mboost-dp1

NASA

Rumsonden New Horizons vækkes fra dvale før ankomst til Pluto

- Via IO9 -

Der er sket meget inden for rumfart i år og NASA har netop rapporteret om endnu en succes fra en af deres missioner, denne gang fra yderkanten af solsystemet.

For 9 et halvt år siden, blev rumsonden New Horizons sendt afsted mod Pluto, hvor den som den første skal nærstudere Pluto og andre objekter i Kuiperbæltet. Forud for sin ankomst skulle sonden vækkes op fra dvale, hvilket skete via en forudprogrammeret timer.

NASA modtog efter 6,5 timer fra “vækkeuret” var ringet, de første data fra New Horizons der meddelte, at alt var i orden. Den lange ventetid skyldes afstanden på godt 5 milliarder kilometer.

New Horizons vil ikke gå i kredsløb omkring Pluto, men passere den med 43.000 km i timen, den 14 juli 2015. På grund af den høje hastighed, ville det være umuligt at få rumsonden i kredsløb, medmindre den havde medbragt brændstof, der svarer til mere end 1.000 gange den mængde, der er ombord.

NASA ønsker under alle omstændigheder ikke at gå i kredsløb omkring Pluto, da New Horizons også skal bruges til at udforske Kuiperbæltet. Målet er at foretage de samme observationer af andre større objekter i Kuiperbæltet, som der skal udføres af Pluto.





Gå til bund
Gravatar #1 - gramps
9. dec. 2014 14:06
I kontrolcentret spillede de i øvrigt sangen "Where My Heart Will Take Me" da de fik signal fra sonden. Sangen har været brugt til at vække astronauter i rummet, og er den nok ringeste Star Trek titelsang til dato.
Gravatar #2 - Jonas_
9. dec. 2014 14:20
gramps (1) skrev:
I kontrolcentret spillede de i øvrigt sangen "Where My Heart Will Take Me" da de fik signal fra sonden. Sangen har været brugt til at vække astronauter i rummet, og er den nok ringeste Star Trek titelsang til dato.

De havde valget mellem den, og 'Op lille Hans'

Gravatar #3 - NerdDeveloper
9. dec. 2014 14:34
Er godt nok en lille sonde med mindre den er bygget i Duplo naturligvis, men ligner godt nok alm. LEGO.
Gravatar #4 - David Munch
9. dec. 2014 16:04
Billedet *er* Lego.

Lego firmaet ved godt de ikke kan blive ved med at sælge klodser i alt fremtid, så de er begyndt at sprede sig ud. Lego salg i Kuiperbæltet er næste skridt. Kæmpe, ubrugt marked!
Gravatar #5 - tentakkelmonster
10. dec. 2014 10:23
Det er fantastisk, at vi omsider kommer tæt på den her (dværg)planet. Man skal ikke særligt langt tilbage, før vores eneste billede af Pluto var en pløret klat, og man var ikke sikker på om der overhovedet var en måne eller ej. (Den har mindst fem.)
Gravatar #6 - Softy
10. dec. 2014 12:15
gramps (1) skrev:
I kontrolcentret spillede de i øvrigt sangen "Where My Heart Will Take Me" da de fik signal fra sonden. Sangen har været brugt til at vække astronauter i rummet, og er den nok ringeste Star Trek titelsang til dato.

Aaaaahhh.... Så er den da heller ikke værre... synes den er okay og ganske passende til Enterprise's story line hvis du tænker lidt over lyrics ;-)

Men selvfølgelig vil de gode gamle OS og NG soundtracks altid ligge i baghovedet... og sådan er det bare ;-)

Synes det er SÅ sejt med både Orion, New Horizons og Rosetta/Philae.... Nu mangler vi bare at smide en mand på Mars i 2015 så rocker vi! ... Rock ooon! :-D
Gravatar #7 - gramps
10. dec. 2014 12:50
Softy (6) skrev:
Aaaaahhh.... Så er den da heller ikke værre... synes den er okay og ganske passende til Enterprise's story line hvis du tænker lidt over lyrics ;-)


Sangen er som sådan meget rammende for de fleste Star Trek-serier. Men når resten af musikken i erien er orkestral, som de andre serier også gør brug af, så rammer titelsangen altså helt ved siden af.
Gravatar #8 - Logifire
10. dec. 2014 18:10
Hvordan fungerer det egentlig med brændstof i rummet, har sonden også ilt med, ellers kan det vel ikke brænde?
Gravatar #9 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
10. dec. 2014 22:09
Logifire (8) skrev:
Hvordan fungerer det egentlig med brændstof i rummet, har sonden også ilt med, ellers kan det vel ikke brænde?


Nu er jeg ikke sikker (gider ikke søge) - men det kunne sagtens være at den har en ion-motor, eller noget helt tredje. Man behøver ikke bruge en forbrændingsmotor :)

- Men hvis den i så fald har det, så skal du nok regne med at den har et iltningsmiddel med, af enten den ene eller anden slags.

- edit -

Den bruger Hydrazine (et meget effektivt brændstof, om end giftigt af helvedes til). Hydrazine kan bl.a. bruges i monopropellant rockets, det vil sige at Hydrazin ikke har behov for ekstra ilt.

Var det svar nok? :)

- edit 2 -

Ellers kan du sikkert finde en masse spændende artikler om emnet, f.eks. på Wikipedia. Søg efter "Space propellant" "monopropellant" o.l.
Gravatar #10 - gramps
11. dec. 2014 12:32
#8
Jep, langt de fleste sonder benytter et brændstof som selv har ilt med, ved at blande brændstoffet af decideret brændbart stof og en iltgiver, eller fuel og oxidizer. Ion-motorer sender ioner ud med høj hastighed og behøver ikke ilt, men det er ikke mange sonder som bruger ion-motorer.

Tag forbi ing.dk snus på bloggene Rumfart på den anden måde samt Raket-Madsens Laboratorium, der kan du læse meget, meget mere.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login