da vel ikke at jeg vil trykke på et link for at vide mere? xD


Bare rolig. Jeg gør det heller aldrig selv, med mindre jeg virkelig tvinger mig selv, eller at nyheden er virkelig interessant.

Det gi'r god Newz-karma ikke at læse kilderne, før man poster. Fortsæt endelig!
Gravatar #23 - vandfarve
17. nov. 2010 15:46
terracide (20) skrev:
APU er bare det ny "buzzword" for IGP's...siden dicrete GPU's også øger deres performance vil disse "APU's" altid lagge bagefter med samme faktor som IGP i dag...


Det er ikke helt forkert, unge mand.

Jeg forestiller mig, at sådan APU-løsninger vil blive populære i dual GPU-setups (i primært laptops eller energibevidste stationære), så GPU'en som en diskret kort vil på ingen måde uddø.
Gravatar #24 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
17. nov. 2010 17:49
vandfarve (23) skrev:
Det er ikke helt forkert, unge mand.

Jeg forestiller mig, at sådan APU-løsninger vil blive populære i dual GPU-setups (i primært laptops eller energibevidste stationære), så GPU'en som en diskret kort vil på ingen måde uddø.


Efter at have fulgt dit råd (og læst lidt i kilden) så kan jeg godt se det smarte til en "mor-og-far"-computer fra Aldi som ikke rigtigt skal noget ekstremt-grafikkrævende ... Omvendt, så virker de "gamle" SoC jo stadig til det job?

- Uanset hvad så ser jeg frem til hvad tiden vil vise!
Gravatar #25 - DanaKaZ
17. nov. 2010 18:19
#11 Hvor er det du mener at Anandtech kommer frem til noget andet?
Gravatar #26 - mee
17. nov. 2010 20:44
Thoroughbreed (24) skrev:
vandfarve (23) skrev:
Det er ikke helt forkert, unge mand.

Jeg forestiller mig, at sådan APU-løsninger vil blive populære i dual GPU-setups (i primært laptops eller energibevidste stationære), så GPU'en som en diskret kort vil på ingen måde uddø.


Efter at have fulgt dit råd (og læst lidt i kilden) så kan jeg godt se det smarte til en "mor-og-far"-computer fra Aldi som ikke rigtigt skal noget ekstremt-grafikkrævende ... Omvendt, så virker de "gamle" SoC jo stadig til det job?

- Uanset hvad så ser jeg frem til hvad tiden vil vise!


Efter min mening, så er en E-350 lige så godt som det Intel byder på med CULV + et ok grafikkort til en lav pris. Jeg har en CULV bærbar, som er fra det prissegment, og alt ved den er fantastisk bortset fra det elendige Intel IGP den er udstyret med.

Der er selvfølgelig CULV bærbare med ok grafikkort, men de koster mere end det AMD har lanceret. Jeg vil med glæde anbefale sådan en Zacate løsning til et familiemedlem, for det er ikke mange der har brug for mere ydelse.
Gravatar #27 - Medallish
17. nov. 2010 20:45
Folk der klager over ydelsen, gå ind og læs hvad Anand skriver, singlecore ydelsen er så meget bedre på Zacate i forhold til Atom, at selvom de ligger tæt i tests der benytter flere kerner ændrer det ikke på at Zacate føles bedre, folk som har siddet med en Atom ved dette er sandt, Atom er håbløs langsom, selv med Ion skal du stadig sidde og kæmpe med en uduelig single core performance, som du mærker uanset hvor mange kerner du har. Zacate er ikke andet end genial, den bruger mindrer strøm, den er på højde med mindre CULV på mange områder, og det bedste er, den bliver MØJ billig at producere, endelig kan du få en netbook til en fin pris som ikke yder som C64.

Og bedst af alt, ENDELIG har AMD en mobile CPU som virkelig føles som en mobile CPU. Jeg håber Llano giver os mere af det her.

Jeg regner hvertfald med at der kommer netbooks med den her APU som kommer til at koste det samme som en Atom+940/3150, mens den yder som de overpriced Ion netbooks.

Jeg er lidt skuffet over Terracide, ja han er en troll for det meste, men overvejede at han måske bare var lidt biased som vi alle er, og når der endeligt kom noget fra AMD som var betydeligt bedre end hvad Intel har at byde på i samme prisklasse(Atom) at han ikke bare ville sammenligne det med de langt dyre CULV laptops som Zacate kommer i nærheden af, og så sige AMD failed.

Ok jeg ved at prisen er meget spekulation men det virker meget sandsynligt, når man tænker på "Die Size".
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login