mboost-dp1

Google Inc.

Rygte: Ny Nexus-telefon og Android 4.2 kommer i oktober

- Via Droid Life - , redigeret af Pernicious

Der har gennem længere tid været rygter om, at Google har planer om at lancere firmaets næste Nexus-enhed inden årets slutning, og nu peger nye rygter så på, at enheden bliver annonceret i oktober sammen med Android 4.2.

Viser rygterne sig at være sande, vælger Google således at annoncere firmaets nye flagskibstelefon i samme måned som vi sidste år fik annonceringen af Android 4.0 Ice Cream Sandwich og Galaxy Nexus, og dette er bare en af mange ting, der har fået flere teknologisider til at tro på rygterne.

Et af de helt store spørgsmål i denne forbindelse er dog, hvem der skal producere “Nexus 5”, for gennem den sidste måned har rygter peget på både HTC, Samsung, Motorola og LG, hvilket altså i sidste ende efterlader os på bar bund.

Vedrørende Android 4.2 kan kilden til rygterne ikke love, at der ikke er tale om en Android 4.1.X-version og altså ikke den Key Lime Pie-opdatering (4.2), der tidligere er blevet nævnt som Googles næste styresystemsversion.





Gå til bund
Gravatar #1 - Lowkey
2. okt. 2012 11:58
Nyheden skrev:
Et af de helt store spørgsmål i denne forbindelse er dog, hvem der skal producere "Nexus 5", for gennem den sidste måned har rygter peget på både HTC, Samsung, Motorola og LG, hvilket altså i sidste ende efterlader os på bar bund.


Jeg håber at det bliver "all of the above".
Det ville være super cool hvis hver producent kom med en "ren" Android-telefon og således kunne konkurrere på hardware (specs og design) i stedet for på softwaremodifikationer.
Gravatar #2 - Magten
2. okt. 2012 12:05
Er der egentlig nogen form for system i den måde Google angiver Android versioner? 1.x og 2.x kunne jeg fint følge med i. 3.x var vist henvendt til tablets.

Nu lader det så til at skiftet fra 4.0 til 4.1 er et "major release" ligesom 4.1 til 4.2 også lyder til at være.

Er det kun mig der ikke kan finde rundt i det?
Gravatar #3 - bobolobo
2. okt. 2012 12:13
Magten (2) skrev:
Er der egentlig nogen form for system i den måde Google angiver Android versioner? 1.x og 2.x kunne jeg fint følge med i. 3.x var vist henvendt til tablets.

Nu lader det så til at skiftet fra 4.0 til 4.1 er et "major release" ligesom 4.1 til 4.2 også lyder til at være.

Er det kun mig der ikke kan finde rundt i det?


Personligt kan jeg sagtens finde rundt i det, men jeg følger og med og har en rimelig stor teknologisk indsigt i Android.

Når det er sagt forstår jeg godt at det er svært at følge med, specielt for en 'normal' forbruger. Der ville det være mere optimalt at kalde ICS for android 4 og JB for android 5.
Spørgsmålet er jo så om det er gjort for at dække over den fragmentering android stadig er præget af.
Gravatar #4 - Ihateit
2. okt. 2012 12:19
Ved man så om Nexus 7 forholdvist hurtigt får 4.2? For jeg har meget stærkt overvejet at gå ud og købe en når den kommer til Danmark her på fredag :-)
Gravatar #5 - knahrvorn
2. okt. 2012 12:40
Ihateit (4) skrev:
Ved man så om Nexus 7 forholdvist hurtigt får 4.2? For jeg har meget stærkt overvejet at gå ud og købe en når den kommer til Danmark her på fredag :-)


Det er vel kun Google derved noget, men hvis det skulle være tilfældet, at 4.2 annonceres, kan du nok godt regne med at Nexus 7 bliver en af de første enheder der får en opdatering. Ligesom Galaxy Nexus var en af de første til at få 4.1
Gravatar #6 - Lowkey
2. okt. 2012 12:41
#4

Nej, det ved man ikke, men det går jeg stærkt ud fra.
Ifølge Steve Kondik (Cyanogen) er Androids hardware abstraction layer blevet forbedret i Jelly Bean, hvilket skulle gøre det lettere at opdatere mht. device drivers.

