mboost-dp1

Apple Inc.

Rygte: Apple lancerer trådløse ‘AirPods’ hovedtelefoner

-

I aften dansk tid løber Apples årlige event af stablen, hvor store produktnyheder som iPhone og iPad tidligere er blevet præsenteret.

I år forventes der ikke samme store produktnyheder men i stedet blandt andet en ny iPhone 7 med mindre ændringer eller opgraderinger i forhold til seneste generation.

ifølge Appleinsider, kommer selskabet med et sæt trådløse hovedtelefoner – AirPods – til at følge med den nye iPhone 7. Hovedtelefonerne skulle arbejde sammen med en specialdesignet ‘Bluetooth-agtig kommunikationschip’ i telefonen, der ifølge vedholdende rygter ikke kommer med et jackstik til hovedtelefoner.

Mid-range markedet får i stedet et sæt hovedtelefoner med kabel fra Beats, der kan tilsluttes gennem Lightning-stikket i telefonen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Chucara
7. sep. 2016 13:52
Nogle gange virker det som om Apple bare nægter at bruge de stanarder som resten af verden bruger. Jeg vil da ikke investere i et par hørebøffer i 1500+ klassen som kun kan bruges med min nuværende iPhone. Man er jo ikke engang sikker på at den vil virke i iPhone 8.
Gravatar #2 - Ufomekaniker
7. sep. 2016 14:15
Chucara (1) skrev:
Nogle gange virker det som om Apple bare nægter at bruge de stanarder som resten af verden bruger. Jeg vil da ikke investere i et par hørebøffer i 1500+ klassen som kun kan bruges med min nuværende iPhone. Man er jo ikke engang sikker på at den vil virke i iPhone 8.


Nogle gange må man altså give slip på de ældre standarder selvom det er et world wide standard, så der kan blive plads til en ny og bedre standard. Hvad med standarderne PS/2 stik, COM og LPT portene og Floppy disk? Dem savner du vel ikke?

Hvad er det for nogle hørebøffer du tænker på at investere i til din iPhone?
Gravatar #3 - Chucara
7. sep. 2016 14:37
#2: Det har intet med ældre standarder at gøre. De fakto standarden for opladere er USB for alle andre end Apple. Lightning bidrager ikke med noget USB-C ikke kan. Derimod kan USB-C bruger på stort set alle platforme og kan erstatte både Lightning og Thunderbolt.

Hørebøffer i rimelige kvalitet koster gerne 1500,- hvilket var min pointe. Ønsker man både at høre musik i rimelig kvalitet hjemme i stuen og på sin telefon (uden adapter), skal man enten købe 2 eller leve med nogle billigere til sin telefon.

Bare et par gode in-ear koster jo gerne 800,-.

Jeg ville også synes det ville være et ringe valg med USB-C til lyd, men så kan de dyrt indkøbte hørebøffer da trods alt bruges andre steder end på telefonen.

Lightning er et sært valg, da jeg stadig regner med signalet er analogt (ingen DAC i hørebøfferne), da iPhone må have en DAC til højttalerne.
Gravatar #4 - chris
7. sep. 2016 15:06
Chucara (3) skrev:
#2: Det har intet med ældre standarder at gøre. De fakto standarden for opladere er USB for alle andre end Apple. Lightning bidrager ikke med noget USB-C ikke kan. Derimod kan USB-C bruger på stort set alle platforme og kan erstatte både Lightning og Thunderbolt.


USB-C var først færdigudviklet sidst i 2014, og kom først på markedet i Q1 2015.
Apple lancerede Lightning 2½ år inden.
- dengang var standarden micro-usb, som alle er enige om sutter, fordi stikkene går i stykker og, er små og ikke-reversible.

Måske skulle apple ikke holde fast i en gammel teknologi.
på den anden side.
Hvad så med alle de kunder der har købt tilbehør til deres telefoner og iPads 2 år inden?
Gravatar #5 - Ufomekaniker
7. sep. 2016 15:37
Chucara (3) skrev:
#2: Det har intet med ældre standarder at gøre. De fakto standarden for opladere er USB for alle andre end Apple. Lightning bidrager ikke med noget USB-C ikke kan. Derimod kan USB-C bruger på stort set alle platforme og kan erstatte både Lightning og Thunderbolt.

Hørebøffer i rimelige kvalitet koster gerne 1500,- hvilket var min pointe. Ønsker man både at høre musik i rimelig kvalitet hjemme i stuen og på sin telefon (uden adapter), skal man enten købe 2 eller leve med nogle billigere til sin telefon.

Bare et par gode in-ear koster jo gerne 800,-.

Lightning er et sært valg, da jeg stadig regner med signalet er analogt (ingen DAC i hørebøfferne), da iPhone må have en DAC til højttalerne.


