mboost-dp1

ESA

Rumsonde vågnet efter 2½ års dyb søvn

- Via Space.Com - , indsendt af PHP-Ekspert Thoroughbreed

Efter at have været undervejs i 10 år i rummet, heraf er de seneste to et halvt år foregået i dyb søvn, er rumsonden Rosetta nu vågnet op til dåd, ganske som planlagt.

Rosetta skal mødes med kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko i maj måned, hvor den efter en række manøvrer skal gå i kredsløb om kometen i august måned.

Når rumsonden når sit endelige kredsløb vil den udover at studere kometen med sine indbyggede instrumenter også sende en sonde, Philae, ned på overfladen til november. Det vil dermed blive den første mission nogensinde, hvor et rumfartøj er gået i kredsløb om en komet og har landet en rumsonde.

Inden de komplicerede manøvrer går i gang, der foregår godt 800 millioner kilometer fra Jorden, vil Rosetta gennemføre en række tjek af sine instrumenter





Gå til bund
Gravatar #1 - Slettet Bruger [27897721]
21. jan. 2014 12:43
Jeg er imponeret...
At planlægge noget der skal foregå 10år ude i fremtiden, med mm præcision.
Gravatar #2 - Sikots
21. jan. 2014 12:50
SlettetBruger (1) skrev:
Jeg er imponeret...
At planlægge noget der skal foregå 10år ude i fremtiden, med mm præcision.

Jeg føler også at mine matematiske evner er blevet sat til vægs...

Det er ret vildt hvis det kan lade sig gøre - best of luck!
Gravatar #3 - dingeling
21. jan. 2014 13:02
Hørte på TV2 News en udtale sig om, at den komet var ca. 4km lang og befandt sig 800mio km ude i rummet.

Hvis man for 10år siden bestemte netop at ramme den rigtige lille komet på så en lang afstand, så er det rigtigt godt gået. Især taget i betragning af, at sådan en lille klump frossent støv (højest sandsynligt) hurtigt kan komme på afveje.

Som undrende ikke-astronom person, så kan jeg slet ikke komme i tanke om, at skulle forudsige positionen af en lille komet så langt ud i fremtiden.

Fedt nok at der er dansk teknologi (strømforsyningen) med på sådan en rumsonde.
Gravatar #4 - mfriis
21. jan. 2014 13:23
De skal ligge 4km væk fra en komet der er 4km lang. Det er ret imponerende. Mener det var Terma der lavede strømforsyningen der var med til at vække den i nat.
Gravatar #5 - TezlaByte
21. jan. 2014 14:12
Som #4 også nævner, synes jeg også det er værd at bemærke, at der er danske Terma der har lavet "vækkeuret" - sådan som jeg forstod det.

Ret imponerende det hele.
Gravatar #6 - luuuuu
21. jan. 2014 18:41
dingeling (3) skrev:
Hørte på TV2 News en udtale sig om, at den komet var ca. 4km lang og befandt sig 800mio km ude i rummet.

Hvis man for 10år siden bestemte netop at ramme den rigtige lille komet på så en lang afstand, så er det rigtigt godt gået. Især taget i betragning af, at sådan en lille klump frossent støv (højest sandsynligt) hurtigt kan komme på afveje.


Der er en masse ting der ude, det er helt sikkert, men det man måske hurtigt glemmer er at der er meget langt mellem det hele.

Desuden kan kometen umuligt flyve særlig hurtigt (relativt) hvis en rumsonde sendt for 10 år siden skal have indhentet den, og nu også skal kunne komme i kredsløb om den.

Så de har rimlig nemt kunne regne ud hvor de ca. skulle sende sonden hen, og så finjusteret ruten løbende.
Gravatar #7 - KickAssFairy
21. jan. 2014 20:02
Jeg kan forstå at det er den kollektive opfattelse herinde på Newz at det er imponerende.
I mellemtiden er der altså en rumsonde 800 millioner Km væk, der LIGE er vågnet, tæt på det absolutte nulpunkt, OG INGEN MORGENKAFFE.....

I can relate.....
Gravatar #8 - engfeh
21. jan. 2014 20:37
luuuuu (6) skrev:
Desuden kan kometen umuligt flyve særlig hurtigt (relativt) hvis en rumsonde sendt for 10 år siden skal have indhentet den, og nu også skal kunne komme i kredsløb om den.


Kometer er i kredsløb om solen, og denne specifikke komet har en omløbstid på 6.5 år, så at "indhente" den er som sådan ikke noget problem.
Gravatar #9 - Laziter
21. jan. 2014 23:20
kilde skrev:
"This was one alarm clock not to hit snooze on, and after a tense day we are absolutely delighted to have our spacecraft awake and back online,"


Der måtte jeg lige trække på smilebåndet og le en smule.
Episk udtalelse hehe

Jeg er, som andre, ganske imponeret over præcisionen i dette.
Fantastisk hvis det virkeligt lykkedes, jeg glæder mig til at læse om resultaterne.
Gravatar #10 - Yssing
22. jan. 2014 07:29
Jeg syntes også det er ret fedt og super godt gået.

Tilbage sidder jeg med et ønske om, at også politikere kunne være så præcise :)

Det bliver spændende at se, hvad der kan komme af ny data om kometer og livet på vores planet.
Gravatar #11 - Hængerøven
22. jan. 2014 20:49
Jeg elsker science fiction.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login