Desuden annoncerede Google jo deres PDK (platform development kit) på I/O i sommer, der skulle hjælpe hardwareproducenterne med at kunne skubbe opdateringer ud hurtigere.
Gravatar #7 - Trintignant
2. okt. 2012 12:45
Så vidt jeg ved er det meningen at google bruger nexus enhederne som "example devices" d.v.s. at de altid (dog generations bestemt), vil være dem der får den første opdatering af android da det primært er de telefoner/tablets som google udvikler til...
Gravatar #8 - Ihateit
2. okt. 2012 13:01
Tak for de gode svar til jer alle 3 :-)
Gravatar #9 - freesoft
2. okt. 2012 13:03
Så det spændende hvor stor sin hånd skal være til den telefon...
Gravatar #10 - Slettet Bruger [3031051893]
2. okt. 2012 18:18
#2 For mig ser det ud som at hver gang der kommer noget visuelt anderledes, så ændrer de fra f.eks. 2.xx til 4.xx.
Gravatar #11 - Nize
3. okt. 2012 06:53
Og jeg gik og ventede på ny Nexus device - så det er jo fantastisk, og jeg glæder mig til hvad de så kommer i den.

Desværre har jeg lige ordret en i5 - og nu er jeg så virkeligt kommet i tvivl om hvad jeg vil. :-/
Gravatar #12 - EmilWibe
3. okt. 2012 23:51
Angående versioneringer Beklager meget for manglende dokumentation

Oprindeligt var Android aldrig tænkt som et OS til tablets. Google havde Chrome OS i støbeskeen, som skulle kunne skaleres til alle formfaktorer og med "Chrome Web-store" levere software til alle enheder.

Nogle firmaer begyndte så at bruge Android til tablets. Min egen AGK eller "Netto tablet" kørte noget i omegnen af Android 2.2 eller 2.3GB. Kan ikke helt huske det.

Google tog udfordringen op, men i etaper. Android 3.0 Honeycomb er første version rettet imod tablets (kom aldrig til telefoner og blev holdt i meget stram snor af Google). Derfor fik den versionnummer 3.0. Ice Cream Sandwich er første version af Android, der er optimeret til både tablets og telefoner. Derfor springet i versionnummer fra 3.0 til 4.0. Herefter følger Jelly Bean 4.1 og i fremtiden KeyLime Pie 4.2

Android 2.1 - Eclair
Android 2.2 - Froyo
Android 2.3 - GingerBread
Android 3.0 - HoneyComb
Android 4.0 - IceCreamSandwich
Android 4.1 - JellyBean
Android 4.2 - KeyLimePie
Gravatar #13 - Emil Melgaard
4. okt. 2012 05:51
#12:

Ifølge http://en.wikipedia.org/wiki/Android_version_histo... mangler du nogle versioner:

Android 1.0
Android 1.1
Android 1.5 - Cupcake
Android 1.6 - Donut
Android 2.0 - Eclair
...
Android 3.1 - Honeycomp
Android 3.2 - Honeycomp

Det synes jeg giver anledning til nogle spørgsmål jeg ikke kunne finde svar på:

Hvad skete der med 1.2 - 1.4?

Hvad var argumentet for at skifte fra 1.x til 2.x?

Hvorfor har 2.1, 3.1 og 3.2 ikke fået nyt navn?
Gravatar #14 - Brugernavn
5. okt. 2012 09:24
Magten (2) skrev:
Er der egentlig nogen form for system i den måde Google angiver Android versioner?


Jeg har heller ikke fundet systemet i numrene, men går i stedet efter navnene.

1 var buggy, 2 var mindre buggy, 3 var tablet OS'et og i 4 smeltede det det sammen. Jeg synes det ser ud som om de kun skifter hovedversionen for at signalere at der er sket store, fundamentale ændringer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login