Lightning kom før USB3 som det er nu, så der var intet valg der. Signalet er digitalt i ligtningstikket og DAC'es om i lightning/minijack-adapteren eller selvehørebøfferne. Lightningtikket er digitalt og bruges osse til at føre data mellem iPhone og computer. Men jeg forstår godt din teori.

Jeg har Sennheiser HD 650 og Beyerdynamic DT 990 Pro, og de er begge DJ/HiFi hørebøffer. Dem vil jeg ikke bruge på min iPhone eller daværende iPad da lyden er meget lav dem pga den høje Ohm de er på. Så hvilke hørebøffer bruger du til din telefon i den prisklasse? Det er faktisk ret interessant syntes jeg :)

Hvorfor er du egentlig så fokuseret på defaktostandarder? Jo, det er da rart med en standard. Men nogle gange skal der innovation til. USB3 som den er nu er da en lækker opdatering i forhold til den gamle USB3 standard.

Som Apple ejer har jeg intet problem med lightningstikket, da det gjorde min opladning af telefonen nemmere (stikket er nemmere at montere) og stikket ser osse bare pænere ud end det gamle.
Gravatar #6 - Slettet Bruger [559345142]
7. sep. 2016 16:45
Bruger personligt allerede et USB-C OTG kabel i min telefon til at drive en AudioQuest DragonFly Black DAC. Det er selvom mine hovedtelefoner (Sennheiser Momentum over-ear og Bose QC25) og i bilen har AUX connectors. Det giver helt sikkert lidt ekstra besvær, men der er så hørbar forskel at en utrænet person nok kan høre forskel på min Nexus 5Xs DAC og min DragonFly DAC, bunden er bare udvandet i 5X'eren. Den del bliver selvfølgelig ikke nødvendigvis afhjulet af DAC'en sidder i hovedtelefoner o.lig., men det giver dog muligheder ved high-end enheder. Et andet problem jeg har oplevet på flere telefoner er den interne støj mellem komponenterne i en telefon bliver hørbare, specielt i bilen på AUX. Jeg ved ikke om det er bilens problem, for det er mindre udpræget på hovedtelefoner, dog stadig hørbar. Det har DragonFly DAC'en helt afhjulpet.

Tvunget brug af Lightning/USB som connector kan nok give nogle problemer i low-end segmentet grundet højere kompleksitet, men det kan også være en god vej at gå. Lige med Apple kan jeg dog være lidt skeptisk, ikke bare fordi jeg ikke er stor fan af Apple, men også fordi jeg har oplevet en computer der ikke kunne oploade med en ny lader (gammel lader var glemt og computeren var afladet) grundet manglende firmware update. Samtidig kan jeg også se at iPhone Lightning Dock kræver minimum iOS 8. Det giver pludseligt mulighed for at ødelægge funktionalitet i 3rd party og peripheral hardware baseret på software opdateringer. Både intentional og non-intentional. Igen, biased-view her, skal ikke sige om selvsamme er sket ved andre producenter, dog har det ikke lige fanget min opmærksomhed.
Gravatar #7 - Chucara
7. sep. 2016 18:56
#5: Jeg har et sæt Creative in-ear, som jeg bruger da de er rare at have i på farten. Derudover har jeg bl.a. et sæt Bose QC15 til flyveren. Endelig har jeg et sæt Sennheiser, som ligesom dine er højimpedans. Ingen af disse vil jeg kunne bruge uden adapter. Sidstenævnte kan jeg heller ikke idag, men de to første, som er dem, jeg bruger mest, vil jeg skulle bruge en adapter til.

Jeg kunne som sagt leve med USB-C hvis det blev udbredt, men jeg ønsker ikke en verden, hvor jeg skal have et sæt iPhone høretelefoner, et sæt til min PC og et sæt til mit anlæg.

Hvem husker ikke dengang man havde 40 forskellige ladere til mobiltelefonerne. Nu er vi endelig kommet til det punkt, hvor der er nogenlunde enighed om én konnektor fremover: USB-C. Den kan levere nok strøm til mange enheder, nok data til eksterne harddiske (som nok sådan ca. er 90% af de produkter, der bruger Thunderbolt), netkort og kan levere 4K til en skærm (sidste fordel Thunderbolt havde over USB3.1).
Gravatar #8 - Ufomekaniker
8. sep. 2016 12:47
Ok. Jeg er nok den eneste her på Jorden der er lidt ligeglad med fastlåste standarder og gerne hilser innovation velkommen - osse hvis det koster en standard livet. Der skal sgu ske noget for mig. Men jeg er nu heller ikke en standard personlighed. Det er nok derfor jeg trives på et ikke-mainstream markedet :D
Gravatar #9 - Useful
8. sep. 2016 12:53
Hærmoriden (8) skrev:
Ok. Jeg er nok den eneste her på Jorden der er lidt ligeglad med fastlåste standarder og gerne hilser innovation velkommen


Prøver virkeligt at modstå fristen til at rulle øjne af den kommentar.

