mboost-dp1

Pexel

Russisk hackergruppe har haft adgang til tyske ministerier i et år

- Via Politiken - , indsendt af arne_v

Hackere, formentlig fra den russiske gruppe APT28, har i et år haft adgang til informationer fra det tyske udenrigs- og forsvarsminiserium.

De russiske hackere har med plantet malware haft adgang til det beskyttede netværk IVBB Berlin Bonn i et år.

Det tyske regeringskontor for informationssikkerhed (BSI) og den tyske indlands-efterretningstjeneste (BfV) er med hjælp fra amerikanske FBI ved at efterforske sagen.

Det er også en kilde i BfV, som oplyser, at der er tale om den russiske, berygtede hackergruppe APT28  – også kendt som ‘Fancy Bear’.

APT28 menes også at have hacket sig ind i de amerikanske valgsystemer op til valget i 2016 samt offentliggjort Hillary Clintons e-mails. Derudover stod gruppen bag et hackerangreb mod den tyske forbundsdag i 2015, der gjorde, at parlamentet måtte udskifte hele deres it-system.

Det tyske indenrigsministerium fortæller, at hackerangrebet mod IVBB Berlin Bonn er isoleret og under kontrol.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login