mboost-dp1

Sony

Rygter om opdateret version af PS4

-

Ifølge Kotaku skulle Sony nu være i gang med at udvikle en ny udgave af PlayStation 4, der kan levere endnu mere på grafikfronten.

‘PS4.5’ som en unavngiven udvikler omtaler projektet, skulle kunne køre spil i 4K opløsning og understøtte en højere detaljegrad i PlayStation VR. Nuværende PS4 kan kun levere 4K i billeder og video.

Kilderne peger dog alle på, at der ikke er tale om direkte konkrete planer om en produktionsmodel men mere udforskende arbejde på nuværende tidspunkt.

En opgradering af PS4 giver god mening i forhold til netop virtual reality headsets, hvor PlayStation VRs PC-konkurrenter kører med en lidt højere opløsning.

Skulle Sony gennemføre opgraderingen, åbner det op for spørgsmål omkring ældre PS4-spiltitlers kompatibilitet og om fremtidige spiltitler kan vælge kun at køre på PS4.5.





Gå til bund
Gravatar #1 - Snoop
22. mar. 2016 15:50
Hvis det kun er på grafikfronten den bliver skærkere, så skulle der vel ikke være noget i mod, at PS4.5 spil kan spilles på en PS4.0. Det er jo bare at skrue ned for detaljegraden eller opløsningen.
Dette har PC brugeren brugt i årtier.
Gravatar #2 - Useful
22. mar. 2016 21:57
idioti hele vejen.

Det er svært at sætte sig ned, og komme med konstruktiv kritik af ideen, fordi den simpelthen er så dum, at det nærmest gør ondt.

Gravatar #3 - Xaroc
23. mar. 2016 00:31
Håber Sony begynder at lave grafikkort til PC, for grafikkort til omkring 6000kr. kan kun køre nye spil i 4K med omkring 30-40FPS.
Så hvis de kan sælge en VR/4K maskine til 4000-5000kr. må de være så langt foran resten af verden.
Gravatar #4 - Ni
23. mar. 2016 08:34
#3 Eller også har de en forretningsmodel, som indregner hele økosystemet, så de beregne et samlet overskud pr. forbruger.

De vil altså gerne sælge med underskud i starten for at hente det ind på gear og spil, det har de gjort på ps1/2/3, ps4 er den eneste som har hvilket nogenlunde i sig selv fra starten.

På PS3 og PS4 har det ikke været muligt at piratkopier, så hver gang der ryger et spil over disken, så ryger der lidt i lommen på Sony.

Det er lidt ligesom med blækprintere, billig i indkøb og dyr i drift.
Gravatar #5 - graynote
23. mar. 2016 14:05
Useful (2) skrev:
idioti hele vejen.

Det er svært at sætte sig ned, og komme med konstruktiv kritik af ideen, fordi den simpelthen er så dum, at det nærmest gør ondt.



Hvorfor er det dumt? Det betyder, at Sony endegyldigt er overgået til x86 og ikke bare for en enkelt generations skyld har brugt off-the-shelf-teknologi.

Den primære hindring har hidtil været, at man ikke har brugt skalérbar struktur, og/så man har måtte lave et helt nyt design fra generation til generation.

Nu, derimod, har man alle muligheder for at laver skalerbar software - man har jo for søren gjort det i årtier på PC - så det giver da rigtigt god mening ikke med et slag at gøre 40 millioner PS4 forældede.

Det er til forbrugernes fordel, at de, når de på et tidspunkt skifter konsol, ikke skal ud at generhverve sig deres spil, men tværtimod har en bedre/flottere version af samme spil. Win.

Det er til Sonys fordel, hvis de "fra bunden" ikke skal ud i en ny kamp om brugerne men simpelthen over tid kan få dem til at migrere til nyere hardware. Win.

Det er til udviklernes fordel, at de ikke skal lære nye teknologier at kende, men højst et par nye features, og de kan lave spil, der kan være grafisk relevante i længere tid. Win

Udgiverne, derimod, bliver de største tabere - de kan ikke sælge det samme spil en ekstra gang til den næste next gen; de bliver nødt til at bede udviklerne udvikle, så de kan sælge os et nyt produkt. Jeg kommer ikke til at græde salte tårer på EA's vegne. Win.


Win/win/win/win


Nu har jeg listet de positive ting, jeg lige umiddelbart kunne se, kan du så ikke komme med de negative, så jeg kan se, hvad jeg overser? Så får vi nemlig et nuanceret syn på sagen-

Win/win
Gravatar #6 - Symple
23. mar. 2016 14:19
Har svært ved at se at de skulle kunne komme i nærheden af 4K i spil - i hvert fald ikke på ret mange titler. Hvis man ser på hvor mange titler der i dag må halte afsted på 1080p/30fps fordi konsollerne er handikappede og simpelthen ikke har kræfter nok til at trække det, så virker det usandsynligt.

4K kræver trods alt 4x så mange kræfter som 1080p, med mindre man vælger at gå på kompromis med detaljer og AA, og så går idéen lidt fløjten efter min mening.
Gravatar #7 - CBM
23. mar. 2016 14:54
Hvis de benytter x64 hardware

Hvis de sælger med tab og man derved får meget hardware for pengene

Hvis der kan installeres win 10 på den

Så er der nok mange som vil købe dem til at spille Windows 10 spil på

Og dog ... opgradering bliver nok enten svært eller umuligt
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login