Du er godt med på(Du har jo forfanden selv sagt det), at denne "fastlåste" standard, er nyere end ligthning, ikke? Hvordan er det lige at hilse innovation velkommen, at holde sig fra en ny standard til fordel for noget ældre?

Man kan også, sagtens, diskutere, om det overhovedet er så vigtigt at lave små innovationer i kabler og stik med direkte effekt på markedet.
Et er at det skaber en masse unødigt elektronik affald, noget andet er, at det skaber en kløft imellem elektronik udelukkende pga. mærke.

Det synes jeg faktisk går direkte imod fornuftigt innovation.

Tog du tilbage i tiden og fortalte folk, at i 2016 vil man ikke kunne bruge en oplader fra den ene telefon til den anden, tvivler jeg på folk tænker på innovation som en fordel der.
Gravatar #10 - Ufomekaniker
8. sep. 2016 16:46
Useful (9) skrev:
Hærmoriden (8) skrev:
Ok. Jeg er nok den eneste her på Jorden der er lidt ligeglad med fastlåste standarder og gerne hilser innovation velkommen


Prøver virkeligt at modstå fristen til at rulle øjne af den kommentar.


Gør du bare det min ven :)



Useful (9) skrev:
Hærmoriden (8) skrev:
Ok. Jeg er nok den eneste her på Jorden der er lidt ligeglad med fastlåste standarder og gerne hilser innovation velkommen


Du er godt med på(Du har jo forfanden selv sagt det), at denne "fastlåste" standard, er nyere end ligthning, ikke? Hvordan er det lige at hilse innovation velkommen, at holde sig fra en ny standard til fordel for noget ældre?



Jeg har da intet imod USB-C? Jeg har på intet tidspunkt skrevet at jeg foretrækker lightning over USB-C. Jeg har kun kommenteret på hvorfor jeg tror Apple har gjort det, når nogen ikke forstår det, for at det vil give mening for dem fordi det ene kom før det andet. Ligning eller USB-C. De kan sikkert næsten ca det samme alligevel. Der kan dog ikke kravle snavs ind i et lightningstik som det kan ved et USB-C stik :D


Useful (9) skrev:

Man kan også, sagtens, diskutere, om det overhovedet er så vigtigt at lave små innovationer i kabler og stik med direkte effekt på markedet.
Et er at det skaber en masse unødigt elektronik affald, noget andet er, at det skaber en kløft imellem elektronik udelukkende pga. mærke.

Det synes jeg faktisk går direkte imod fornuftigt innovation.

Tog du tilbage i tiden og fortalte folk, at i 2016 vil man ikke kunne bruge en oplader fra den ene telefon til den anden, tvivler jeg på folk tænker på innovation som en fordel der.


Skulle vi ikke lige blive enige om at den innovation du her taler om nok aldrig bliver til noget, med mindre at man som standard fra fabrikantens side slet ikke sælger mobiler eller anden elektronik med adapter eller ledning? Så om alle fabrikater bruger USB-C eller lightning er fløjtende ligemeget hvis der alligevel følger elektronikskrot med i kassen til apparatet i form af en adapter og medfølgende kabel. Om du bruger det eller ej, er det osse elektronikskrot en dag. Og ikke engang producenter med samme USB-C oplader undlader at medsende lader op kabel i kassen til kunden. Dit argument er smart faktisk, men ikke relevant før flere af de store aktører begynder på det, for det er jo ikke sådan i virkeligheden. Når alle producenter af Android devices går sammen om det vil flere helt sikkert følge med. Måske burde der være et komité for den slags standarder osse som det er ved meget andet, hvis ingen kan blive enige om det?

Jeg ved ikke om et lightningstik og USB-C vil skabe en kløft mellem elektronik, andet end at de ikke bruger samme ledning til opladning... men en kløft? Naaah :D
Gravatar #11 - Sn3akr
9. sep. 2016 04:57
Hærmoriden (8) skrev:
Ok. Jeg er nok den eneste her på Jorden der er lidt ligeglad med fastlåste standarder og gerne hilser innovation velkommen - osse hvis det koster en standard livet. Der skal sgu ske noget for mig. Men jeg er nu heller ikke en standard personlighed. Det er nok derfor jeg trives på et ikke-mainstream markedet :D


Der hvor det bliver et problem som forbruger, ar at Apple er blevet pålagt af EU at skulle bruge USB som standard fra 2017.. At man så i ren stædighed kommer med en telefon i sidste halvdel 2016, med en anden standard, det er da at ***** kunderne i r****. Så tvinger man kunderne til at købe headsets, adaptere og ladere, vel vidende at det ikke kan anvendes til næste model.. Det er da på ingen måde rimeligt overfor kunderne.

(Eller også tror de i deres arrogance at de bare kan gøre som de vil, uanfægtet hvad EU har fastsat af regler)
http://www.geek.com/apple/apple-will-be-forced-to-...
Find selv mere på google
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login