mboost-dp1

U.S. federal government

Rygte: FBI brugte hackere til at låse iPhone op

-

FBI har måske fået hjælp fra en usædvanlig side, da de ville have adgang til en afdød terrorists låste iPhone 5C – noget Apple nægtede at hjælpe med.

Ifølge Washington Post blev FBI kontaktet af professionelle hackere, der påpegede et på daværende tidspunkt ikke alment kendt sikkerhedshul i telefonen. En kilde ‘tæt på sagen’ fortæller mediet, at FBI betalte for denne viden og brugte den til at udvikle hardware, der kunne omgå telefonens låsefunktion.

FBI har tidligere meldt ud, at de ved hjælp fra et privat selskab havde fået låst telefonen op. Den israelske virksomhed Cellebrite er tidligere blevet nævnt som dette private selskab.

Det vides ikke, hvilket sikkerhedshul FBI har gjort brug af, men organisationen har informeret repræsentanter for kongressen om metoden.

Sagen omkring den afdøde terrorists telefon har ført til en diskussion omkring kryptering og myndighedernes eventuelle ret til at omgå krypteringen – senest med et lovforslag, der kræver, at kryptering altid skal kunne brydes op.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
13. apr. 2016 13:55
Rygte : FBI og Apple har hele tiden samarbejdet iflg. Newz.dk forum bruger
Gravatar #2 - dub
13. apr. 2016 14:38
CBM (1) skrev:
Rygte : FBI og Apple har hele tiden samarbejdet iflg. Newz.dk forum bruger

Rygte? De har hele tiden været åben omkring hvordan de har samarbejdet.
Gravatar #3 - Ronson ⅍
13. apr. 2016 21:43
#1: Det er ligemeget, en anden newz-bruger skrev det bare var bluff for ikke at tabe ansigt. Telefonen er derfor ikke låst op.
Gravatar #4 - CBM
14. apr. 2016 14:03
#2 og #3: det rygte der henvises til i artiklen er lige præcist det.. et rygte. .. ligesom det jeg selv skrev

Apple og FBI spiller skuespil for os almene får
Gravatar #5 - dub
14. apr. 2016 20:52
CBM (4) skrev:
Apple og FBI spiller skuespil for os almene får

Jeg kan se FBI måske ville ønske virkligheden var sådan, men ville det på nogen måde være noget Apple gik med til?
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
15. apr. 2016 07:08
Taget fra The Daily Show with Trevor Noah:


FBI vil have Apple til at låse telefonen op, Apple giver dem fingeren og siger "Du kan låse den op med en finger"

...

FBI får telefonen låst op via et sikkerhedshul, og Apple vil vide hvilket hul der er blevet brugt, FBI siger "Du kan låse den op med en finger"

- kan desværre ikke finde det fulde show (eller det klip) på YT

- edit -

http://www.cc.com/full-episodes/k9bdrw/the-daily-s...

Kan ses via VPN eller lignende (Geo-block).
Gravatar #7 - CBM
15. apr. 2016 07:13
#5: de kan være blevet tvunget og/eller bestukket og/eller haft deres firmware og hardware ændret
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login